ISO 17299 Tekstiler - Bestemmelse af deodorantegenskaber

ISO 17299 Tekstiler - Bestemmelse af deodorantegenskaber

Standarden “ISO 17299 Tekstiler - Bestemmelse af deodorantegenskaber”, udviklet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) , består af følgende underafsnit, der er offentliggjort under samme titel:

ISO 17299 Tekstiler - Bestemmelse af deodorantegenskaber

  • Standarden "ISO 17299-1 Del 1: Generelt princip" beskriver de generelle principper og deodoranttestmetoder for deodoranttekstilprodukter til tekstilprodukter såsom vævet stof, strikkede materialer, non-woven materialer, fibre og garner, flettede produkter, bånd og slynger.

I princippet måles koncentrationen af ​​gasformige lugtkemikalier i de udtagne beholdere (A) og de uudtagne beholdere (B) ved hjælp af de specificerede instrumenter efter den specificerede kontakttid. Reduktionshastigheden bestemmes ud fra den kemiske koncentration med og uden prøven. Testen bør udføres enten med lugtkemikaliet alene eller med blandede lugtkemikalier, som beskrevet i hvert afsnit af ISO 17299.

Testmiljøet skal holdes ved 20 grader Celsius og 65 procent relativ luftfugtighed i henhold til ISO 139-standarden. Prøverne opbevares under de samme forhold i mindst 24 timer. Til denne test kan en temperatur på 23 grader Celsius og 50 procent relativ luftfugtighed i henhold til ISO 139-standarden anvendes, og de anvendte forhold registreres derefter i testrapporten.

Testproceduren er beskrevet i andre dele af denne standard. I alle dele er koncentrationerne af testgassen uden og med prøven vist som henholdsvis B og A.

  • Standarden "ISO 17299-2 Del 2: Detektorrørmetode" beskriver en deodoranttestmetode, der bruger et detektorrør til alle tekstiler. Denne metode kan anvendes på lugtstoffer som ammoniak, eddikesyre, methylmercaptan og hydrogensulfid.

I princippet måles koncentrationen af ​​gasformige lugtkemikalier i beholdere med eller uden en testprøve efter en specificeret kontakttid ved hjælp af detektorrør. Den procentvise lugtreduktion af kemikaliekoncentrationen beregnes ud fra koncentrationsdataene med og uden prøve. Hvert kemikalie skal testes separat.

Testning for hver lugtkomponentkemikalie udføres separat. Hver lugtkomponentkemikalie fremstilles umiddelbart før testen. Andre gasforberedelsesmetoder, såsom brug af en standardgasgenerator (f.eks. en parmearator eller cylinder), kan også anvendes.

Testmiljøet holdes ved 20 grader Celsius og 65 procent relativ luftfugtighed i overensstemmelse med ISO 139. Prøvernes dimensioner og masser er vist i tabellen i standarden. Antallet af testprøver til en test er tre. For flerlagsprodukter kan kanten og det ubehandlede lag (eller det uafhængige lag) dækkes med aluminiumsfolie for at forhindre kontakt med lugtende gas, eller prøven kan foldes på midten med det ubehandlede lag indeni. Prøverne konditioneres under de betingelser, der anvendes til testen, i mindst 24 timer.

  • Standarden "ISO 17299-3 Del 3: Gaskromatografimetode" beskriver en gaskromatografitestmetode til deodoranttestning af alle tekstilprodukter. Denne metode anvendes på duftstoffer som indol, isovaleriansyre, nonal og eddikesyre med tilsat natriumklorid. Denne testmetode beskriver to fremstillingsmetoder:
    • I metode A påføres et duftstof i en beholder, hvorved kontakt med prøven undgås. Hvert stof testes individuelt.
    • I metode B injiceres et lugtstofkemikalie direkte i en prøve i en beholder. De kemikalier, der testes i denne metode, er en blanding af eddikesyre og natriumklorid.

I princippet måles koncentrationen af ​​gasformige lugtstoffer i beholdere med eller uden en testprøve ved gaskromatografi (GC) efter en specificeret kontakttid. Faldhastigheden i koncentrationen af ​​lugtstoffer i beholderen beregnes ud fra koncentrationsdataene med og uden prøven.

Testmiljøet, der anvendes i denne test, er 20 grader stuetemperatur og 65 procent relativ luftfugtighed i overensstemmelse med ISO 139-standarden.

Denne standard definerer to fremstillingsmetoder: metode A og metode B. Én metode vælges med godkendelse fra de relevante parter. For tekstilprodukter er prøvestørrelsen eller massen angivet i tabellen i standarden. For flerlagsprodukter kan kanten og det ubehandlede lag (eller irrelevante lag) dækkes med aluminiumsplader for at forhindre kontakt med lugtmediet, eller i metode A kan produktet foldes på midten med det irrelevante lag indeni.

  • Standarden "ISO 17299-4 Del 4: Analyse af kondensprøvetagning" beskriver en deodoranttestmetode, der bruger analytiske instrumenter efter kondensprøvetagningsmetoder for alle tekstilprodukter. Denne metode kan anvendes på gasformige lugtstoffer såsom indol, methylmercaptan, hydrogensulfid, isovaleriansyre og nonal.

I princippet måles koncentrationen af ​​et gasformigt lugtstof i en beholder med eller uden en tekstilprøve ved hjælp af instrumenter efter et bestemt tidsrum. Faldshastigheden i koncentrationen af ​​det gasformige lugtstof beregnes ud fra forskellen mellem de gennemsnitlige koncentrationsdata opnået mellem beholderen med og uden prøve. Testning bør udføres separat for hvert kemikalie.

For tekstilprodukter er prøvestørrelsen eller massen vist i tabellen i standarden. For flerlagsprodukter kan kanten og det ubehandlede lag (eller det umålrettede lag) dækkes med en aluminiumsplade, eller testprøven kan foldes på midten med de ubehandlede lag vendt indad for at forhindre, at de ubehandlede lag kommer i kontakt med den lugtende atmosfære. Prøven konditioneres som specificeret i ISO 17299-1.

  • Standarden "ISO 17299-5 Del 5: Metal-oxid-halvleder sensormetode" beskriver en deodoranttestmetode, der bruger en lugtanalysator udstyret med flere metal-oxid-halvleder sensorer til at måle sammensatte lugte. De kunstige sammensatte lugte, der anvendes i denne standard, er halvt svedlugt, halvt kropslugt (ikke-enal blandingslugt) og halvt fækal lugt. Denne standard gælder for alle typer tekstiler, herunder vævede stoffer, strikvarer, garner, tråde, fibre, fletninger og snore.

I princippet placeres semi-ubehagelige lugtgasser i plastikposer med eller uden en testprøve. Efter en 2-timers reaktionstid bestemmes lugtenhedskoncentrationen af ​​de resterende gasser ved hjælp af en lugttester med 10 metaloxid-halvledersensorer. Faldshastigheden i lugtkemisk koncentration beregnes ud fra lugtenhedskoncentrationen med og uden prøven.

  • Standarden "ISO 17299-6 Del 6: Gaskromatografimetode med automatisk dosering og prøveudtagning" beskriver gaskromatografi (GC) testmetoder til deodoranttestning af alle tekstilprodukter. Disse metoder gælder for duftstoffer som indol, isovaleriansyre og nonal. Dette dokument beskriver to metoder:
    • Metode A (enkelt analyse) er den metode, hvor et duftstof påføres i en beholder, hvorved kontakt med en testprøve undgås.
    • Metode B (autoregenerering) er den metode, hvor et duftstof påføres i en beholder, hvorved kontakt med en testprøve undgås, og testprøven testes gentagne gange.

En eller begge metoder vælges med godkendelse fra de relevante parter. Eksempler på testbetingelser er inkluderet i standardtillægget (bilag B).

Vores organisation, som i årevis har støttet virksomheder på tværs af alle sektorer gennem en bred vifte af test-, måle-, analyse- og evalueringsaktiviteter, har et stærkt team af medarbejdere, der nøje følger den globale udvikling inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig. I denne sammenhæng leverer vi også testtjenester i overensstemmelse med ISO 17299-standarden for tekstiler - bestemmelse af deodorantegenskaber.

WhatsApp