
Den franske standard NF T46-019 definerer en testmetode (statisk forlængelsestestmetode) til bestemmelse af vulkaniserede eller termoplastiske gummimaterialers modstandsdygtighed over for ozonrevnedannelse.

I mange applikationer er almenelastomerer uegnede på grund af deres dårlige modstandsdygtighed over for vejrlig, olier, brand og høje temperaturer. Specialelastomerer og specielle elastomerer udvikles til at opfylde disse krav. Syntetiske gummier til særlige formål omfatter butylgummi, ethylen-propylengummi, nitrilgummi, polychloroprengummi, silikonegummi, fluorcarbongummi og polyurethanelastomerer.
Med det lave niveau af kemisk umættethed i butylpolymerkæden produceres en elastomer med stærkt forbedret modstandsdygtighed over for ozon. Butyl har det laveste niveau af umættethed og giver høje niveauer af ozonresistens, som også påvirkes af typen og koncentrationen af vulkanisat-tværbindinger.
Med henblik på denne standard,
ISO 1431-1-standarden er også udgivet af International Standards Organisation (ISO) om dette emne (ISO 1431-1 Gummi, vulkaniseret eller termoplastisk - Modstandsdygtighed over for ozon-revner - Del 1: Statisk og dynamisk belastningstest). Denne standard beskriver testmetoder beregnet til brug ved vurdering af vulkaniseret eller termoplastisk gummis modstandsdygtighed over for revner, når de udsættes for en bestemt temperatur under statisk eller dynamisk trækspænding, luft indeholdende en vis ozonkoncentration og forhold, der udelukker virkningerne af direkte lys.
Blandt de talrige test-, måling-, analyse- og evalueringsundersøgelser, den leverer til virksomheder i forskellige sektorer, tilbyder vores organisation også ozonrevnemodstandstest (statisk forlængelsestest) tjenester af vulkaniseret eller termoplastisk gummi inden for rammerne af NF T46-019-standarden.
