EN 846 Testmetoder for hjælpekomponenter i murværk

EN 846 Testmetoder for hjælpekomponenter i murværk

Den europæiske standard “ EN 846 Prøvningsmetoder for hjælpekomponenter i murværk” består af en række underafsnit. Disse er som følger:

EN 846 Testmetoder for hjælpekomponenter i murværk

  • Standarden “EN 846-2 Del 2: Bestemmelse af bindingsstyrken af ​​præfabrikeret lejefugearmering i mørtelfuger” beskriver metoden til bestemmelse af bindingsstyrken af ​​præfabrikeret lejefugearmering i en vægprøve lavet af specificerede enheder og mørtel. Denne testmetode kan anvendes til præfabrikeret armering af lejefuger, der er konstrueret i overensstemmelse med standarden “EN 845-3 Specifikation for tilbehørskomponenter til murværk - Del 3: Armering af lejefuger i stålnet”. Metoden kan ikke anvendes på alternative former for armering, der kan anvendes i murværk, såsom stænger.

I princippet indlejres der i denne test en præfabrikeret armering i mørtlen i en lille væg af bundne murværksenheder. Armeringen udsættes derefter for spænding for at bestemme bindingsstyrken.

  • Standarden “EN 846-3 Del 3: Bestemmelse af forskydningsbelastningskapacitet af svejsninger i præfabrikeret lejearmering” beskriver en metode til bestemmelse af forskydningsstyrken af ​​svejsninger i præfabrikeret lejearmering.

I princippet rettes svejseprøver af præfabrikeret lejesamlingsarmering af burtypen ud og testes på en normal trækprøvningsmaskine. Svejseprøver i stigelignende armeringsjern holdes i en speciel klemme i den ene ende og testes derefter på en normal trækprøvningsmaskine.

  • Standarden EN 846-4 Del 4: Bestemmelse af bæreevne og nedbøjningsegenskaber for surringsstropper beskriver metoderne til bestemmelse af bæreevne og nedbøjningsegenskaber for surringsstropper fastgjort til træbjælker, rygbjælker, trævægsbrædder og murværk.

I princippet fastgøres stropper til vægge, træbjælker eller kipbjælker eller andre gulv-/tagmaterialer og belastes på en måde, der repræsenterer deres tilsigtede anvendelse.

  • Standarden “EN 846-5 Del 5: Bestemmelse af træk- og trykbelastningskapacitet samt lastforskydningsegenskaber for vægbefæstelser (parprøvning)” beskriver koblingsmetoden til bestemmelse af træk- og trykbelastningskapacitet samt lastforskydningsegenskaber for vægankre indlejret i mørtelfuger. Testen er designet til bindere, der anvendes til at forbinde to murværksplader sammen, og til bindere, der er belagt med mørtel, til at forbinde murværkspladerne med andre strukturer.

I princippet er forbindelsen indlejret mellem et par murværksenheder i en typisk mørtel af den type, som forbindelsen er specificeret til. Samlingen udsættes derefter for spænding eller kompression, indtil der opstår et brud.

  • Standarden “EN 846-6 Del 6: Bestemmelse af træk- og trykbelastningskapacitet samt lastforskydningsegenskaber for vægbeslag (enkeltpunktsprøvning)” beskriver metoden til bestemmelse af træk- og trykbelastningskapacitet samt lastforskydningsegenskaber for vægankre, der er skruet, sømmet, mørtlet eller på anden måde fastgjort til rammeelementer eller indvendige bladmaterialer. Denne metode er designet til ankre, der bruges til at fastgøre vægplader til rammekonstruktioner og indvendige plader i hulmure, bortset fra at den indvendige forbindelse indlejres i en mørtelfuge.

I princippet skrues, sømmes, mørteles eller fastgøres forbindelsen i muffer ved hjælp af andre anordninger såsom nøgler, til en repræsentativ sektion af rammeelementet eller det indvendige bladmateriale ved hjælp af normale feltteknikker. Forbindelsen udsættes derefter for spænding eller kompression, indtil der opstår et brud.

  • Standarden “EN 846-7 Del 7: Bestemmelse af forskydningslastkapacitet og lastforskydningsegenskaber for forskydnings- og glideankre (koblingsprøvning for mørtelfugeforbindelser)” beskriver koblingsmetoden til bestemmelse af den vandrette og lodrette forskydningslastmodstand og lastnedbøjningsadfærd for forskydnings- og glideankre indlejret i mørtelfuger. Testen er designet til bindere, der bruges til at forbinde to vægplader, der danner en væg med en kravesamling, eller to vægge i rette vinkler. Det gælder også for bindere, der bruges til at fastgøre kanterne af fyldningspanelvægge til den omgivende ramme.

I princippet er den ene ende af ankeret indlejret i en mørtelfuge af den type, som ankeret er specificeret til, mellem et typisk par af typiske murværksenheder. Bindingen fastspændes derefter i sin frie ende og klippes mod en reaktiv understøtning til koblingen. Glidebeslag kan testes ved hjælp af samme metode. Denne metode måler kun bindingens kapacitet og måler ikke bidraget til den samlede forskydningsmodstand af to vægflader adskilt af en lodret mørtelfuge. Denne værdi bør om nødvendigt opnås ved hjælp af tegnebogstests.

  • Standarden “EN 846-8 Del 8: Bestemmelse af bæreevne og nedbøjningsegenskaber for bjælkeophæng” beskriver en metode til bestemmelse af styrke og nedbøjningsegenskaber for bjælkeophæng, der er fastgjort til murværket og understøtter en træbjælke.

I princippet fastgøres bjælkeophæng til en væg og belastes via bjælker på en måde, der er repræsentativ for deres tilsigtede anvendelse.

  • Standarden “EN 846-9 Del 9: Bestemmelse af bøjnings- og forskydningsstyrke for overliggere” beskriver metoderne til bestemmelse af bøjnings- og forskydningsstyrker samt lastnedbøjningsegenskaber for overliggere med et enkelt spænd, en enkelt eller komposit, der anvendes til at bære jævnt fordelte belastninger over åbninger i murværk.

I princippet understøttes prøveoverliggere simpelthen og udsættes for vertikalt påførte belastninger for at bestemme bøjningsstyrke, forskydningsmodstand og nedbøjning.

  • Standarden “EN 846-10 Del 10: Bestemmelse af bæreevne og bæreevnekarakteristika for beslag” beskriver en metode til bestemmelse af bæreevne og bæreevnekarakteristika for beslag, der anvendes i vægunderstøtning, fastgjort til væggen eller rammekonstruktionen.

I princippet fastgøres prøvebeslagene til et passende støttemateriale og udsættes for vertikalt påførte belastninger. Der træffes foranstaltninger for at bestemme styrke, nedbøjning og genvinding.

  • Standarden “EN 846-13 Del 13: Bestemmelse af organiske belægningers modstandsdygtighed over for slag, slid og korrosion” beskriver en metode til bestemmelse af ydeevneniveauet for organiske belægninger klassificeret som Type 845 i standarderne “EN 1-1 Specifikation for hjælpekomponenter til murværk - Del 845: Vægbindere, spændbånd, ophæng og beslag” og “EN 2-2 Specifikation for hjælpekomponenter til murværk - Del 2: Overliggere”, anvendt som et beskyttelsessystem til zinkbelagte stålplader, der anvendes til fremstilling af hjælpekomponenter i murværk.

Organiske belægningers ydeevne bestemmes ud fra slagfasthed, slidstyrke og accelererede korrosionstest. Slagfasthed og slidstyrke bestemmes ved hjælp af et tungt, stift pendulapparat, hvor pendulets fjederbelastede ende rammer testprøven i en bestemt afstand fra det nederste dødpunkt. Accelereret korrosionsevne bestemmes ud fra den elektriske modstand af den organiske belægning under eksponeringstid for en alkalisk opløsning.

  • Standarden “EN 846-14 Del 14: Bestemmelse af initial forskydningsstyrke mellem præfabrikeret kompositoverligger og overliggende murværk” beskriver en metode til bestemmelse af den initiale forskydningsstyrke i planet af den vandrette bærende samling mellem præfabrikeret kompositoverligger og overliggende murværk ved hjælp af en forskydningsprøvet prøve. Der gives vejledning i forberedelse af prøver, den nødvendige konditionering før testning, testmaskinen, testmetoden, beregningsmetoden og indholdet af testrapporten. Denne metode svarer til den metode, der er beskrevet i EN 1052-3-standarden.

I princippet afledes den indledende forskydningsstyrke af den vandrette bærende samling mellem den kompositoverligger og den præfabrikerede del af murværket ovenover ud fra styrken af ​​små prøver, der er prøvet til brud. Prøverne udsættes for forskydningsprøvning under firepunktsbelastning.

For at opnå valide resultater overvejes fire forskellige fejltilstande. Omfatter to procedurer A og B. Procedure A involverer testning af prøver ved forskellige forkompressioner, og den indledende forskydningsstyrke beskrives af en lineær regressionskurve til nul forspænding. Procedure B involverer testning af prøver ved nul forkompression og bestemmelse af en karakteristisk initial forskydningsstyrke ved simpel eller statistisk evaluering af resultaterne.

Vores organisation har en stærk stab, der nøje følger udviklingen inden for videnskab og teknologi i verden og konstant forbedrer sig. Blandt de mange test-, måle-, analyse- og evalueringsundersøgelser, der tilbydes virksomheder i forskellige sektorer, findes der også testtjenester i overensstemmelse med standarden "EN 846 Testmetoder for hjælpekomponenter i murværk".

WhatsApp