EN 442 Radiatorer og konvektorer

Standarden "EN 442 Radiatorer og konvektorer", som er en europæisk standard, består af følgende afsnit, der er offentliggjort under samme titel:

• Standarden "EN 442-1 Del 1: Tekniske specifikationer og krav" beskriver de tekniske specifikationer og krav til radiatorer og konvektorer, der skal installeres i varmesystemer i bygninger, herunder vurdering og verifikation af kontinuitet i ydeevnen. Denne standard dækker radiatorer og konvektorer, der er permanent installeret i byggeri, forsynet med vand eller damp ved temperaturer under 120°C og drevet af en fjern energikilde. Denne standard gælder ikke for fritstående varmeapparater. Denne standard definerer også yderligere fælles data, som producenter skal levere sammen med produktet for at sikre dets korrekte anvendelse.

I forbindelse med denne standard gælder følgende udtryk og definitioner:

• Varmeapparat: Det er et apparat, der har til formål at overføre varme for at skabe bestemte temperaturforhold inde i bygninger.
• Fritstående varmeapparat: Et fritstående varmeapparat, der ikke behøver at være tilsluttet en fjern energikilde (f.eks. en kedel), fordi det indeholder sin egen energikilde (f.eks. gasfyrede apparater, elektriske apparater, luft-til-luft-varmepumper).
• Radiator: Det er en varmeanordning fremstillet af forskellige materialer (f.eks. stål, aluminium, støbejern) og med forskellige designs (f.eks. pladetype, søjletype, rørtype, ribbetype), som udstråler varme ved fri konvektion og stråling.
• Sektionsopvarmningsenheder (primært anvendt til radiatorer): En opvarmningsenhed, der fremstilles og markedsføres i sektioner af samme design, som kan kombineres til modulære enheder for at opnå den ønskede effekt.
• Frikonvektionsvarmeenhed: En varmeenhed, der ikke indeholder en ventilator eller lignende enhed til at aktivere luftstrømmen over varmeafgiveren.
• Konvektor: En varmeanordning, der udstråler varme næsten udelukkende ved fri konvektion. Den består af mindst én radiator og et hus, der giver en uopvarmet konvektiv skorsten i en bestemt højde.

Dimensionsafvigelser må ikke overstige tolerancerne i producentens tegninger. De må under ingen omstændigheder overstige dem, der er angivet i tabellen i denne standard. Producenten skal implementere et kvalitetskontrolsystem for at sikre, at produkterne overholder de tolerancer, der er angivet i de tegninger, der indsendes til laboratoriet til typeprøvning. Vægtykkelsen af ​​radiatorer af støbejern, støbt aluminium eller ekstruderet aluminium er lig med de nominelle tegningsmål minus tolerancen i tabellen i EN 442-2.

Materialeegenskaberne og vægtykkelsen af ​​den våde varmeflade bestemmes som følger:

• Stålradiatorer (radiatorer fremstillet af stålplade eller stålspiral): De våde varmeoverfladematerialer på stålradiatorer skal være fremstillet af stålplade med lavt kulstofindhold, fri for skala og rust, og i overensstemmelse med standarderne EN 10130 og EN 10131. Tykkelsen af ​​den stålplade, der anvendes på våde overflader, må ikke være mindre end 1,11 mm.
• Støbejernsradiatorer: Disse radiatorer skal være fremstillet af gråt støbejern i overensstemmelse med ISO 185. Vådvægtykkelsen må ikke være mindre end 2,5 mm.
• Radiatorer i trykstøbt aluminiumlegering: Disse radiatorer skal være fremstillet af legering EN AB 46000 eller EN AB 46100. Vådvægtykkelsen må ikke være mindre end 1,5 mm.
• Radiatorer af ekstruderede aluminiumlegeringer: Disse radiatorer skal være fremstillet af EN AW-6060 smedejern aluminiumlegering i overensstemmelse med EN 573-3. Vådvægtykkelsen må ikke være mindre end 1,1 mm.
• Rørformede radiatorer: Materialeegenskaberne og tykkelsen af ​​de rør, der anvendes i deres produktion, bør afhænge af rørets størrelse, profil og installationsprocessen. Vægtykkelsen af ​​det anvendte rør bør ikke være mindre end 0,8 mm.
• Ribberørskonvektorer: Rørets vægtykkelse må ikke være mindre end 0,8 mm for stålrør og 0,3 mm for kobberrør.
• Andre materialer af forskellig kvalitet og tykkelse kan anvendes, forudsat at de er testet og deklareret som specificeret i denne standard.

Denne standard specificerer de laboratorieforskrifter og testmetoder, der skal anvendes, acceptable tolerancer, kriterier for udvælgelse af prøver til testning og for verifikation af overensstemmelsen af ​​eksisterende produktion med de prøver, der blev testet i den indledende test. Den definerer også yderligere fælles data, som producenter skal levere sammen med produktet for at sikre korrekt anvendelse. Denne standard gælder ikke for ventilatorradiatorer, ventilatorkonvektorer, rendekonvektorer eller fritstående varmeapparater.

Varmeapparater skal opdeles i grupper og typer i henhold til definitionen i denne standard. En gruppe kan indeholde forskellige typer. Med henblik på at bestemme katalogeffekten skal en gruppe opdeles i flere forskellige typer (for eksempel kan en radiatorfamilie indeholde enkelte eller dobbelte paneler med eller uden konvektoroverflader, der bruger de samme grundkomponenter). Udgangseffekten for hver model må ikke overstige 3500 W, og den minimale termiske effekt for den valgte model må ikke være mindre end 200 W ved standardovertemperaturen. På producentens anmodning kan en lavere termisk effekt testes, og enhver afvigelse fra de tidligere krav skal registreres i testrapporten.

For at bestemme en types termiske ydelse udvælges de modeller, der skal testes, som følger:

• For at kunne vælge modeller, der skal testes, når den variable karakteristiske dimension (samlet højde) og det variable deltværsnit er konstante, skal der, hvis en type kun omfatter modeller med højder på 300 mm eller mere, vælges modeller, der skal testes inden for den pågældende type. Hvis typen også omfatter højder under 300 mm, skal minimumshøjden under 300 mm også testes ud over ovenstående modeller. For en type, hvor alle højder er under 300 mm, skal kun minimums- og maksimumshøjderne testes.
• Det mindste antal modeller, der skal testes inden for en type, bestemmes af højdeintervallet vist i tabellen.
• Minimumslængden på ribbeslanger for de modeller, der skal testes, skal være 1 m eller den nærmeste tilsvarende længde. For konvektorer med kun fodpaneler skal ribbeslangens længde være den nærmeste tilsvarende længde på 3 m. For sektionsradiatorer med en højde på op til 1 m skal minimumsantallet af sektioner være 10, eller minimumslængden skal være 0,8 m. For sektionsradiatorer med en højde på mere end 1 m skal minimumslængden være 0,45 m.
• Hvis højden er 1 m eller mindre, skal der være tre modeller, der skal testes: minimums- og maksimumshøjden på brændeovnen og en mellemliggende højde, der sikrer, at højden har en samme eller større værdi.
• Hvis højden er mellem 1 m og 2,5 m, skal der være fire modeller, der skal testes: minimums- og maksimumshøjden på intervallet og to mellemliggende højder, således at højden er tættest på de værdier, der er angivet i standarden.

Denne standard stammer fra anerkendelsen af, at de nedenfor omtalte varmeapparater evalueres i henhold til deres termiske effekt. For at evaluere og sammenligne forskellige apparater er det derfor vigtigt at referere til en enkelt foreskrevet værdi, herefter benævnt standard termisk effekt.

Radiator-/konvektormodellen eller -typen skal overholde EN 442-1-standarden og omfatte:

• Brandrespons klasse
• Frigivelse af farlige stoffer
• Trykforsegling
• Nominel termisk effekt
• Termisk ydelse under forskellige driftsforhold
• Holdbarhed (korrosionsbestandighed af forbehandling og maling)
• Katalogdata
• Mærkning og etikettering

Berettigelse omfatter:

• Indledende evaluering af radiator-/konvektorprøver
• Overholdelse af produktionsregler for radiatorer/konvektorer

Vores organisation, som har eksisteret i mange år og følger den globale udvikling inden for videnskab og teknologi omhyggeligt, beskæftiger et dygtigt team og en omfattende infrastruktur til at udføre test, måling og analyse inden for en bred vifte af områder for virksomheder på tværs af alle sektorer. I denne sammenhæng tilbyder vi også testtjenester i overensstemmelse med EN 442-standarden for radiatorer og konvektorer.