Bestemmelse af ikke-ionisk aktivt stof

Fedtede pletter er ikke nemme at fjerne med vand. Det er derfor, producenter tilføjer overfladeaktive stoffer til deres rengøringsprodukter. Overfladeaktive stoffer er hovedsagelig rengøringsmidler (såsom sæbe og syntetiske rengøringsmidler).

Ioniske overfladeaktive stoffer er dem, der har en elektrisk ladning. Der er grundlæggende tre typer ioniske overfladeaktive stoffer: anioniske (negativt ladede), kationiske (positivt ladede) og amfotere (positive og negativt ladede)

Ikke-ioniske overfladeaktive stoffer indeholder ikke en elektrisk ladning. Det bruges generelt i vaske- og opvaskemidler. De er de næstmest anvendte overfladeaktive stoffer efter anioniske. De er mindre tilbøjelige til at danne en sæbeboble i hårdt vand, da de ikke har nogen elektrisk ladning, så de forbruges mere på steder med hårdt vand (højt mineralindhold). Ikke-ioniske overfladeaktive stoffer forårsager mindre hudirritation. Dette er forbundet med en mindre effektiv rengøringsevne. De fleste rengøringsprodukter blander anioniske og ikke-ioniske overfladeaktive stoffer for at afbalancere rengøringspotentialet med risikoen for hudirritation.

I de fleste lande er der ikke noget lovkrav om at specificere, hvilke overfladeaktive stoffer der anvendes i rengøringsmidler.

I de test og analyser, der udføres i vores institution, som har en bred vifte af teknologisk udstyr, uddannet og erfarent personale og anvender de mest moderne metoder, overholdes nationale og internationale standarder og gældende lovbestemmelser. Blandt de talrige test udført i denne sammenhæng er der også tjenester til bestemmelse af ikke-ioniske aktive stoffer.