ISO 12952 Tekstiler - Evaluering af sengematerialers brandfarlighed

Standarden "ISO 12952 Tekstil - Evaluering af sengetøjsmaterialers brandfarlighed", udviklet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), består af underafsnit udgivet under samme titel. Nemlig,

• Standarden “ISO 12952-1 Del 1: Antændelseskilde: Ulmende cigaret” beskriver testmetoder til vurdering af antændelsesevnen af ​​alt sengetøj, når det udsættes for en ulmende cigaret. Denne standard gælder for eksempel for sengetøj, der normalt ville blive placeret på en madras. For eksempel,
  • Madrasbetræk
  • coastere
  • Inkontinenslagner og -bind
  • Ark
  • dyner
  • Elektriske tæpper
  • Dyner og betræk
  • Puder (uanset fyld) og puder
  • pudebetræk

Madrasser, sengebunde og topmadrasser er dog ikke omfattet af denne standard.

I forbindelse med denne standard gælder følgende definitioner, ud over termerne og definitionerne i ISO 4880:

• En seng er en madras, der er placeret på en sengebund uden andet sengetøj.
• Et sengesæt er en stak af på hinanden følgende lag sengetøj og forskelligt sengetøj, der repræsenterer en sektion, der løber gennem midten af ​​en redt seng, med eller uden pude og pudebetræk.
• Sengebunden er den struktur, der understøtter madrassen.
• Underlaget er tekstillaget mellem madrassen og underlagnet.

I princippet udsættes en testprøve placeret på et testsubstrat for en ulmende cigaret placeret over eller under testprøven. Enhver gradvis ulmende eller opblussende opblussen bemærkes. Hvis den faktisk anvendte madras er kendt, kan den erstatte testunderlaget.

Antændelseskriterierne er som følger:

• Progressiv ulmende forbrænding: Følgende typer adfærd betragtes som progressiv ulmende forbrænding:
  • Enhver testprøve, der udviser øget brændbarhed, hvilket gør det usikkert at fortsætte testen, og skal slukkes med magt.
  • Enhver testprøve, der ulmede, indtil den var væsentligt udtømt 1 time efter påføring af den ulmende cigaret.
  • Enhver testprøve, der producerer en eksternt detekterbar mængde røg, varme eller glød efter 1 times påføring af en ulmende cigaret.
  • Enhver testprøve, der viser tegn på aktiv ulmning ved den endelige inspektion.

I praksis har det vist sig, at der generelt er en klar sondring mellem materialer, der kan forkulle under påvirkning af en ulmende cigaret, men ikke spreder sig yderligere (ikke-progressiv), og materialer, hvor ulmning udvikler sig og spreder sig (progressiv).

• Flammende antændelse: Enhver flamme, der startes af en ulmende cigaret, betragtes som en flammende antændelse.

I princippet udsættes en testprøve, der placeres på et testsubstrat, for en lille åben flamme, der er placeret over eller under testprøven. Enhver gradvis ulmende eller opblussende opblussen bemærkes. Hvis den faktisk anvendte madras er kendt, kan den erstatte testunderlaget.

Antændelseskriterierne er som følger:

• Progressiv ulmende antændelse: Følgende typer adfærd betragtes som progressiv ulmende antændelse:
  • Enhver testprøve, der udviser øget brændbarhed, hvilket gør det usikkert at fortsætte testen, og skal slukkes med magt.
  • Enhver testprøve, der ulmede, indtil den var væsentligt udtømt 1 time efter påføring af den ulmende cigaret.
  • Enhver testprøve, der producerer en eksternt detekterbar mængde røg, varme eller glød efter 1 times påføring af en ulmende cigaret.
  • Enhver testprøve, der viser tegn på aktiv ulmning ved den endelige inspektion.

I praksis har det vist sig, at der generelt er en klar sondring mellem materialer, der kan forkulle under påvirkning af en ulmende cigaret, men ikke spreder sig yderligere (ikke-progressiv), og materialer, hvor ulmning udvikler sig og spreder sig (progressiv).

• Flammende antændelse: Enhver flamme, der startes af en ulmende cigaret, betragtes som en flammende antændelse.

Følgende typer adfærd betragtes som flammende forbrænding:

• Enhver testprøve, der udviser øget brændbarhed, hvilket gør det usikkert at fortsætte testen og kræver tvungen slukning.
• Enhver testarmatur, der brænder, indtil den er udtømt inden for testperioden.
• Enhver prøve, der fortsætter med at flamme i mere end 120 sekunder efter at antændelseskilden er fjernet.

I princippet udsættes en testprøve, der placeres på et testsubstrat, for en lille åben flamme, der er placeret over eller under testprøven. Enhver gradvis ulmende eller opblussende opblussen bemærkes. Hvis den faktiske madras er kendt, kan den erstatte testunderlaget.

• Standarden “ISO 12952-4 Del 4: Specifikke testmetoder for antændelsesevne ved en lille åben flamme” beskriver produktspecifikke detaljer vedrørende prøvestørrelse, vaskeprocedurer, opsætning af prøver og placering af antændelseskilder til test af sengematerialer i henhold til metoden beskrevet i ISO 12952-3-standarden.

Som testprøve skal flade materialer skæres til 450 mm x 450 mm. For puder skal testprøven være et produkt i fuld størrelse. Hynderne bør skæres til en maksimal længde på 450 mm. Dyner skal skæres til 450 mm x 450 mm, med kanter opsømmet om nødvendigt. Testprøverne skal indeholde to originale kanter.

Sengetøj bør testes efter fem rengøringscyklusser, medmindre et højere antal er angivet. Rengøring skal udføres i overensstemmelse med den metode, der er angivet af producenten. Hvis der ikke er specificeret nogen metode, skal produktet vaskes i overensstemmelse med metode 26330A i ISO 2-standarden, og prøverne må ikke tørres mellem vaskecyklusser. Hvis der er specificeret rensning, skal ISO 3175-standarden anvendes.

Antændelseskilden skal holdes vandret og bringes i kontakt med testprøvens overflade uden at der påføres eller udløses tryk.

Vores organisation, som i årevis har forsøgt at støtte virksomheder fra alle sektorer med en bred vifte af test-, måle-, analyse- og evalueringsstudier, har et stærkt personale, der nøje følger udviklingen i verden inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig selv. I denne sammenhæng leveres der også testtjenester til virksomheder i overensstemmelse med standarden "ISO 12952 Tekstil - Evaluering af sengematerialers brandfarlighed".