IMO FTP CODE 2010 Brandsikkerhedsstandarder

IMO FTP CODE 2010 Brandsikkerhedsstandarder

Materialer, der anvendes til søs, skal overholde brandsikkerhedsstandarder offentliggjort af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) i 2010. På grund af forhold om bord, såsom begrænset plads og besvær med at komme ud af skibet, er kravene generelt strengere end til andre byggematerialer og tekstiler.

IMO FTP CODE 2010 Brandsikkerhedsstandarder

Materialer, der bruges i marine applikationer, skal testes for brandsikkerhed for en række aspekter såsom brandbarhed, spredning, røg og mere. Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har udviklet brandsikkerhedsregler, herunder brandprøvningsprocedurer. IMO FTP CODE 2010 indeholder brandtestprocedurer, hvoraf mange er blevet harmoniseret med lignende ISO-standarder.

IMO-standarden for brandtestprocedurer (FTP) består af elleve dele, som hver definerer testkrav for forskellige materialer eller komponenter, der anvendes i skibe, både og andre marinefartøjer. Ud over byggematerialer som gulv- og loftskomponenter dækker disse standarder også tekstiler og stoffer designet til marinebrug.

Brandsikkerhed for marine materialer (møbler og gulve) betyder test og evaluering, sikring af, at passende brandkrav er opfyldt.

IMO FTP CODE 2010 er ret kompleks i betragtning af antallet af produkter, den gælder for, og de forskellige testkrav og kriterier. Det er vigtigt for producenterne at forstå kravene, når de udvikler produkter.

IMO FTP CODE 2010 Del 1 Brandbarhedstest

Materialer, der anvendes i maritime skal bestå brandsikringstest i henhold til denne standard. Ved udførelse af test beregnes først materialets fugtindhold som en procentdel af tørvægt. Testprøver opvarmes i en ventileret ovn ved 105 grader i 24 timer og afkøles i en ekssikkator, før de vejes igen.

Prøverne opvarmes derefter i en ovn ved 500 grader i 2 timer og vejes igen efter afkøling i en ekssikkator. Økologisk indhold er beregnet som en procentdel af tørvægt.

Til brandsikringsevaluering skal prøveemner være cylindriske og have en diameter på 43-45 mm og en højde på 50 mm plus/minus 3 mm. Prøven placeres i en lodret rørovn med en temperatur på 750 grader. Ovn- og prøvetemperaturer måles kontinuerligt under testen. Flere prøver testes.

Materialet anses for brandsikkert i henhold til denne standard, hvis følgende kriterier er opfyldt:

  • Hvis den gennemsnitlige temperaturstigning i ovnens termoelement ikke overstiger 30 grader
  • Hvis den gennemsnitlige testprøve overflade termoelement temperaturstigning ikke overstiger 30 grader
  • Hvis den gennemsnitlige varighed af vedvarende eksacerbation ikke overstiger 10 sekunder
  • Hvis det gennemsnitlige massetab ikke overstiger 50 pct

IMO FTP-KODE 2010 Del 2 Røg- og toksicitetstest

I henhold til denne standard udføres røg- og toksicitetstest på overfladematerialer for at vurdere deres egnethed til marinebrug.

Ved testning placeres prøven i en vandret position under den koniske radiator inde i røgdensitetskammeret. Under testen begynder prøven at udsende røg, som opsamles i det lukkede kammer. Røgdensiteten detekteres optisk.

Ved toksicitetsmålinger med FTIR (Fourier transform infrarød spektroskopi) måles koncentrationer af kulilte, hydrogenchlorid, hydrogenbromid, hydrogenfluorid, hydrogencyanid, nitrogenoxider og svovldioxid.

For hver testbetingelse skal gennemsnittet af de tre højeste tests (Dm ) ligge inden for følgende grænser:

  • Dm 200: Til materialer anvendt som skillevægge, beklædning eller loftflader
  • Dm 400: Til materialer anvendt som primær dækbeklædning
  • Dm 500: Til materialer anvendt som gulvbelægning
  • Dm 400 til plastrør og elkabler

Standarden indeholder specifikke grænser for målte gaskoncentrationer (klassificeringskriterier for toksicitet) under hver testtilstand.

IMO FTP CODE 2010 Del 3 Test for klasse A, B og F sektioner

Hvor produkter som dæk, skillevægge, døre, lofter, beklædning, vinduer, brandspjæld, rørgennemføringer og kabelgennemføringer skal tilhøre klasse A, B eller F sektioner, forventes de at overholde denne standard.

Disse tests

  • Hvor termisk stråling gennem vinduer skal begrænses, skal vinduessamlingen afprøves og evalueres i overensstemmelse med bilag 1 til denne standard.
  • Hvor lofter eller beklædninger skal være gennemgående klasse B-lofter eller -beklædninger, skal denne del afprøves og evalueres i overensstemmelse med bilag 2 til standarden.

Produkter skal testes og vurderes i overensstemmelse med brandtestproceduren. Dette omfatter også testprocedurer for vinduer, brandspjæld og rør- og kanalgennemføringer. Acceptable niveauer og testkriterier varierer efter produkttype og klasseinddeling. Dette er en brandmodstandstest med integritets- og isoleringskrav.

Denne standard indeholder en procedure til måling af varmestrøm gennem vinduer for at karakterisere deres evne til at begrænse varmestråling for at forhindre spredning af brand og for at sikre, at flugtveje passerer i nærheden af ​​vinduerne. Denne procedure er et valgfrit krav og kan være påkrævet af nogle administrationer for vinduer i visse områder af et skib.

Begrebet vindue omfatter vinduer, sideskillevægge og andre glasåbninger tilvejebragt for lysgennemgang eller synlighed i en brandklassificeret skillevæg. Udtrykket brandklassificeret skillevæg omfatter skillevægge og døre.

IMO FTP-KODE 2010 Del 4 Branddørskontrolsystemer

Denne standard beskriver en procedure til test af branddørskontrolsystemer beregnet til brug i tilfælde af brand, uafhængigt af den pneumatiske, hydrauliske eller elektriske strømkilde. Disse tests skal udføres i avancerede laboratorier i en stor ovn med et komplet kontrolsystem. Prøveprøver bør så vidt muligt være repræsentative for dem, der skal anvendes på skibe, herunder materialer og samlingsmetode.

Ifølge denne procedure testes kontrolsystemets funktioner, herunder lukkemekanismen for branddøre, dvs. dørens normale funktioner samt nød- og passagefunktionerne.

IMO FTP CODE 2010 Del 5 Overfladebrændbarhedstest (Overfladematerialer og primær dækbelægningstest)

Denne procedure evaluerer et materiales evne til at modstå en brand, der spreder sig over dets overflade. Denne metode evaluerer også den varme, der frigives fra materialet under forbrændingen. Metoden bruges til at klassificere og certificere materialer, der anvendes i marine og offshore applikationer.

Resultater fra brandprøven kan bruges som grundlag for typegodkendelse. Typegodkendelse er udstedt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets direktiv 2014/90/EU.

Ved testning anbringes prøven i prøveholderen sammen med et substrat. Under testning placeres den lodret og udsættes for varmestråling fra et strålingspanel. Testen udføres med en pilotflamme. Bemærk tidspunktet, hvor prøven antændes, og når flammen når hvert af de 50 mm stopper langs prøvens midterlinje. Andre noterede parametre er flammens fremkomsttid fra flammefronten ved centerlinjen, forbrændingslængde og forekomst af brændende dråber. Denne test udføres generelt for dækbelægninger.

IMO FTP-KODE 2010 Del 6 Brandprøvning for primære dækbeklædninger

Denne standard beskriver en brandtestprocedure til bestemmelse af overfladeantændeligheden af ​​dækbeklædningsmaterialer på skibe. Hvor primære dækbeklædninger ikke let må antændes, skal dækbeklædninger overholde denne standard. Denne standard følges for at bestemme, hvilke lag af dækket, der skal testes som gulvbelægning, og hvilke der vil blive testet som primære dækbelægninger.

Grundlæggende skal primære dækbeklædninger bruge godkendte materialer, der ikke er let antændelige og må ikke forårsage giftige eller eksplosive farer ved høje temperaturer i tilfælde af brand. Dette krav gælder for dækbeklædninger installeret over en ståldækplade og under et overflademateriale af gulvet, hvis det anvendes. Tynde film såsom maling er dog undtaget fra denne betragtning. Hvis dækbeklædningen har en flerlagsstruktur, skal der muligvis udføres test for hvert lag eller for kombinationer af nogle lag af dækbelægningen.

IMO FTP CODE 2010 Del 7 Brandtestning for vertikalt understøttede tekstiler og film

Denne standard bruges til at vurdere brændbarheden af ​​vertikalt understøttede tekstiler og film, når de udsættes for en gasflamme, der ligner en tændt tændstik. Denne testmetode vurderer kun brændbarheden af ​​vertikalt understøttede tekstiler og film. For at evaluere forbrændingsadfærd skal objektet testes i fuld skala med større antændelseskilder.

Disse test udføres i en trækfri kabine. Tekstilet eller filmen monteres på en stålramme og placeres i testkammeret. Der udføres en række foreløbige tests for at bestemme, hvilket antændingsscenarie der er det værste tilfælde i henholdsvis kæde- og skudretningen. Dette gøres ved at påføre antændelseskilden på overfladen og kanten af ​​prøverne i 5-15 sekunder. Når det værste tilfælde er fastslået, udføres 5 yderligere tests i både kæde- og skudretning.

Ydelseskriterier vedrører brændende dråber, flammespredning, beskadiget længde og efterbrændingstid.

IMO FTP-KODE 2010 Kapitel 8 Brandprøvning af polstrede møbler på skibe

Denne standard indeholder en procedure, der bruges til at vurdere brændbarheden af ​​kombinationer af materialer, såsom betræk og polstring, der anvendes i polstrede sæder, når de udsættes for en antændelseskilde svarende til en ulmende cigaret eller tændstikflamme. Disse test udføres i et testkammer med kalibreret luftstrøm. Betræksstoffet og polstringen placeres i en testrig for at skabe en lille sofa, med en 90 graders vinkel mellem sæde og ryg. Tændingskilder er placeret i krydset mellem sæde og ryg.

Under cigarettest må testapparatet ikke ulme i en time fra testens start. Testapparatet udsættes for en gasflamme svarende til en tændstikflamme i 20 sekunder. Efter fjernelse af brænderrøret er tænding ikke tilladt i mere end 120 sekunder.

Testning udføres ved hjælp af prøver af det endelige produkt. En ny test er ikke påkrævet, hvor kun farverne er ændret, men en ny test er påkrævet, hvor det underliggende produkt eller forarbejdningsprocedure er ændret.

IMO FTP-KODE 2010 Kapitel 9 Brandprøvning af madrasser på skibe

Denne standard beskriver en procedure til vurdering af brændbarheden af ​​madrasser, polstrede sengebunde, dyner, tæpper, puder og lignende materialer, når de udsættes for tændte cigaretter og en flamme som en tændt tændstik.

Denne testmetode vurderer kun brændbarheden af ​​de anførte materialer. For at evaluere forbrændingsadfærd skal materialet testes i fuld skala med større antændelseskilder.

Disse test udføres i et testkammer med en kalibreret luftstrøm. Madrasser placeres direkte på en teststålplatform, mens dyner, tæpper, puder og tynde letvægtsmadrasser placeres på en mineraluldsplade placeret på testplatformen. Afhængigt af madrasbetrækket er antændelseskilder placeret på plane overflader, tapekanter, quilteområder, kvaster og lignende steder. Der bruges to antændelseskilder: en ulmende cigaret dækket med vat og en lille gasflamme.

Cigaretten får lov at ulme i hele sin længde. Under testen må prøven ikke ulme i en time fra testens start. Forkulning af prøven er ikke tilladt over hele produktets tykkelse (bortset fra materialer, der er tyndere end 25 mm) eller mere end 25 mm i nogen vandret retning fra den del af kanten af ​​vatpuden, der er tættest på dens oprindelige position. Antændelse med åben ild er heller ikke tilladt. Testprøven udsættes for en gasflamme svarende til en tændstikflamme i 20 sekunder. Efter at brænderrøret er fjernet, er tænding ikke tilladt i mere end 150 sekunder.

IMO FTP CODE 2010 Del 10 Test af brandhæmmende materialer til højhastighedsfartøjer

Denne standard beskriver brandtestprocedurer til at bestemme hastigheden af ​​varmeafgivelse, røgproduktion og massetab for materialer, der anvendes i møbler og andre komponenter i højhastighedsbåde.

Ved udførelse af testene udsættes en prøve, der måler 100 mm x 100 mm, for et bestrålingsniveau på 50 kW/m2. Prøvens overflade opvarmes og begynder at udsende pyrolysegasser, som antændes af en elektrisk gnisttænder. De udsendte gasser opsamles i en hætte og transporteres gennem et ventilationssystem. Varmeafgivelsen måles ved hjælp af målte iltkoncentrationsdata i den udsendte røg.

I disse tests bestemmes følgende parametre: antændelsestid, varmeafgivelseshastighed, total varmeafgivelse og røgproduktion.

Denne standard vedrører brandbegrænsende materialer, især overfladematerialer i skillevægge, væg- og loftbeklædninger og materialer, der anvendes i møbler og andre komponenter.

IMO FTP CODE 2010 Part 11 Testing for brandsikre sektioner af højhastighedsfartøjer

Denne standard vedrører brandsikre skillevægge og indeholder kriterier for brandbestandige egenskaber. Det omfatter også kriterier for isolering og integritet. Hvis materialer, der anvendes til brug i højhastighedsbåde, skal have brandhæmmende egenskaber, skal denne standard overholdes. Sådanne strukturer omfatter brandsikre skillevægge, dæk, lofter, foringer og døre. Brandmodstandsdygtige rum i højhastighedsfartøjer testes og evalueres i overensstemmelse med brandprøvningsprocedurerne specificeret i bilaget til denne standard.

Denne standard er specifikt for brandklassificerede skillevægge og inkluderer kriterier for isolering og integritet. Når det er tilladt at levere brændbare belægninger sammen med ikke-brændbare substrater i brandsikre skillevægge, verificeres disse belægningers lave flammespredningsegenskaber om nødvendigt i overensstemmelse med denne standard.

Blandt de talrige test-, måling-, analyse- og evalueringsundersøgelser, som den leverer til virksomheder i forskellige sektorer, leverer vores organisation også testtjenester defineret i "IMO FTP CODE 2010 Fire safety"-standarder, med dets uddannede og ekspert personale og avanceret teknologisk udstyr.

WhatsApp