DIN 53864 Tekstilprøvning - Bestemmelse af bøjningsstyrke - I henhold til Schlenker-metoden

Standarden “DIN 53864 Tekstilprøvninger - Bestemmelse af bøjningsstyrke - ifølge Schlenker-metoden”, udgivet af det tyske standardiseringsinstitut (DIN), beskriver en testmetode til bestemmelse af tekstilers bøjningsstivhed (bøjningsstyrke eller bøjningsstivhed). Schlenker-metoden er en egnet og deformationskontrolleret metode til en række forskellige stoffer, herunder tykkere eller stivere stoffer, hvor tyngdekraftsmetoder (såsom cantilever-testen i DIN 53362-standarden) kan være mindre praktiske.

Denne metode er især nyttig til at vurdere, hvor modstandsdygtigt et tekstil er over for vridning, hvilket igen påvirker følgende egenskaber:

• Stoffets tekstur (følelse og fald)
• Stivhed i tekniske tekstiler
• Ydeevne i anvendelser som beklædning, kompositter, non-woven stoffer eller belagte stoffer.

Den anvendes generelt på vævede eller strikkede stoffer (undertiden eksklusive ikke-vævede stoffer, der anvender relevante standarder såsom EN ISO 9073-7 for snoningslængde). Testen kan udføres i både maskinretningen (længderetningen) og tværretningen (tværgående retning).

Schlenker-metoden er en deformationskontrolleret bøjningstest (også kendt som en topunktsbøjningstest). I modsætning til rene tyngdekraftsmetoder (såsom cantilever-metoden, hvor stoffet bøjes under sin egen vægt), komprimerer denne metode prøven og bøjer den aktivt til en defineret vinkel eller krumning, mens den nødvendige kraft eller bøjningsmoment måles.

Denne metode følger generelt disse trin:

• Prøveforberedelse: Små rektangulære strimler (f.eks. 2 cm x 5 cm i nogle undersøgelser). Garnprøven forberedes til en bestemt længde.
• Kompression og vridning: Den ene eller begge ender fastgøres til en trækprøvningsmaskine, og der påføres en trækkraft med en kontrolleret hastighed. Under denne proces vrides stoffet i en bestemt vinkel. Kraften øges, indtil prøven går i stykker.
• Måling: Den kraft eller det bøjningsmoment, der kræves for at opnå den definerede deformation, registreres. Den maksimale kraft og brudforlængelse registreres. Bøjningsstivheden beregnes derefter ud fra kraften, geometrien og nedbøjningen.
• Udstyr: En dedikeret Schlenker-bøjningsstyrketestmaskine (eller kompatible fastgørelsesanordninger på universelle testmaskiner). Specielle holdere eller bøsninger kan bruges til præcis bøjning.
• Denne proces udføres normalt ved hjælp af en universal testmaskine.

Denne metode er grupperet med andre deformationskontrollerede teknikker, såsom ren bøjningsprøvning. Den er egnet til hårdere eller flerlagede materialer, fordi den ikke udelukkende afhænger af prøvens egenvægt.

De vigtigste parametre, der er opnået inden for standardens anvendelsesområde, er som følger:

• Brudstyrke
• Brudforlængelse (procent)
• Styrkeværdier som funktion af lineær densitet
• Elastisk og plastisk deformationsadfærd

Denne standard anvendes generelt inden for følgende områder:

• Tekstilindustri: Kvalitetskontrol af tekstilstivhed, vurdering af taktil fornemmelse og procesoptimering (f.eks. efter efterbehandling eller belægning).
• Tekniske tekstiler og kompositter: Evaluering af stivhed i materialer til bilindustrien, geotekstiler eller forstærkede stoffer.
• Forskning og udvikling: Citeret i studier af stofmekanik, draperingsimulering og materialekarakterisering.

Denne standard sammenlignes generelt med eller bruges i forbindelse med standarder som DIN 53362 (cantilever-metoden), ISO 2493-1 (papir-/papbøjning), EN 22313/ISO 2313 (fjernelse af rynker) eller ASTM D1388 (stofstivhed).

Kort sagt er DIN 53864-standarden en tysk standard inden for tekstiltest, der er specifikt designet til at bestemme de mekaniske egenskaber af garner og fibre. Denne standard giver en pålidelig metode til kvalitetskontrol, produktudvikling og sammenlignende analyse ved at undersøge, hvordan tekstilmaterialer opfører sig under specifikke belastninger.

Det primære formål med DIN 53864-standarden er at måle følgende egenskaber:

• Trækstyrke af tekstilgarner
• Forlængelse ved brud
• Deformationsadfærd under belastning

Disse målinger er særligt vigtige for at forstå garnernes modstandsdygtighed over for de belastninger, de vil blive udsat for under brug.

Denne standard dækker generelt følgende materialer:

• Garn lavet af naturlige fibre (bomuld, uld)
• Syntetiske fibre (polyester, nylon)
• Blandede garner

Hovedårsagen til, at DIN 53864-standarden anses for nødvendig, er, at den beskrevne metode giver bedre resultater med stivere eller tykkere tekstiler. Cantilever-metoden (tyngdekraftsmetoden) er afhængig af stoffets bøjning under sin egen vægt. For meget stive, tykke, tunge, belagte eller flerlagede stoffer (almindelige i tekniske tekstiler, kompositter, nonwovens, geotekstiler, bilinteriør eller forstærkede materialer) bliver cantilever-testen upraktisk.

De vigtigste fordele, der nødvendiggør denne standard, er følgende:

• Bredere anvendelse: Den supplerer snarere end at erstatte cantilever-metoden. Laboratorier og producenter bruger begge, afhængigt af stoftypen.
• Mere objektiv og reproducerbar for stive materialer: Ved at kontrollere deformation (i stedet for at stole på tyngdekraften) giver den konsistente, kraftbaserede data, selv på tunge eller stive prøver.
• Bedre til teknisk og ydeevnekritiske applikationer: Bøjningsstivhed påvirker:
  • Tøjets fald og tekstur (hvordan stoffet føles, og hvordan det hænger).
  • Formbarhed og bearbejdelighed i kompositproduktion (f.eks. forebyggelse af rynker under lægning eller støbesimuleringer).
  • Funktionel ydeevne i tekniske tekstiler (såsom stivhed til strukturel brug, komfort i beskyttelsesbeklædning).
• Det understøtter kvalitetskontrol og forskning og udvikling: Standardiserede resultater muliggør objektiv sammenligning mellem batcher, leverandører eller efterbehandlingsprocesser (belægning, laminering).

I tekstil- og kompositindustrien er tekstilers bøjningsadfærd en afgørende mekanisk egenskab. Uden en specifik standard som DIN 53864 for stivere materialer er testene afhængige af tilfældige metoder, hvilket fører til lav repeterbarhed mellem laboratorier eller virksomheder. Kort sagt er DIN 53864-standarden nødvendig for at udfylde et hul i standardiseret testning: den giver en pålidelig, kontrolleret måde at præcist måle bøjningsstivhed, hvor tyngdekraftsmetoder er utilstrækkelige.

Afslutningsvis er DIN 53864-standarden en vigtig referencestandard til evaluering af garns mekaniske ydeevne i tekstilindustrien. De repeterbare og pålidelige testmetoder, den tilbyder, udgør et kritisk kvalitetssikringsværktøj for både producenter og brugere.

I mange år har vores organisation, med sit kompetente og erfarne personale, forstået sine kunders behov, leveret de avancerede testtjenester, de har brug for, og hjulpet dem med etablering, implementering og forbedring af ledelsessystemer. Inden for denne ramme leverer vi også testtjenester i overensstemmelse med DIN 53864-standarden.