
"DOT/FAA/AR-00/12 Aircraft materials fire test manual" er udviklet af Federal Aviation Administration (FAA) og har til formål at sikre nøjagtigheden og relevansen af de brandtestmetoder, der er pålagt af FAA for flymaterialer, og består primært af følgende afsnit:

Denne testmetode er designet til at blive brugt til at bestemme materialers flammemodstand, når de testes i overensstemmelse med de 60-sekunders og 12-sekunders vertikale bunsenbrændertests, der er specificeret i Federal Aviation Regulations (FAR) 25.853 og FAR 25.855.
Denne testmetode er beregnet til brug ved bestemmelse af materialers modstandsdygtighed over for flammeindtrængning og flamme- og glødeudbredelse, når de testes i overensstemmelse med den 30-sekunders, 45-graders bunsenbrændertest, der er specificeret i FAR 25.
Denne testmetode er designet til brug ved bestemmelse af materialers flammemodstand, når de testes i overensstemmelse med de 15-sekunders horisontale bunsenbrændertests, der er specificeret i FAR 25.853.
Denne testmetode er designet til at blive brugt til at bestemme flammemodstanden af elektrisk ledningsisolering, når den testes i overensstemmelse med den 30-sekunders, 60-graders bunsenbrændertest, der er specificeret i FAR 25.869.
Denne test er designet til at blive brugt til at bestemme varmeafgivelseshastigheder for at demonstrere overholdelse af kravene i FAR 25.853. Varmeafgivelseshastigheden måles i hele testperioden fra det tidspunkt, hvor prøven injiceres i det kontrollerede eksponeringskammer, og inkluderer tiden for overfladeantændelse og gradvis flammetilbageholdelse.
Denne testmetode bruges til at bestemme de røggenererende egenskaber ved materialer i passagerkabinen i fly for at demonstrere overholdelse af kravene i FAR 25.853.
Denne testmetode evaluerer flysædehyndernes brandmodstand og vægttabsegenskaber, når de udsættes for en åben ild med høj intensitet, for at demonstrere overholdelse af FAR 25.853-kravene.
Denne testmetode evaluerer flammegennemtrængningsmodstanden af materialer til beklædning af flys lastrum ved hjælp af en højintensiv åben flamme for at demonstrere overholdelse af FAR 25.855-kravene.
Denne metode bruges til at demonstrere overholdelse af teknisk standardordre C69A.
Disse metoder er designet til at bestemme brandbestandigheden af containere, vogne og rum, der anvendes til opbevaring af brandfarligt affald, i overensstemmelse med kravene i FAR 25.853. Komponentkonstruktionen, der anvendes i toppen, bunden og siderne af disse rum, skal opfylde kravene i FAR 25.853 og FAR 25.855. Denne specifikation omhandler flere testarrangementer: indgangsvogne, madvogne, affaldsvogne og affaldsrums madbeholdere.
Denne testmetode bruges til at bestemme brandmodstanden af højtemperaturslangeenheder, der anvendes i udpegede brandzoner, for at demonstrere overholdelse af tekniske standardordrer C42, C53A og C75 mod skader forårsaget af flammer og vibrationer. Kravene og procedurerne for denne testmetode varierer afhængigt af slangematerialerne og slangeenhedens anvendelse.
Denne testmetode har til formål at bestemme komponenters og strukturers evne til at kontrollere transmission af ild eller dens virkninger til motorrum og derved forhindre yderligere farer for luftfartøjet. Denne test bruges til at demonstrere overholdelse af FAR 25.867, 25.865, 25.1191 og 25.1193.
Denne testmetode er designet til at bestemme modstandsdygtigheden over for skader forårsaget af flammer og vibrationer på højtemperatur elektriske stik, der anvendes i brandområder, i henhold til kravene i FAR 23.1192, 25.1191, 27.1191, 29.1192, 25.863, 25.865, 25.867, 25.1201 og 25.1203. Denne test bruges til at evaluere evnen af kablede, elektriske og firewall-stik til at forhindre flammeoverførsel til den beskyttede side af firewallen. Denne test giver en metode til at evaluere stikkenes evne til at opretholde en minimumsstrøm på 1 A i en begrænset periode. Det anbefales, at hver stiktype testes i tre størrelser: 22-19, 14-7 og 12-3. Hver stikstørrelse testes separat.
Denne testmetode er designet til at bestemme modstandsdygtigheden over for flamme- og vibrationsskader på højtemperatur elektriske ledninger, der anvendes i udpegede brandzoner i henhold til kravene i FAR 25.863, 25.865, 25.867, 25.1201, 25.1203 og 25.1359. Denne testmetode følger generelt MIL-W-25038E. Metoden anvendes primært i USA og af de fleste lednings- og kabelproducenter. ISO/DIS 2685.2 er en lignende testprocedure.
Denne testmetode indeholder certificeringstestprocedurer for reparation af beskadigede lastrumsforinger, herunder tag- og sidevægsforinger, trykcylinderforinger, stofforinger og skotseparatorforinger. Reparationer bør ikke udføres i områder af lastforingerne, der er designet til at modstå eksplosion i tilfælde af trykaflastning. Reparationer involverer typisk lapper af glasfiberforstærket materiale, der er bundet til lastforingerne for at forsegle rifter, brud og punkteringer som følge af slid, misbrug og ulykker. Lapperne er normalt belagt med et intumescerende materiale for at forhindre adskillelse under varmeeksponering. På grund af de mange typer skader, der kan forekomme i lastforinger, er følgende testprocedurer beregnet til at sikre, at enhver reparation sikkert vil inddæmme en brand i lastrummet. Bløde eller neoprenbelagte stofforinger, der almindeligvis anvendes som skotseparatorer, bør også inkluderes i denne kategori, og de samme testprocedurer bør følges, når reparationer udføres, som for konventionelle foringer.
Denne testmetode bruges til at bestemme flammemodstanden af tæpper, der testes i vandret position og udsættes for en bunsenbrænder i 12 sekunder.
Denne testmetode bruges til at bestemme røggenereringsegenskaberne for isoleret flytråd ved hjælp af et røgdensitetskammer.
Tør lysbuesporingstest af ledningsisolering giver en sammenlignende vurdering af isoleringsnedbrydning og lysbueudbredelse, når ledninger i et bundt udsættes for en elektrisk lysbue. Denne testmetode bruges til at indhente sammenlignende data.
Tør test af modstand mod lysbueudbredelse i trådisolering muliggør evaluering af isoleringens evne til at modstå skader i et lysbuemiljø. Under brug kan elektriske lysbuer forårsages af en række faktorer, herunder nedbrydning af isoleringen, forkert installation og friktion. Det er dokumenteret, at resultaterne af en lysbueudbredelsestest kan variere en smule afhængigt af lysbueinitieringsmetoden. Derfor bør der vælges en standardiseret testmetode til at evaluere de samlede egenskaber for modstand mod lysbueudbredelse i en isolering.
Denne ikke-regulerende, industrielt tilpassede screeningstest er designet til at bestemme modstanden af termisk-akustiske isoleringsfilm mod flammeudbredelse, når de testes med alkoholgennemblødte vatpinde.
Vores organisation, som i årevis har støttet virksomheder på tværs af alle sektorer gennem en bred vifte af test-, måle-, analyse- og evalueringsaktiviteter, har et stærkt team af medarbejdere, der nøje følger den globale udvikling inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig selv. I denne sammenhæng leverer vi også testtjenester i overensstemmelse med DOT/FAA/AR-00/12-standarden for brandprøvning af flymaterialer.
