ASTM D1929-19 Standard testmetode til bestemmelse af antændelsestemperatur for plast

Standarden "ASTM D1929-19 Standard testmetode til bestemmelse af antændelsestemperaturen for plast", udgivet af American Society for Testing and Materials (ASTM), beskriver en brandreaktionstestmetode til bestemmelse af flashantændelsestemperaturen og selvantændelsestemperaturen for plast i laboratoriet ved hjælp af en varmluftovn. De værdier, der er angivet i enhederne, betragtes som standarder. Ingen andre måleenheder er inkluderet i denne standard. Under forbrænding frigives gasser eller dampe, eller begge dele, som potentielt kan være farlige for personale.

I denne standard gælder, udover de termer og definitioner, der er angivet i ASTM D883, ASTM E456 og ASTM E176, følgende definitioner:

• Den øjeblikkelige antændelsestemperatur refererer til den minimumstemperatur, ved hvilken der under specificerede testforhold udledes tilstrækkelige brandfarlige gasser til øjeblikkeligt at antændes, når en lille ekstern pilotflamme anvendes.
• Glødeforbrænding refererer til forbrænding af et fastfasemateriale uden forekomst af generel antændelse, uden flamme, men med lysemission fra forbrændingszonen, på grund af langsom nedbrydning og karbonisering på forskellige punkter i prøven.
• Selvantændelsestemperatur eller selvantændelsestemperatur refererer til den minimumstemperatur, ved hvilken prøvens selvopvarmende egenskaber fører til antændelse, eller ved hvilken antændelse sker spontant i fravær af yderligere flammeantændelseskilder under specificerede testbetingelser.

Test udført under de forhold, der er specificeret i denne standard, kan være af betydelig værdi ved sammenligning af de relative antændelsesegenskaber for forskellige materialer. De opnåede værdier repræsenterer den laveste omgivende lufttemperatur, der vil få materialet til at antændes under betingelserne i denne test. Testværdierne forventes at rangere materialer i henhold til deres antændelsesmodtagelighed under faktiske brugsforhold.

Denne test er ikke beregnet som den eneste måling af brandfare. Denne standard omfatter, udover antændelsestemperaturer, andre faktorer såsom brandfarer, forbrændingshastighed eller flammespredning, forbrændingsintensitet, brændstoftilsætningsstoffer, forbrændingsprodukter og andet.

Udstyret, der bruges i disse tests inkluderer:

• Varmluftfyringsovn: En ovn svarende til den, der er vist i figuren i standarden, og som i det væsentlige består af en elektrisk varmeenhed og en prøveholder.
• Ovnrør: Et lodret rør lavet af keramik, der kan modstå en temperatur på mindst 750 grader, med en indvendig diameter på 100 mm plus/minus 5 mm og en længde på 230 mm plus/minus 20 mm. Det lodrette rør hviler på ovnbunden og er udstyret med en prop til fjernelse af ophobede rester.
• Indre keramisk rør: Et keramisk rør, der er modstandsdygtigt over for en temperatur på mindst 750 grader, med en indre diameter på 75 mm plus/minus 5 mm, en længde på 230 mm plus/minus 20 mm og en tykkelse på ca. 3 mm, placeres inde i ovnrøret og placeres på tre små afstandsklodser 20 mm plus/minus 2 mm over ovnbunden. Den øverste del er dækket af en skive lavet af varmebestandigt materiale med en åbning på 25 mm plus/minus 2 mm i midten, der bruges til observation og passage af røg og gasser. Pilotflammen er placeret lige over åbningen. Brandhæmmende materialer som silicaglas og rustfrit stål har også vist sig egnede til denne anvendelse.
• Luftkilde: En ekstern luftkilde, der bruges til at tilføre frisk luft gennem et kobberrør med en konstant og kontrollerbar hastighed fra nær toppen af ​​ringrummet mellem keramiske rør. Luft skal opvarmes og cirkuleres i rummet mellem de to rør og trænge ind i det indre ovnrør fra bunden. Luft bør måles med et rotameter eller andet egnet apparat.
• Elektrisk varmeenhed bestående af 50 vindinger af 1,3 mm plus/minus 0,1 mm nichrom V-legeringstråd indeholdt i en mineralfiberkappe og viklet omkring ovnrøret og indlejret i varmebestandig cement. Andre strukturer, såsom tyndtviklet tråd indlejret i støbt keramisk fiber, har også vist sig at være acceptable.
• Isolering bestående af et lag mineralfiber, der er cirka 60 mm tykt og dækket af en metalkappe
• Pilottænder: Bestående af kobberrør med en nominel indvendig diameter på 1,8 mm plus/minus 0,3 mm, forbundet til en kilde med propangas med en minimumsrenhed på 94 procent og placeret vandret 5 mm plus/minus 1 mm over skivehættens overflade. Pilotflammen skal indstilles til 20 mm plus/minus 2 mm i længden og placeres i midten af ​​åbningen i skivedækslet.
• Prøveholder og -støtte: Prøvebakken består af en metalbeholder lavet af cirka 40 mm tykt stål med en diameter på 2 mm plus/minus 15 mm og en dybde på 2 mm plus/minus 0,5 mm. Den er fastgjort i en ring af svejsetråd i rustfrit stål med en diameter på cirka 2,0 mm. Ringen er svejset til et stykke af samme type stang, der strækker sig fra ovndøren, som vist på figuren. Prøvebakkens bund er placeret 185 mm plus/minus 5 mm under toppen af ​​det indre ovnrør.
• Termoelementer: 0,5 mm diameter, krom-aluminium (Type K) eller jern-konstant (Type J), ​​til temperaturmåling. Termoelementerne er tilsluttet en kalibreret registreringsenhed med en tolerance på højst plus/minus 2 grader. Termoelementets tolerance skal overholde IEC 584-2-standarden, tabel 1, klasse 2 eller bedre.
• Varmestyring: En passende variabel transformer eller automatisk styring forbundet i serie med varmespiralerne.
• Tidtagningsenhed: Skal have en nøjagtighed på mindst 1 sekund.

Termoelementet måler prøvens temperatur. Når prøven er på plads i ovnen, placeres den så tæt som muligt på midten af ​​prøvens overflade. Termoelementledningen er forbundet til prøvestøttestangen. Et andet termoelement giver en indikation af temperaturen på den luft, der passerer nær prøven. Den er placeret 10 mm plus/minus 2 mm under midten af ​​prøveskålen. Termoelementledningen er forbundet til prøvestøttestangen.

Det er acceptabelt at bruge ethvert leveret materiale eller produkt som testprøve, eksempler ville være pellets, pulvere og film. Det er også acceptabelt at bruge kompositter som testprøver. Testrapporten skal indeholde fuldstændige oplysninger om, hvordan testprøverne blev testet. Prøver med høje niveauer af uorganiske fyldstoffer er vanskelige at evaluere. I nogle tilfælde vil det samme materiale, der testes på forskellige måder, give forskellige resultater.

Vores organisation, som i årevis har forsøgt at støtte virksomheder fra alle sektorer med en bred vifte af test-, måle-, analyse- og evalueringsstudier, har et stærkt personale, der nøje følger udviklingen i verden inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig selv. I denne sammenhæng leveres der også testtjenester til virksomheder i overensstemmelse med standarden "ASTM D1929-19 Standard testmetode til bestemmelse af antændelsestemperaturen for plast".