
Standarden "EN ISO 5173 Destruktiv prøvning af svejsninger i metalliske materialer - Bøjningsprøvning", som har sit grundlag i en europæisk standard og efterfølgende blev udgivet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), beskriver metoden til at udføre tværgående rod-, flade- og sidebøjningsprøvning på prøveemner taget fra stumpsvejsninger, beklædte stumpsvejsninger (opdelt i svejsninger i beklædte plader og beklædte svejsninger) og beklædte uden stumpsvejsninger for at afsløre defekter på eller nær overfladen af prøveemnet under spænding under bøjningsprøvningen eller for at evaluere duktilitet.

Denne standard specificerer også dimensionerne af prøveemnet. Den specificerer også metoder, der skal anvendes i stedet for tværgående bøjningsprøvning med en matrice til svejsede samlinger, når basismaterialerne, varmepåvirkede zoner eller svejsemetallet har betydelige fysiske og mekaniske egenskaber sammenlignet med bøjning. Denne standard gælder for metalliske materialer i alle produktformer med svejsede samlinger fremstillet ved enhver svejseproces.
I forbindelse med denne standard gælder følgende udtryk og definitioner:
I princippet udtages et tværgående eller langsgående prøveemne fra en svejset samling ved udførelse af testen og udsættes for plastisk deformation ved at bøje det uden at vende bøjningsretningen, således at en af overfladerne eller sektionerne af den svejsede samling er under spænding. Temperaturen, ved hvilken testene udføres, skal registreres. Testhastigheden skal være konstant og, når den er kendt, skal den registreres. Testen skal udføres i overensstemmelse med en af de metoder, der er beskrevet i denne standard.
Testmetoderne beskrevet i EN ISO 5173 bruges til at evaluere svejsningers duktilitet og styrke, specifikt det svejsede materiales evne til at undergå plastisk deformation uden at revne. De vigtigste bøjningsprøvningsmetoder er:
Disse testmetoder anvendes i en række forskellige situationer til at evaluere den mekaniske integritet og styrke af svejsede samlinger i metalliske materialer.
Prøveemner skal forberedes, så forberedelsesprocessen ikke påvirker basismaterialet eller svejsemetallet. Prøveemnernes størrelse og forberedelse afhænger af materialetykkelsen og typen af bøjningstest. Prøveemnerne er typisk rektangulære og bearbejdes fra en svejset samling.
Ved udførelse af testen placeres prøven på to understøtninger og bukkes over en matrice (dorn) med en specifik diameter. Afhængigt af metoden kan bøjningen udføres ved hjælp af en guidet bøjningstestmaskine eller valser. Bøjningsvinklen og matricediameteren vælges ud fra materialetype og tykkelse.
Efter bøjning undersøges prøveemnet for overfladerevner eller andre diskontinuiteter. Acceptkriterierne er baseret på de maksimalt tilladte revnestørrelser eller tilstedeværelsen af synlige defekter. Revner forårsaget af kanteffekter eller præeksisterende defekter (ikke relateret til svejsning) kan ignoreres, hvis de er tydeligt identificeret.
Kort sagt er formålet med denne standard at sikre, at svejsede samlinger har tilstrækkelig duktilitet og er fri for betydelige interne eller overfladefejl. Den bruges almindeligvis i svejsekvalificeringsprøvning og kvalitetskontrol af svejsede produkter.
Vores organisation, som i årevis har støttet virksomheder på tværs af alle sektorer gennem en bred vifte af test-, måle-, analyse- og evalueringsaktiviteter, har et stærkt team af medarbejdere, der nøje følger den globale udvikling inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig. I denne sammenhæng tilbyder vi også testtjenester i overensstemmelse med standarden EN ISO 5173 "Destruktiv prøvning af svejsninger i metalliske materialer - Bøjningsprøvning".
