EN ISO 1833 Tekstiler - Kvantitativ kemisk analyse

Standarden "EN ISO 1833 Tekstiler - Kvantitativ kemisk analyse", som er baseret på en europæisk standard og efterfølgende blev udgivet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), består af følgende underafsnit, der er udgivet under samme titel:

• EN ISO 1833-1 Del 1: "Generelle testprincipper" beskriver en fælles metode til kvantitativ kemisk analyse af forskellige fiberblandinger. Denne metode, og metoderne beskrevet i andre dele af ISO 1833, er generelt anvendelige på fibre i enhver tekstilform. Hvor specifikke tekstilformer er undtaget, er de anført inden for rammerne af det relevante afsnit. I denne standard gælder de termer og definitioner, der er angivet i ISO 5089. Ikke-fiberholdige stoffer refererer også til proceshjælpemidler eller naturligt forekommende ikke-fiberholdige stoffer, såsom smøremidler og finishmidler.
• Standarden "EN ISO 1833-2 Del 2: Ternære fiberblandinger" beskriver metoder til kvantitativ analyse af forskellige ternære fiberblandinger. Anvendelsesområdet for hver metode til analyse af blandinger, der er specificeret i andre dele af ISO 1833, specificerer de fibre, som metoden gælder for. Denne standard gælder for fiberblandinger med mere end tre komponenter, forudsat at kombinationen af ​​testmetoder resulterer i tilfælde af simple fiberblandinger. Tabellen i standarden viser typiske ternære blandinger og de tilsvarende dele af ISO 1833-serien, der gælder for dem.
• Standarden "EN ISO 1833-3 Del 3: Blandinger af acetat med visse andre fibre (metode med acetone)" beskriver en metode med acetone til bestemmelse af masseprocenten af ​​acetat efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale i tekstiler fremstillet af blandinger af acetat med uld, dyrehår, silke, protein, bomuld (afrenset, kogt eller bleget), hør, hamp, jute, abaca, alfa, kokos, gyvel, ramie, sisal, kobber, viskose, modal, polyamid, polyester, polypropylen, akryl, elastolefin, elastomultiester, melamin, polypropylen/polyamid-bikomponent, polyacrylat og glasfibre. Den gælder ikke for blandinger, der indeholder modacrylfibre, visse klorfibre eller overfladedeacetylerede acetatfibre.
• Standarden “EN ISO 1833-4 Del 4: Blandinger af visse proteinfibre med visse andre fibre (metode med hypoklorit)” beskriver en metode, der bruger hypoklorit til at bestemme masseprocenten af ​​proteinfibre efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale i tekstiler fremstillet af blandinger af visse ikke-proteinfibre og visse proteinfibre.
• Standarden "EN ISO 1833-5 Del 5: Blandinger af viskose, kobber eller modal og bomuldsfibre (metode med natriumzinkat)" beskriver en metode, der bruger natriumzinkat til at bestemme procentdelen af ​​viskose, kobber eller modalfibre efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale i tekstiler fremstillet af binære blandinger af rå, afvasket, kogt eller bleget bomuld med et flertal af viskose-, kobber- eller modalfibre. Hvis kobber- eller modalfibre er til stede, bør der udføres en indledende test for at bestemme deres opløselighed i reagenset. Denne metode kan ikke anvendes på blandinger, hvor bomulden har gennemgået omfattende kemisk nedbrydning, eller hvor viskose-, kobber- eller modalfibrene er blevet fuldstændig uopløselige på grund af tilstedeværelsen af ​​visse permanente finish eller reaktive farvestoffer, der ikke kan fjernes fuldstændigt.
• Standarden "EN ISO 1833-6 Del 6: Blandinger af viskose, specificerede typer kobber, modal eller lyocell med visse andre fibre (Metode med myresyre og zinkchlorid)" beskriver en metode, der bruger en blanding af myresyre og zinkchlorid til at bestemme masseprocenten af ​​viskose, specificerede typer kobber, modal eller lyocell i tekstiler fremstillet af blandinger af viskose, specificerede typer kobber, modal eller lyocell med bomuld, efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale. Denne standard blev oprindeligt udviklet specifikt til blandinger af viskose, specificerede typer kobber, modal eller lyocell med bomuld, men kan også anvendes på blandinger af polypropylen, elastolefin og melamin.
• Standarden "EN ISO 1833-7 Del 7: Blandinger af polyamid med visse andre fibre (metode med myresyre)" beskriver en metode, der bruger myresyre til at bestemme masseprocenten af ​​polyamidfibre efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale i tekstiler fremstillet af blandinger af polyamid med bomuld, viskose, kobber, modal, lyocell, polyester, polypropylen, klorfiber, akryl, glasfiber, elastomultiester, elastolefin og melamin eller uld (hvis uldindholdet er mindre end eller lig med 25 procent) eller dyrehårfibre. Denne standard gælder ikke, når uldindholdet overstiger 252 procent, i hvilket tilfælde ISO 1833-4 finder anvendelse.
• Standarden “EN ISO 1833-8 Del 8: Blandinger af acetat- og triacetatfibre (metode med acetone)” beskriver en metode, der bruger acetone til at bestemme procentdelen af ​​acetat efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale i tekstiler fremstillet af binære blandinger af acetat- og triacetatfibre.
• Standarden “EN ISO 1833-9 Del 9: Blandinger af acetat med visse andre fibre (metode med benzylalkohol)” beskriver en metode til bestemmelse af masseprocenten af ​​acetat i tekstiler fremstillet af acetat-, triacetat-, polypropylen-, elastolefin-, melamin-, polypropylen/polyamid-bikomponent- og polyacrylatfiberblandinger efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale ved hjælp af benzylalkohol.
• Standarden "EN ISO 1833-10 Del 10: Blandinger af triacetat eller polylactid med visse andre fibre (metode med dichlormethan)" specificerer en metode med dichlormethan til bestemmelse af masseprocenten af ​​triacetat eller polylactid i tekstiler fremstillet af blandinger af triacetat eller polylactid med uld eller andet dyrehår, silke, protein, bomuld, viskose, kobber, modal, lyocell, polyamid, polyester, akryl, elastomultiester, polypropylen, elastolefin, melamin, polypropylen/polyamid-bikomponent, polyacrylat og glasfibre efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale. Delvist hydrolyserede (forsæbede) triacetatfibre bliver fuldstændig uopløselige i reagenset. I sådanne tilfælde er denne metode ikke anvendelig.
• Standarden “EN ISO 1833-11 Del 11: Blandinger af visse cellulosefibre med visse andre fibre (metode med svovlsyre)” beskriver en metode, der bruger svovlsyre til at bestemme masseprocenten af ​​cellulosefibre efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale i tekstiler fremstillet af blandinger af naturlige og syntetiske cellulosefibre såsom bomuld, hør, hamp, ramie, viskose, kobber, modal, lyocell og polyester, polypropylen, elastolester, elastolefin og polypropylen/polyamid-bikomponent.
• Standarden "EN ISO 1833-12 Del 12: Blandinger af akryl, visse modakryl-, visse klorfibre- og visse elastanfibre med visse andre fibre (metode med dimethylformamid)" beskriver en metode, der bruger dimethylformamid til bestemmelse af masseprocenten af ​​akryl, modakryl, klorfibre eller elastan i tekstiler fremstillet af blandinger af akryl, visse modakryl-, visse klorfibre- og visse elastanfibre med uld, dyrehår, silke, bomuld, viskose, kobber, modal, lyocell, polyamid, polyester, polypropylen, elastomultiester, elastolefin, melamin, polypropylen/polyamid-bikomponent, polyacrylat eller glasfibre, efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale. Den gælder ikke for dyrehår, uld og silke farvet med krombaserede bejdsefarvestoffer. Farvestofidentifikationen er beskrevet i ISO 16373-1.
• Standarden "EN ISO 1833-13 Del 13: Blandinger af visse klorfibre med visse andre fibre (metode med kulstofdisulfid/acetone)" beskriver en metode, der bruger kulstofdisulfid/acetone til at bestemme masseprocenten af ​​klorfibre efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale i tekstiler fremstillet af blandinger af visse klorfibre med uld, dyrehår, silke, bomuld, viskose, kobber, modal, lyocell, polyamid, polyester, elastomultiester, akryl, melamin, polypropylen, polypropylen/polyamid-bikomponent, polyacrylat og glasfibre. Det er også muligt at analysere blandinger, der indeholder klorfibre, ved hjælp af testmetoderne beskrevet i ISO 1833-17 eller ISO 1833-21.
• Standarden "EN ISO 1833-14 Del 14: Blandinger af acetat med visse andre fibre (metode med iseddikesyre)" beskriver en metode, der bruger iseddikesyre til at bestemme masseprocenten af ​​acetat i tekstiler fremstillet af blandinger af acetat med visse klorfibre eller postklorerede klorfibre, efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale. Blandinger, der indeholder acetat, kan også analyseres ved hjælp af testmetoderne beskrevet i ISO 1833-3 eller ISO 1833-9.
• Standarden "EN ISO 1833-15 Del 15: Blandinger af jute og visse animalske fibre (Metode til bestemmelse af nitrogenindhold)" beskriver en metode til bestemmelse af nitrogenindholdet i tekstiler fremstillet af binære blandinger af jute og animalske fibre efter fjernelse af ikke-fiberholdige materialer. Den animalske fiberkomponent kan udelukkende bestå af hår eller uld eller enhver blanding af de to. Denne standard gælder ikke for produkter, hvor farvestoffer eller finish indeholder nitrogen. Denne metode præsenteres i en fuldstændig form, da den principielt adskiller sig fra den generelle metode baseret på selektiv opløselighed specificeret i ISO 1833-1.
• Standarden “EN ISO 1833-16 Del 16: Blandinger af polypropylenfibre med visse andre fibre (metode med xylen)” beskriver en metode til bestemmelse af masseprocenten af ​​polypropylen efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale i tekstiler fremstillet af blandinger af polypropylenfibre med uld, dyrehår, silke, bomuld, viskose, kobber, modal, lyocell, acetat, triacetat, polyamid, polyester, akryl, glasfibre, elastomultiester, melamin og polyacrylat ved hjælp af xylen.
• Standarden "EN ISO 1833-17 Del 17: Blandinger af cellulosefibre og visse fibre med klorfibre og visse andre fibre (metode med koncentreret svovlsyre)" beskriver en metode med koncentreret svovlsyre til bestemmelse af masseprocenten af ​​klorfibre og visse andre fibre, efter fjernelse af det ikke-fiberholdige materiale, i tekstiler fremstillet af bomuld, viskose, kobber, modal, lyocell, acetat, triacetat, polyamid, polyester, elastomultiester, visse akryl- og visse modacrylfibre med klorfibre (baseret på homopolymerer af vinylchlorid), polypropylen, elastolefin, melamin og polypropylen/polyamid-bikomponentblandinger. De pågældende modacrylfibre er dem, der giver en klar opløsning, når de nedsænkes i koncentreret svovlsyre. Denne metode kan anvendes, især i stedet for de metoder, der er beskrevet i ISO 1833-12- og ISO 1833-13-standarderne, i alle tilfælde, hvor indledende test har vist, at klorfibre er fuldstændig uopløselige i dimethylformamid eller i en azeotropisk blanding af kulstofdisulfid og acetone.
• Standarden “EN ISO 1833-18 Del 18: Blandinger af silke med andre proteinfibre (metode med svovlsyre)” beskriver en metode, der bruger svovlsyre til at bestemme masseprocenten af ​​silke efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale i tekstiler fremstillet af binære blandinger af silke med andre proteinfibre (f.eks. uld eller dyrehår).
• Standarden "EN ISO 1833-19 Del 19: Blandinger af cellulosefibre og asbest (opvarmningsmetode)" specificerer en metode til bestemmelse af procentdelen af ​​cellulosefibre i tekstiler fremstillet af binære blandinger af bomuld eller regenereret cellulose med chrysotil- og crocidolitasbest ved opvarmning. Denne metode kan også anvendes på andre typer asbest, forudsat at de involverede parter er enige. Denne metode adskiller sig principielt fra den generelle metode baseret på selektiv opløselighed, der er specificeret i ISO 1833-1.
• Standarden "EN ISO 1833-20 Del 20: Blandinger af elastan med visse andre fibre (metode med dimethylacetamid)" beskriver en metode, der bruger dimethylacetamid til at bestemme masseprocenten af ​​elastan i tekstiler fremstillet af blandinger af visse elastanfibre med bomulds-, viskose-, cupro-, modal-, lyocell-, polyamid-, polyester- eller uldfibre efter fjernelse af ikke-fibermaterialer. Denne metode kan ikke anvendes, når der er akrylfibre til stede. Blandinger, der indeholder visse elastanfibre, kan også analyseres ved hjælp af testmetoderne beskrevet i ISO 1833-12 eller ISO 1833-21.
• Standarden "EN ISO 1833-21 Del 21: Blandinger af klorfibre, visse modakrylfibre, visse elastaner, acetater, triacetater med visse andre fibre (metode med cyclohexanon)" beskriver en metode, der bruger cyclohexanon til at bestemme masseprocenten af ​​klorfibre, modakrylfibre, elastaner, acetater og triacetater i tekstiler fremstillet af blandinger af acetat, triacetat, klorfibre, visse modakrylfibre, uld, dyrehår, silke, bomuld, kobber, modal, viskose, lyocell, polyamid, akryl, melamin, polyacrylat og glasfibre efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale. Det er også muligt at analysere blandinger, der indeholder klorfibre, ved hjælp af testmetoderne beskrevet i ISO 1833-13 eller ISO 1833-17.
• Standarden "EN ISO 1833-22 Del 22: Blandinger af viskose eller visse typer kobber eller modal eller lyocell med hørfibre (metode med myresyre og zinkchlorid)" beskriver en metode, der bruger myresyre og zinkchlorid til at bestemme masseprocenten af ​​viskose eller visse typer kobber eller modal eller lyocellfibre efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale i tekstiler fremstillet af blandinger af viskose eller visse typer kobber eller modal eller lyocellfibre med hørfibre. Denne standard gælder ikke for blandinger, hvor hørfibrene har gennemgået omfattende kemisk nedbrydning, eller for situationer, hvor viskose-, kobber-, modal- eller lyocellfibrene er blevet fuldstændig uopløselige på grund af tilstedeværelsen af ​​visse permanente finish- eller reaktive farvestoffer, der ikke kan fjernes fuldstændigt.
• Standarden “EN ISO 1833-23 Del 23: Blandinger af polyethylen og polypropylen (metode med cyclohexanon)” beskriver en metode til bestemmelse af procentdelen af ​​polyethylen i tekstiler fremstillet af binære blandinger af polyethylen og polypropylen, efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale, ved hjælp af cyclohexanon.
• Standarden "EN ISO 1833-24 Del 24: Blandinger af polyester og visse andre fibre (metode med phenol og tetrachlorethan)" beskriver en metode, der bruger phenol og tetrachlorethan til at bestemme procentdelen af ​​polyester efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale i tekstiler fremstillet af binære blandinger af visse polyesterfibre med akryl-, polypropylen- eller aramidfibre. Denne metode kan ikke anvendes på belagte tekstiler.
• Standarden “EN ISO 1833-25 Del 25: Blandinger af polyester med visse andre fibre (metode med trichloreddikesyre og chloroform)” beskriver en metode, der bruger trichloreddikesyre og chloroform til at bestemme masseprocenten af ​​polyesterfibre efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale i tekstiler fremstillet af blandinger af polyesterfibre med aramidfibre (eksklusive polyamidimid), flammehæmmende (FR) viskose og polyacrylat.
• "EN ISO 1833-26 Del 26: Blandinger af melamin og bomulds- eller aramidfibre (metode med varm myresyre) beskriver en metode, der bruger varm myresyre til at bestemme procentdelen af ​​melaminfibre efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale i tekstiler fremstillet af binære blandinger af melaminfibre og bomulds- eller aramidfibre."
• Standarden “EN ISO 1833-27 Del 27: Blandinger af cellulosefibre med visse andre fibre (metode med aluminiumsulfat)” beskriver en metode, der bruger aluminiumsulfat til at bestemme masseprocenten af ​​cellulosefibre efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale i tekstiler fremstillet af blandinger af cellulosefibre (naturlige eller regenererede) med polyester-, polyamid-, akryl-, uld- og elastanfibre.
• Standarden "EN ISO 1833-28 Del 28: Blandinger af chitosan med visse andre fibre (metode med fortyndet eddikesyre)" specificerer en metode til bestemmelse af masseprocenten af ​​chitosanfibre i tekstiler fremstillet af blandinger af chitosanfibre med visse andre fibre, efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale, ved hjælp af fortyndet eddikesyre. Denne metode kan anvendes på blandinger af chitosanfibre med cellulosefibre (bomuld, hør, ramie, viskose, modal, lyocell), proteinfibre (uld, kashmir, silke) eller syntetiske fibre (polyester, polyamid, akryl).
• Standarden “EN ISO 1833-29 Del 29: Polyamid- og polypropylen/polyamid-bikomponentblandinger (metode med svovlsyre)” beskriver en metode til bestemmelse af masseprocenten af ​​polyamid i tekstiler bestående af binære blandinger af polyamid og polypropylen/polyamid-bikomponent, efter fjernelse af ikke-fiberholdigt materiale, ved hjælp af svovlsyre.

Vores organisation, som i årevis har støttet virksomheder på tværs af alle sektorer gennem en bred vifte af test-, måle-, analyse- og evalueringsaktiviteter, har et stærkt team af medarbejdere, der nøje følger den globale udvikling inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig. I denne sammenhæng leverer vi også testtjenester i overensstemmelse med standarden EN ISO 1833 Tekstiler - Kvantitativ kemisk analyse.