
Genotoksicitet betyder giftig (skadelig) for DNA. Genotoksiske stoffer kan binde direkte til DNA eller indirekte forårsage DNA-skade ved at påvirke enzymerne involveret i DNA-replikation, hvilket forårsager mutationer, der kan eller måske ikke forårsager kræft eller fødselsdefekter (arvelig skade).

Genotoksiner er midler, der forårsager mutationer ved at interagere med DNA, beskadige dets struktur og forårsage kræft. De virker ved at ændre den kromosomale struktur gennem insertion, deletion, duplikering, ringdannelse og lignende måder. Mutationer kan føre til en lang række sygdomme, fra kræft til kræft. Det er meget vigtigt at udføre genotoksicitetsundersøgelser for at undgå den mulige skade, som dette kan forårsage. Genotoksicitetstests udføres for at bestemme, om et lægemiddel eller et andet stof har potentiale til at forårsage mutation og genotoksicitet. På denne måde bestemmes mulige farer, mens lægemidlet udvikles. Identifikation af genotoksiske midler hjælper med at forstå mekanismen for mutation og genotoksicitet og baner således vejen for bedre forebyggelse af sådanne mutationer og genotoksicitetsfrekvens.
De mest almindeligt anvendte metoder til påvisning af genotoksicitet omfatter bakteriel Ames-testning, DNA-strengbrudsmålinger i celler (f.eks. komettest, alkalisk opløsning og hydroxyapatitkromatografi, alkalisk eluering) og cytogenetiske test (mikronukleus- og kromosomafvigelsestest, herunder brug af fluorescens ). Disse tests er både overkommelige og har høj statistisk kraft, er reproducerbare og har evnen til at detektere en lang række genotoksiske endepunkter.
Genotoksiske kræftfremkaldende stoffer er kemikalier, der viser kræftfremkaldende egenskaber gennem induktion af mutationer. På grund af dets DNA-interaktionsegenskaber er der ingen sikker eksponeringstærskel eller dosis. Genotoksiske kræftfremkaldende stoffer kan udgøre en kræftrisiko for mennesker selv ved meget lave doser. I modsætning hertil har ikke-gentoksiske kræftfremkaldende stoffer, der inducerer kræft gennem andre mekanismer end mutationer, såsom hormonelle virkninger, cytotoksicitet, celleproliferation eller epigenetiske ændringer, en sikker eksponeringstærskel.
Genotoksicitetstest er en vigtig metode til at skelne mellem to klasser af kræftfremkaldende stoffer. Nogle kræftfremkaldende stoffer har dog negative resultater i in vitro bakterielle mutationstests, men positive resultater i in vivo transgene gnavergenmutationsassays.
Vores organisation tilbyder også genotoksicitetstesttjenester med sit uddannede og ekspert personale og avanceret teknologisk udstyr, blandt de talrige test-, måling-, analyse- og evalueringsundersøgelser, den leverer til virksomheder i forskellige sektorer.
