Fysiske og kemiske karakteriseringstests

Fysiske og kemiske karakteriseringstests

De fysisk-kemiske egenskaber (fysiske og kemiske karakteriseringer) af biomaterialer har stor indflydelse på deres interaktion med celler, samt spiller en vigtig rolle på materialernes in vivo ydeevne.

Fysiske og kemiske karakteriseringstests

Deres fysiske karakterisering, dvs. materialers indre mikrostrukturelle egenskaber, omfatter formen og størrelsen af ​​partikler, porøsitet, tæthed og overfladeareal. Kemiske karakteriseringer omfatter bestemmelse af kemisk sammensætning og fordeling af grundstoffer i biomaterialet.

I de senere år er der sket nyskabelser i værktøjer til at se og analysere materialer, og der er sket fremskridt med at indsamle og bearbejde resultaterne.

Forskellige mikroskopiske teknikker, herunder optisk og elektronmikroskopi, anvendt til at bestemme fysiske karakteriseringer giver information fra atomskalaen til mikroskalaen og makroskalaen. Specielle prøver bruges også til specialiserede mikroskopiske teknikker såsom scanning probe mikroskopi og atomic force mikroskopi. Overfladekarakterisering udføres ved hjælp af mikroskopiske teknikker. Imidlertid er faseanalyseteknikker efterfulgt af mikroskopiske teknikker kontroversielle baseret på røntgendiffraktion.

Infrarød (IR) baserede spektroskopiske karakteriseringsenheder bruges i analyser for at bestemme kemiske karakteriseringer. Især størrelse, form, porøsitet, overfladeareal og overfladeenergikarakterisering bestemmes af denne teknik. Derudover udføres partikelstørrelsesanalyse med dynamisk lysspredning (DLS). Der anvendes kontaktvinkelmåling for overfladeenergi, kviksølvintrusionsporosimetri til analyse af porestrukturer og gasadsorptionsmålinger til overfladearealanalyse.

På den anden side er den fysiske og kemiske karakterisering af membraner meget vigtig med hensyn til morfologi, tykkelse, kornstørrelse og typer og mængder af overflade- eller korngrænsekontamination. Disse egenskaber kan påvirke ydeevnen af ​​membranen. Derfor bruges informationen opnået ved sådanne analyser til at forbedre membranydelsen under fremstillingen. Nogle af de mest almindeligt anvendte teknikker i analyse er scanningselektronmikroskopi, atomkraftmikroskopi, røntgendiffraktionsteknik, energidispersiv røntgenanalyse, agar-elektronspektroskopi og termisk desorptionsspektroskopi. Da gaspermeabilitet også afhænger af tykkelsen af ​​membranen, er det en vigtig parameter, der skal karakteriseres.

Vores organisation leverer også fysiske og kemiske karakteriseringstjenester med sit uddannede og ekspert personale og avanceret teknologisk udstyr, blandt de talrige test-, måling-, analyse- og evalueringsundersøgelser, den leverer til virksomheder i forskellige sektorer.

WhatsApp