EN ISO 252 Transportbånd - Adhæsion mellem strukturelle elementer - Testmetoder

Standarden “EN ISO 252 Transportbånd - Adhæsion mellem strukturelle elementer - Testmetoder”, som er baseret på en europæisk standard og senere udgivet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), beskriver to testmetoder, der anvendes til at bestemme vedhæftningsstyrken mellem de strukturelle elementer i et transportbånd, dvs. mellem lag og mellem dæksler og karkasse: Metode A og Metode B. De grundlæggende testbetingelser er i overensstemmelse med standarden “ISO 36:2020 Gummi, vulkaniseret eller termoplastisk - Bestemmelse af vedhæftning til tekstilstoffer”.

Det kan anvendes på alle typer transportbåndskonstruktioner undtagen bånd med stålkordsforstærkning og tekstilforstærkede bånd med en trækstyrke i fuld tykkelse på mindre end 160 N/mm. Disse metoder er dog ikke egnede eller gyldige for lette transportbånd som beskrevet i ISO 21183-1-standarden.

Metode A og metode B er alternative muligheder, men de gennemsnitlige vedhæftningsstyrkeværdier beregnet for de to metoder kan variere. Det anbefales også at søge rådgivning hos tapeproducenten, da begge metoder muligvis ikke er lige egnede til alle tapestrukturer.

I disse tests bestemmes den gennemsnitlige kraft, der kræves for at adskille dækslerne fra karkassen og hvert lag fra det næste, ved hjælp af en traversmaskine med konstant hastighed.

Samtidig bør der i disse tests anvendes en trækprøvningmaskine, der arbejder med en passende effekt i overensstemmelse med ISO 36-standarden.

Tiden mellem produktionens afslutning og testens start skal være mindst 16 timer. Denne periode bør også omfatte de konditioneringsperioder, der er beskrevet i denne standard.

Med hensyn til prøveform og dimensioner skal hvert prøveemne bestå af en rektangulær strimmel tape med rent afskårne kanter, 25 mm plus/minus 0,5 mm bred og mindst 200 mm lang. En minimumslængde på 100 mm bør tillades afisolering på denne måde.

For både metode A og metode B bør der anvendes to prøveemner i længderetningen. Hvis det er aftalt mellem producent og køber, kan testen også udføres med to tværgående prøveemner.

Prøvestykker skal tages fra steder mindst 100 mm fra kanterne af den eksisterende båndprøve og med så stor afstand som muligt.

Testemnerne konditioneres i overensstemmelse med ISO 18573-standarden i D-atmosfære eller E-atmosfære, og testene udføres umiddelbart efter afslutningen af ​​konditioneringsperioden.

Ved anvendelse af metode A adskilles topdækslet fra det første lag i den ene ende af det langsgående prøveemne i en afstand, der er passende til de testgreb, der skal anvendes. De adskilte ender fastgøres i trækprøvningsmaskinens greb, og der laves en håndtegnet registrering af den kraft, der kræves til at skrælle tilstrækkelig længde til at opnå otte eller flere spidskraftpunkter med en bevægelseshastighed på 100 plus/minus 10 mm/min for det drevne greb. Teststykket må ikke understøttes. Denne procedure gentages med det samme prøveemne for hvert efterfølgende lag op til midten af ​​prøveemnet. En lignende serie af tests udføres på et andet langsgående teststykke, men startende med bunddækslet. Hvis testen skal udføres på tværgående prøveemner, udføres testen på samme måde. Enhver adskillelse, der forekommer uden for kontaktplanet mellem to komponenter, for eksempel inden i en af ​​de komponenter, der testes (f.eks. et dæksel), betragtes som et brud på det materiale, som komponenten udgør.

Ved anvendelse af metode B adskilles topdækslet fra det første lag i den ene ende af det langsgående prøveemne i en afstand, der er passende til de testgreb, der skal anvendes. De adskilte ender fastgøres i trækprøvningsmaskinens greb, og der laves en håndtegnet registrering af den kraft, der kræves for at skrælle tilstrækkelig længde til at opnå otte eller flere spidskraftpunkter med en bevægelseshastighed for det drevne greb på 100 plus/minus 10 mm/min. Teststykket skal være uden understøttelse.

Denne procedure gentages med det samme testemne, hvor to på hinanden følgende uadskilte lag fjernes fra resten af ​​testemnet. En lignende serie af tests udføres på et andet langsgående teststykke, men begynder ved at adskille det uadskilte topdæksel og det første lag fra det andet lag. Hvis testen skal udføres på tværgående prøveemner, udføres testen på samme måde.

Enhver adskillelse, der forekommer uden for kontaktplanet mellem to komponenter, for eksempel inden i en af ​​de komponenter, der testes (f.eks. et dæksel), betragtes som et brud på det materiale, som komponenten udgør.

Vores organisation har en stærk stab, der nøje følger udviklingen inden for videnskab og teknologi i verden og konstant forbedrer sig. Blandt de mange test-, måle-, analyse- og evalueringsundersøgelser, der tilbydes virksomheder i forskellige sektorer, findes der også testtjenester i overensstemmelse med standarden "EN ISO 252 Transportbånd - Adhæsion mellem strukturelle elementer - Testmetoder".