I produktionssektoren er materialevalg ekstremt vigtigt med hensyn til produkternes styrke, holdbarhed og sikkerhed. Når materialer udsættes for væske, anvendes generelt udtryk som "vandafvisende", "vandafvisende" og "vandtæt".
For eksempel nævnes vandtætte, vandafvisende og vandafvisende enheder ofte i elektroniske produkter og printkort. Generelt set betyder vandafvisende, at det kan modstå vandindtrængning i et vist omfang, men ikke helt. Udtrykket vandafvisende betyder, at vand ikke trænger let ind, fordi det er blevet behandlet specifikt til dette formål med en overfladebehandling. Udtrykket vandtæt betyder, at materialet eller produktet er modstandsdygtigt over for vand.
Vandtæthed er det laveste niveau af vandbeskyttelse blandt disse tre udsagn. Hvis et materiale eller produkt er mærket som vandafvisende, betyder det, at produktets eller materialets struktur gør det vanskeligt for vand at trænge ind i det, eller muligvis er belagt med et meget let stof, der er med til at øge chancen for overlevelse i tilfælde af møde med vand. Vandafvisende egenskaber er gode til ting som ure, fordi de hjælper disse ting med at modstå let regn eller håndvask.
Vandafvisende belægninger er det næste skridt op fra vandafvisende belægninger. Enheder mærket som vandafvisende har egenskaber, der afviser vand fra dem, hvilket gør dem hydrofobe. Vandafvisende apparater har en bedre chance for at overleve et møde med vand. De fleste bruger tyndfilms-nanoteknologi, der kan belægge indersiden og ydersiden af en elektronisk enhed. Mange virksomheder fremsætter påstande om vandafvisning, men denne påstand skal debatteres på grund af sjældenheden ved et holdbart vandafvisende middel og alle de spørgsmål og uforudsete elementer, der følger med.
Forskellige metoder bruges til at gøre elektroniske komponenter vandafvisende. For eksempel kan tætninger og indkapslinger forhindre vand i at sive ind, hvilket gør produktet fugtbestandigt. Disse kan øge volumen og vægten på printplader (PCB'er) og produkter og kan løsne sig, hvis en forbruger taber eller støder til et produkt. Eller fugt i applikationsmiljøet kan sive ind. Hvis projektet har brug for letvægtsbeskyttelse, kan tætninger og indkapslinger være en god løsning.
Konceptet med vandtætning er mere komplekst. Der er ingen fast branchestandard for klassificering af en enhed som vandtæt. Når det kommer til en klassificeringsskala, er den nærmeste implementering, der er tilgængelig i øjeblikket, klassificeringsskalaen for indtrængningsbeskyttelse (IP-kode). IP-koden tildeler disse produkter en vurdering fra 0 til 8 for, hvor effektiv enheden er til at forhindre vand i at trænge ind i enheden.
Producenter tager en afmålt risiko, når de mærker et produkt som vandtæt. De fleste forbrugere antager, at vandtætning er en permanent tilstand. Enheder, der er vandtætte, kan dog stadig opleve vandskader i visse situationer. I denne henseende bliver produkter mærket som vandafvisende, vandafvisende eller vandtætte ofte fejlagtigt repræsenteret på grund af forkert mærkning.
Samtidig har et stænksikkert produkt begrænset modstandsdygtighed over for vandskader, som er en form for væskeeksponering, og kan ikke nedsænkes i vand. For eksempel vil stænksikre hovedtelefoner beskytte dig mod sved eller let støvregn, mens du løber, men du bør ikke tabe dem i en vandpyt.
IP-skalaen kan bruges til at vise forskellene mellem stænksikre og vandtætte produkter. De fleste vandtætte elektroniske produkter har en IP67-klassificering. Hvis et produkt har en IP44-klassificering, betragtes det som stænksikkert.
Skalaen fra stænksikker til vandtæt omfatter:
Kemisk resistens kan derimod defineres som et stofs evne til at beskytte sig selv mod kemiske angreb i en bestemt periode. Derfor er materialer med høj kemisk resistens mindre tilbøjelige til at korrodere. Nogle materialer med høj kemisk resistens (f.eks. akrylharpikser) er yderst velegnede som korrosionsbestandige materialer på grund af deres resistens over for kemisk aktivitet.
Kemisk resistens kan også påvirke fysisk-kemiske egenskaber. En polymer med lavere kemisk resistens kan resultere i en svækkelse af den mekaniske styrke, hvilket forårsager overfladeblærer, hævelse og en inhomogen overflade af materialet, hvorved polymerens funktionelle evne mistes. De vigtigste faktorer, der påvirker kemisk resistens, omfatter polymerens molekylære struktur, mekanisk belastning, typen af tilsætningsstoffer, koncentrationen af opløsningsmiddel og kemisk reagens, eksponeringstid og temperatur.
Polyakryl har god kemisk resistens, hvilket gør det muligt for det at skifte farve fra en gul plet, når det udsættes for sollys, skiftende vejrforhold eller varme. Dette afhænger dog af fremstillingen af det endelige produkt, da kemisk resistens også kan påvirkes af tilsætningsstoffer, fyldstoffer og reagenser.
Kemisk resistente materialer er nødvendige til en række forskellige anvendelser og mange miljøforhold. Materialer med høj kemisk resistens i mange ugunstige miljøer kan øge industriens effektivitet og produktivitet, samtidig med at behovet for reservedele reduceres og udviklingen gøres mere rentabel.
Følgende faktorer kan påvirke en bestemt dels modstandsdygtighed over for kemiske væsker:
Vores organisation har en stærk stab, der nøje følger udviklingen inden for videnskab og teknologi i verden og konstant forbedrer sig. Væskeeksponeringstesttjenester er blandt de mange test-, måle-, analyse- og evalueringsundersøgelser, der leveres til virksomheder i forskellige sektorer.
Du kan bede os om at udfylde vores formular for at få en aftale, for at få mere detaljerede oplysninger eller for at anmode om en evaluering.
