
I EN ISO 11925-2-standarden udgivet af International Standards Organization (ISO) præsenteres en testmetode til bestemmelse af produkters brændbarhed ved direkte lille flammepåvirkning ved hjælp af vertikalt orienterede testprøver.

Oplysninger om præcisionen af denne testmetode er givet i bilaget til standarden (bilag A). Samtidig er oplysninger om test af ikke-flade slutbrugsprodukter (bilag B) og oplysninger om test af perforerede slutbrugsprodukter (bilag C) også inkluderet i standardbilaget.
Testmetoden præsenteret i EN ISO 11925-2 er designet til at vurdere brændbarhed, men dette problem løses ved at måle spredningen af flamme på den lodrette overflade af prøven inden for 15 eller 30 sekunder efter en lille flamme (match-størrelse) er påført til overfladen eller kanten af prøven. Bestemmelsen af dannelsen af flammende dråber eller partikler afhænger af, om filterpapiret, der er placeret under prøven, er antændt.
Mens denne test udføres, udsættes prøven for den direkte påvirkning af en lille flamme. Prøven på 250 mm × 90 mm monteres lodret i en “U” -formet prøveholder. En 20 mm høj propangasflamme bringes i kontakt med prøven i en vinkel på 45 grader. Ansøgningspunktet bestemmes som følger:
Der anvendes to forskellige flammepåføringstider og testtider i henhold til produktklassen:
Blandt de talrige test-, måling-, analyse- og evalueringsundersøgelser, som vores organisation leverer til virksomheder i forskellige sektorer, med dets uddannede og eksperter og avanceret teknologisk udstyr, er brændbarheden af produkter udsat for direkte flammepåvirkning inden for rammerne af EN ISO 11925-2 standard, enkelt flamme kilde testtjenester.
