Standarden "ISO 5660 Reaktion på brandprøvning - Varmeafgivelse, røgproduktion og massetabshastighed" udgivet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) består af en række underafsnit udgivet under samme titel. Nemlig,
Testmetoden er generelt baseret på den observation, at nettoforbrændingsvarmen er proportional med den mængde ilt, der kræves til forbrænding. Forholdet er, at der frigives cirka 13,1 x 10³ kJ varme for hvert kilogram forbrugt ilt. Prøverne i testen brændes under omgivende luftforhold, mens de udsættes for et forudbestemt eksternt bestrålingsområde på 0 kW m⁻² til 75 kW m⁻² , og iltkoncentrationer og udstødningsgasstrømningshastigheder måles. Denne testmetode bruges til at evaluere det bidrag, som det testede produkt kan yde til varmeafgivelseshastigheden under dets eksponering for brand. Disse egenskaber bestemmes på små, repræsentative prøver.
Princippet for røgmåling er generelt baseret på den observation, at lysintensiteten, der transmitteres gennem volumenet af forbrændingsprodukter, er en eksponentielt aftagende funktion med afstanden. Dette kaldes almindeligvis Bouguers lov. Prøver i testen brændes under omgivende luftforhold, mens de udsættes for et forudbestemt eksternt bestrålingsområde på 0 kW m⁻² til 75 kW m⁻² , og der foretages målinger af røgmørkning, udstødningsgasstrømningshastighed og massetabshastighed for prøven. Røgmørkning måles som en brøkdel af laserlysintensiteten, der transmitteres gennem røgen i udstødningskanalen. Denne brøkdel bruges til at beregne dæmpningskoefficienten i henhold til Bouguers lov.
Testresultaterne rapporteres i form af røgproduktion og røgproduktionshastighed, begge normaliseret til den eksponerede prøveoverfladeareal. Røgproduktionshastigheden beregnes som produktet af ekstinktionskoefficienten og den volumetriske strømningshastighed af røg i udstødningskanalen. Røgproduktionen beregnes ved numerisk at integrere røgproduktionshastigheden over det betragtede tidsinterval. De rapporterede variabler er arealnormaliserede, fordi røgproduktionen er proportional med arealet. Testmetoden bruges til at evaluere det testede produkts bidrag til røgudbredelseshastigheden og mængden af røg, der produceres under involvering af en godt ventileret brand. Disse egenskaber bestemmes igen på små, repræsentative prøver.
Denne testmetode er baseret på den observation, at lysintensiteten, der passerer gennem et volumen af forbrændingsprodukter, er en eksponentielt aftagende funktion af afstanden. Dette kaldes ofte Bouguers lov. Prøver i testen udsættes for et forudbestemt eksternt bestrålingsområde, mens de brændes under omgivende luftforhold, og røgtilsløring, udstødningsgasstrømningshastighed og prøvens massetabshastighed måles. Røgtilsløring måles som den andel af laserlysintensiteten, der passerer gennem røgen i udstødningskanalen. Denne andel bruges til at beregne ekstinktionskoefficienten i henhold til Bouguers lov.
Testresultaterne rapporteres i form af røgproduktion og røgproduktionshastighed, begge normaliseret til den eksponerede prøves overfladeareal. Røgproduktionshastigheden beregnes som produktet af ekstinktionskoefficienten og volumenstrømningshastigheden af røg i udstødningskanalen. Røgproduktionen beregnes ved numerisk integration af røgproduktionshastigheden over det betragtede tidsinterval. De rapporterede variabler er arealnormaliserede, fordi røgproduktionen er proportional med arealet. Testmetoden bruges til at evaluere det testede produkts bidrag til røgudbredelseshastigheden og mængden af røg, der produceres under deltagelse i en godt ventileret brand. Disse egenskaber bestemmes på små, repræsentative prøver.
Denne standard giver specifik vejledning om aspekter af prøveforberedelse og opførslen af prøver udsat for strålevarme, såsom smeltning, opløsning og hævelse. Den diskuterer vigtigheden af prøvetykkelse og substratbrug samt substratfikseringsmetoder. Den giver også rådgivning om tilgange til testning af forskellige ikke-standardiserede produkter. Den giver også anbefalinger om instrumentkalibreringsteknikker, valg af passende varmestrømningsniveauer og brændingsprotokoller. Ud over vejledning til operatører indeholder denne standard også anbefalinger til præsentation af testresultater.
Måling af varmeafgivelseshastighed og total varmeafgivelse bruges til at kvantificere testprøvens evne til at antænde og bidrage med varme til en brand. Det er generelt baseret på den observation, at et materiales nettoforbrændingsvarme er direkte relateret til den mængde ilt, der kræves for at forbrænde det. Dette forhold er cirka 13,1 x 103 kJ frigivet varme pr. 1,0 kg forbrugt ilt. Eventuelt kan yderligere målinger af kuldioxid og kulilte foretages og bruges i beregningen af varmeafgivelsen.
Forskellige atmosfærer med reduceret ilt i testmiljøet opnås ved at kontrollere iltkoncentrationen i den indløbsgass, der tilføres kammeret (vitiation), eller det samlede atmosfæriske volumen, der tilføres kammeret (ventilation). Iltkoncentrationsområder under 20,95 procent ilt kan undersøges. Instrumentet er ikke designet til at kontrollere berigede iltforhold over 20,95 procent atmosfærisk iltkoncentration. Målesystemet, der er foreskrevet i denne standard, er baseret på det keglekalorimeterapparat, der er beskrevet i ISO 5660-1. Derfor er dette dokument beregnet til brug sammen med ISO 5660-1.
Vores organisation, som i årevis har støttet virksomheder på tværs af alle sektorer gennem en bred vifte af test-, måle-, analyse- og evalueringsaktiviteter, kan prale af et stærkt team af medarbejdere, der nøje følger den globale udvikling inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig. I denne sammenhæng tilbyder vi også testtjenester i overensstemmelse med ISO 5660-standarden "Reaktion på brand - Varmeafgivelse, røgproduktion og massetabshastighed".
Du kan bede os om at udfylde vores formular for at få en aftale, for at få mere detaljerede oplysninger eller for at anmode om en evaluering.
