Standarden “EN 717 Træbaserede plader - Bestemmelse af formaldehydemission” udgivet af den tyske bilindustriforening (VDA) består af følgende underafsnit udgivet under samme titel:
I princippet placeres prøveemner med kendt overfladeareal i et kammer, hvor temperatur, relativ luftfugtighed, lufthastighed og ændringshastighed styres ved specifikke værdier. Formaldehyd, der udsendes fra prøveemnerne, blandes med luften i kammeret. Luften i kammeret udtages med jævne mellemrum. Formaldehydkoncentrationen bestemmes ved at trække luft fra kammeret gennem skrubberflasker indeholdende vand, der absorberer formaldehydet. Formaldehydkoncentrationen i vandet bestemmes. Formaldehydkoncentrationen i kammeratmosfæren beregnes ved hjælp af koncentrationen i vandet i skrubberflaskerne og volumenet af den udtagne luft. Det udtrykkes i milligram pr. kubikmeter (mg/m3). Prøveudtagningen fortsætter med jævne mellemrum, indtil formaldehydkoncentrationen i kammeret når en stabil tilstand.
Effekterne af temperatur, relativ luftfugtighed, belastningsfaktor og luftudskiftningshastighed på formaldehydkoncentrationen i rumatmosfæren kan beskrives ved hjælp af formler (f.eks. Andersens formel). Det er tydeligt, at der er en sammenhæng mellem testemmes struktur, især deres overflader, og lufthastigheden, men denne sammenhæng kan ikke fuldt ud forklares med en enkelt formel.
EN 717-1-standarden er en kritisk testmetode, der bruges til at bestemme mængden af formaldehyd, der frigives fra træbaserede paneler såsom spånplader, MDF (mediumdensitetsfiberplader), krydsfiner og andre konstruerede træprodukter. Denne standard spiller en afgørende rolle i at sikre indeklimaet og forbrugersikkerheden, især i bolig- og erhvervsindretninger, hvor disse materialer ofte anvendes.
Formaldehyd er en farveløs, skarpt lugtende gas, der almindeligvis anvendes i produktionen af byggematerialer og husholdningsartikler. Den findes almindeligvis i klæbemidler og harpikser, der anvendes i kompositprodukter af træ. På grund af dens potentielle sundhedsrisici, såsom irritation i øjne, næse og hals, og dens klassificering som kræftfremkaldende stof, er det afgørende at regulere formaldehydemissioner.
Denne standard giver en kontrolleret og standardiseret metode til at måle formaldehydemissioner fra træprodukter under specificerede forhold. Hovedformålene med denne standard er at:
EN 717-1-standarden bruger kammermetoden, der betragtes som den mest nøjagtige og pålidelige måde at måle formaldehydemissioner på. Prøvepanelet placeres i et testkammer (typisk 1 m³ eller større), hvor temperatur, fugtighed og luftstrøm er strengt kontrolleret (typisk 23 grader Celsius og 45 procent relativ fugtighed). Luften fra kammeret overvåges kontinuerligt, og formaldehydkoncentrationen måles ved hjælp af spektrofotometriske eller kromatografiske teknikker. Formaldehydemissioner rapporteres i mg/m³ luft. Denne metode simulerer indendørs miljøforhold og leverer data, der afspejler den mængde formaldehyd, som mennesker kan blive udsat for i virkelige miljøer.
Produkter, der er testet i henhold til EN 717-1-standarden, klassificeres efter deres formaldehydfrigivelsesniveauer:
EN 717-1-standarden er særligt vigtig for: møbelproducenter, leverandører af bygge- og konstruktionsmaterialer, indretningsarkitekter og arkitekter samt regulerende organer og testlaboratorier.
I princippet placeres et prøveemne med et kendt overfladeareal i et lukket kammer, hvor temperatur, fugtighed, luftstrøm og tryk styres i henhold til specifikke værdier. Formaldehyd, der frigives fra prøveemnet, blandes med luften i kammeret. Denne luft suges kontinuerligt ud af kammeret og passerer gennem gasskrubberflasker indeholdende vand, som absorberer det frigivne formaldehyd. Ved testens afslutning bestemmes formaldehydkoncentrationen fotometrisk. Formaldehydfrigivelsen beregnes ud fra denne koncentration, prøveudtagningstidspunktet og det område, som prøveemnet blev udsat for, og udtrykkes i milligram pr. kvadratmeter pr. time (mg/m²t).
Formaldehydemissioner fra træbaserede paneler er en betydelig bekymring i industrier som møbelproduktion, byggeri og indretning. Der er udviklet forskellige standarder til at vurdere og kontrollere disse emissioner. Blandt disse er EN 717-2 en udbredt metode til vurdering af formaldehydemissioner ved hjælp af gasanalyse.
EN 717-2-metoden bruges ofte til produktionskontrol i fabrikker og rutinemæssig kvalitetssikring, fordi den giver hurtigere test sammenlignet med EN 717-1-standarden. Hovedformålene med denne standard er:
Denne standard anses for egnet til kvalitetskontrol i produktionsmiljøer. Testning involverer at udsætte en prøve af træbaseret plade for kontrollerede vejrforhold og derefter analysere den frigivne formaldehyd ved hjælp af gasdetektionsudstyr.
Gasanalysemetoden gør det muligt at klassificere materialer i formaldehydemissionsklasser, hvoraf de mest almindelige er:
Nogle producenter bruger også E0 (op til 0,5 mg/m2h), men dette er ikke en del af den officielle EN 717-serie, selvom den kan være gyldig til miljømærkning eller på internationale markeder.
EN 717-2-standarden er særligt værdifuld for:
Denne standard anvendes i vid udstrækning i produktionen af følgende produkter: spånplader, MDF, krydsfiner, orienteret strandplade samt laminater og finerpaneler.
I princippet bestemmes frigivelsen af formaldehyd ved at suspendere prøveemner med kendt masse over vand i en lukket beholder ved konstant temperatur. Formaldehyd, der frigives fra prøveemnerne over en bestemt periode, absorberes af vandet. Formaldehydindholdet i vand bestemmes fotometrisk ved hjælp af acetylacetonmetoden, og resultatet udtrykkes i milligram formaldehyd pr. kilogram tørstof.
Denne standard er en del af en serie af EN 717-standarder, der vurderer formaldehydemissioner fra træbaserede plader. Formaldehyd, en flygtig organisk forbindelse (VOC), anvendes i produktionen af harpikser og klæbemidler til spånplader, krydsfiner og andre konstruerede træprodukter. Eksponering for formaldehyd kan dog udgøre en sundhedsrisiko og kræver derfor regulering.
EN 717-3-standarden indeholder en metode til måling af formaldehydfrigivelse til luften fra træbaserede paneler under specificerede forhold ved hjælp af flaskemetoden. Denne standard giver en forenklet og omkostningseffektiv metode til bestemmelse af formaldehydfrigivelse. Denne metode er særligt velegnet til kvalitetskontrol og rutinemæssig testning i produktionsprocesser.
I modsætning til den mere følsomme, men komplekse EN 717-1 standardkammermetode eller EN 717-2 standard gasanalysemetode, er EN 717-3 standarden designet til test i lille skala, hvilket gør den ideel til interne fabrikskontroller.
Flaskemetoden involverer at placere en testprøve af et træbaseret panel i en lukket beholder (normalt en glasflaske) med en bestemt mængde vand eller andet absorberende materiale. Formaldehydet, der frigives fra panelet, opløses i vandet. Efter en bestemt tid (typisk tre timer ved 40 grader Celsius) analyseres vandet kemisk for at bestemme mængden af absorberet formaldehyd. Måleenheden er milligram formaldehyd pr. kvadratmeter pr. time.
EN 717-3-standarden er bredt anvendt inden for følgende områder:
Selvom denne metode generelt ikke anvendes til certificeringsformål på grund af dens lavere nøjagtighed sammenlignet med EN 717-1-standarden, er den et værdifuldt værktøj til at opretholde ensartet produktkvalitet.
Selvom det ikke er den mest præcise testmetode, giver EN 717-3-standarden værdifuld information gennem hele produktionsprocessen og hjælper med at sikre, at materialerne er inden for sikre emissionsgrænser.
Vores organisation, som har eksisteret i mange år og nøje følger den globale udvikling inden for videnskab og teknologi, beskæftiger et team af erfarne fagfolk og en bred infrastruktur til at udføre test, måling og analyse inden for en bred vifte af områder for virksomheder på tværs af alle sektorer. I denne sammenhæng tilbyder vi også testtjenester i overensstemmelse med EN 717 Træbaserede plader - Bestemmelse af formaldehydemissionsstandard.
Du kan bede os om at udfylde vores formular for at få en aftale, for at få mere detaljerede oplysninger eller for at anmode om en evaluering.
