
Hovedformålet med STANAG 1307-standarden, en NATO-standardiseringsaftale , er at definere det maksimale elektromagnetiske felt, der genereres af radio og radar, og som personel, ammunition og udstyr, der indeholder elektroeksplosive anordninger og brandfarlige materialer, udsættes for i NATO's maritime operationer. Detaljer om det elektromagnetiske felt, der genereres af radio og radar, findes i standardens bilag.

Formålet med STANAG 1307-standarden er at standardisere sikkerhedsdesignkrav til affyringssystemer til operations- og træningsmamunition til brug for NATO-styrker.
Disse tændingssystemer omfatter alle enheder, der opfylder:
Hvor det er relevant, genkender og specificerer disse systemer de forhold, hvorunder ammunitionsladningen er beregnet til at blive afvæbnet, steriliseret eller selvdestrueret.
Denne standard beskriver sikkerhedsdesignkravene som følger:
Tændingssystemer skal indeholde mindst to sikkerhedsfunktioner. Styringen og betjeningen af disse sikkerhedsfunktioner skal være funktionelt isoleret fra andre processer i ammunitionssystemet, og hver af dem skal forhindre utilsigtet aktivering af affyringssystemet. Mindst to af sikkerhedsfunktionerne skal være uafhængige og designet til at minimere sandsynligheden for en enkelt årsag til fejl. Alle komponenter skal vælges til at være kompatible og stabile i et ubevæbnet system under de naturlige og inducerede miljøforhold, der er specificeret i livscyklussen.
Blandt de talrige test-, måling-, analyse- og evalueringsundersøgelser, den leverer til virksomheder i forskellige sektorer, leverer vores organisation også testtjenester for det maksimale NATO-marine operationelle elektromagnetiske miljø, der produceres af radio og radar inden for rammerne af STANAG 1307-standarden, med dens trænede og ekspert personale og avanceret teknologisk udstyr.
