EN ISO 10140 Akustik - Laboratoriemåling af lydisolering af bygningselementer

EN ISO 10140 Akustik - Laboratoriemåling af lydisolering af bygningselementer

Standarden “EN ISO 10140 Akustik - Laboratoriemåling af lydisolering af bygningselementer”, som er baseret på en europæisk standard og senere udgivet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), består af flere underafsnit udgivet under samme titel. Nemlig,

EN ISO 10140 Akustik - Laboratoriemåling af lydisolering af bygningselementer

  • Standarden “EN ISO 10140-1 Del 1: Anvendelsesregler for specifikke produkter” beskriver testkravene til laboratoriemåling af lydisolering af bygningselementer og -produkter, herunder detaljerede krav til forberedelse og montering af testelementer samt til drifts- og testforhold. Denne standard specificerer også gældende mængder og giver yderligere testinformation til rapportering. Generelle procedurer for måling af luft- og trinlydsisolering er inkluderet i henholdsvis ISO 10140-2 og ISO 10140-3 standarderne.

Generelle krav vedrørende randbetingelser og samling af testelementet i laboratoriet er inkluderet i standarderne ISO 10140-2, ISO 10140-3 og ISO 10140-5. Yderligere og mere detaljerede krav vedrørende forberedelse, installation og driftsforhold samt konditionering er specificeret i standardbilagene. For produkter, der ikke er inkluderet i disse bilag, kan der ved efterfølgende revisioner udarbejdes et nyt bilag baseret på nuværende viden og praksis. Ved generelt test i overensstemmelse med ISO 10140-standarden (alle dele), bør denne standard altid kontrolleres for krav vedrørende specifikke elementer og produkter og suppleres efter behov. De væsentlige betingelser, der er specificeret i ISO 10140-2- eller ISO 10140-3-standarderne, skal altid følges.

Strukturen og indholdet af alle bilag er beskrevet detaljeret i denne standard. Formålet med disse bilag er at definere afgrænsnings-, installations- og driftsbetingelserne for specifikke elementer, produkter eller produktgrupper. Visse elementer er muligvis ikke relevante for visse elementer eller produkter. Fremtidige udvidelser eller opdateringer af bilagene og fremtidige bilag, der indeholder anvendelsesregler for nye specifikke produkter, vil have samme struktur.

Bilagene er organiseret under følgende overskrifter:

    • Anneks A vægge - Luftbåren lydisolering
    • Anneks B Døre - Luftbåren lydisolering
    • Anneks C Vinduer - Luftbåren lydisolering
    • Bilag D Glas - Luftbåren lydisolering
    • Bilag E Mindre tekniske elementer - Luftbåren lydisolering
    • Anneks F Gulve - Luftbåren og trinlydisolering
    • Bilag G Akustiske beklædninger - Forbedring af luftlydisolering
    • Bilag H Gulvbelægninger - Forbedring af trinlydsisolering
    • Bilag I Lameller - Luftbåren lydisolering
    • Bilag J Samlinger fyldt med fyldstoffer eller pakninger - Lydreduktionsindeks
    • Anneks K Tage, tag-/loftsystemer, kviste/ovenlysvinduer og ovenlysvinduer - Regnstøj
  • Standarden “EN ISO 10140-2 Del 2: Måling af luftlydisolering” beskriver en laboratoriemetode til måling af luftlydisoleringen af ​​byggevarer såsom vægge, gulve, døre, vinduer, skodder, facadeelementer, facader, ruder, små tekniske elementer, f.eks. overluftsarmaturer, ventilationspaneler (ventilationspaneler), eksterne luftindtag, elektriske kanaler, gennemføringstætningssystemer og kombinationer, f.eks. beklædte vægge eller gulve, nedhængte lofter eller flydende gulve.
  • Testresultater kan bruges til at sammenligne bygningselementers lydisoleringsegenskaber, klassificere elementer efter deres lydisoleringsevne, hjælpe med design af byggeprodukter, der kræver specifikke akustiske egenskaber, og forudsige in-situ ydeevne i færdige bygninger. Målingerne udføres i laboratorietestfaciliteter, hvor lydtransmission via sideveje undertrykkes. Resultaterne af målinger foretaget i overensstemmelse med denne standard er ikke direkte anvendelige på feltsituationen uden at tage hensyn til andre faktorer, der påvirker lydisoleringen, såsom sidetransmission, randbetingelser og total tabsfaktor.

    Laboratorietestfaciliteter skal overholde kravene i ISO 10140-5-standarden. Det udstyr, der bruges til at skabe lydfeltet, skal opfylde kravene i ISO 10140-5-standarden. Det udstyr, der anvendes til at måle lydniveau, og kravene til kalibrering af dette udstyr er specificeret i ISO 10140-5-standarden.

    • Standarden “EN ISO 10140-3 Del 3: Måling af trinlydsisolering” beskriver laboratoriemetoder til måling af trinlydsisolering i gulvkonstruktioner. Testresultater kan bruges til at sammenligne bygningselementers lydisoleringsegenskaber, klassificere elementer efter deres lydisoleringsevne, designe byggeprodukter, der kræver specifikke akustiske egenskaber, og forudsige in-situ ydeevne i færdige bygninger.

    Målinger udføres i laboratorietestfaciliteter, hvor lydtransmission fra sideveje undertrykkes. Resultaterne af målinger foretaget i overensstemmelse med denne standard kan ikke direkte overføres til feltsituationen uden at tage hensyn til andre faktorer, der påvirker lydisoleringen, såsom sidetransmission, randbetingelser og tabsfaktor. Der er specificeret en testmetode, der bruger en standard taktil maskine til at simulere stødkilder såsom menneskelige fodtrin, når en person har sko på. Alternative testmetoder er også indiceret til at simulere stødkilder med stærke lavfrekvente komponenter, såsom menneskelige fodtrin (bare fødder) eller springende børn, ved hjælp af en modificeret bankemaskine eller en tung eller blød stødkilde. Denne standard gælder for alle typer gulve (tunge eller lette) med enhver type gulvbelægning. Testmetoderne er kun gyldige til laboratoriemålinger.

    • Standarden “EN ISO 10140-4 Del 4: Måleprocedurer og krav” beskriver grundlæggende måleprocedurer for luft- og trinlydisolering af bygningselementer i laboratorietestfaciliteter.

    Alle størrelser skal måles ved hjælp af filtre med mindst en tredjedels oktavbånd og centerfrekvenser specificeret i standarden i hertz. Hvis der er behov for yderligere information i det lave frekvensområde, anvendes filtre med en tredjedels oktavbånd, igen med centerfrekvenser specificeret i hertz inden for standarden. Retningslinjer for yderligere målinger ved lave frekvenser findes i standardens bilag (bilag A).

    Til måling af lydtryksniveauer opnås det gennemsnitlige energilydtryksniveau ved at flytte en enkelt mikrofon fra et sted til et andet, ved hjælp af et fast mikrofonopstilling eller ved hjælp af en kontinuerligt bevægelig mikrofon. Minimumsafstande for mikrofonplaceringer er de minimumsværdier, der er angivet i standarden, og bør overskrides, når det er muligt.

    • Standarden “EN ISO 10140-5 Del 5: Krav til testfaciliteter og -udstyr” beskriver laboratorietestfaciliteter og -udstyr til lydisoleringsmålinger af bygningselementer såsom:
      • Komponenter og materialer
      • Strukturelle elementer
      • Tekniske elementer (små bygningselementer)
      • Systemer til forbedring af lydisolering.

    Denne standard gælder for laboratorietestfaciliteter, hvor der er strukturel isolering mellem kilde- og modtagerrum, og hvor stråling fra hjælpeelementer undertrykkes. Denne standard specificerer de kvalifikationsprocedurer, der skal anvendes ved idriftsættelse af et nyt testanlæg med udstyr til lydisoleringsmålinger. Disse procedurer skal gentages med jævne mellemrum for at sikre, at der ikke er problemer med udstyret og testfaciliteten.

    Laboratorietestfaciliteter til måling af luftlydisolering bør bestå af to tilstødende ekkokamre med en teståbning, mellem hvilken testelementet placeres. Området af teståbningen kan variere afhængigt af typen af ​​testelement. Denne standard definerer teståbninger i fuld størrelse, en specifik teståbning i reduceret størrelse og alternative teståbninger i reduceret størrelse. For at måle forbedringen af ​​lydreduktionsindekset ved akustiske beklædninger skal disse rum adskilles af et standard basiselement, hvorpå den testede beklædning placeres, som angivet i bilaget til denne standard (bilag B).

    Testkamrenes volumen skal være mindst 50 m3. Volumenerne og de tilsvarende dimensioner af de to testkamre bør ikke være nøjagtig de samme. Det anbefales at have en forskel på mindst 10 procent i rumvolumen og lineære dimensioner. Proportionerne af rummets dimensioner bør vælges, så egenmodefrekvenserne i lavfrekvensbåndene er så jævnt fordelt som muligt. Ved måling af lydisolering af vægge eller gulve har teoretiske beregninger og test vist, at testelementet skal dække hele skillevæggen eller loftet i testrummet, det vil sige, at teståbningen skal strække sig fra væg til væg og fra gulv til loft. I et sådant tilfælde er et volumen på 50 m3 til 60 m3 passende i betragtning af den anbefalede størrelse af teståbningen.

    Store ændringer i lydtrykniveauet i rummet indikerer tilstedeværelsen af ​​dominerende stærke stående bølger. I dette tilfælde bør der installeres diffusionselementer i rummene. Placeringen og antallet af diffusionselementer bør arrangeres på en sådan måde, at lydreduktionstallet ikke påvirkes, når der installeres flere diffusionselementer. For nogle typer testelementer, hvor den ene overflade er betydeligt mere absorberende end den anden, er installation af diffusionselementer obligatorisk.

    Vores organisation, som i årevis har forsøgt at støtte virksomheder fra alle sektorer med en bred vifte af test-, måle-, analyse- og evalueringsstudier, har et stærkt personale, der nøje følger udviklingen i verden inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig selv. I denne sammenhæng leveres der også testtjenester til virksomheder i overensstemmelse med standarden "EN ISO 10140 Akustik - Laboratoriemåling af lydisolering af bygningselementer".

    WhatsApp