ISO 5659 Plast - Røgdannelse

Standarden "ISO 5659 Plast - Røgdannelse" udgivet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) består af en række underafsnit udgivet under samme titel. Nemlig,

• Standarden "ISO 5659-1 Del 1: Vejledning om optisk tæthedsprøvning" definerer optisk tæthed og beskriver kravene. Del 2 af denne internationale standard beskriver en statisk (eller kumulativ) enkeltkammertestprocedure. I øjeblikket er omfanget af denne vejledning begrænset til den testprocedure, der er beskrevet i del 2. Hvis fremtidigt arbejde udvider standardens omfang til at omfatte andre røgtest (f.eks. dynamiske procedurer), vil omfanget af del 1 blive udvidet i overensstemmelse hermed.

I denne standard gælder følgende definitioner ud over de termer og definitioner, der er angivet i standarden "ISO 13943 Brandsikkerhed – Ordliste":

• Bulkoptisk densitet udtrykker et mål for graden af ​​røgs opacitet i form af materialets vægttab under testforhold.
• Røgens optiske tæthed er et mål for dens grad af opacitet (negativ fælles logaritme af den relative lystransmission).
• Specifik optisk densitet er den optiske densitet ganget med en faktor, der afhænger af instrumentet og prøvestørrelsen.
• En brandmodel er et middel til at generere brandudledninger til evaluering af nedbrydning eller prøver under definerede forhold, der repræsenterer kendte stadier af en brand. Dette udtryk skal skelnes fra brandmodellering, et udtryk, der bruges af brandvidenskabelige samfund til matematisk simulering af brandkarakteristika.
• Et brandscenarie er en detaljeret beskrivelse af de forhold, der hersker på specifikke stadier i en virkelig brand eller en fuldskala brandsimulering.

Formålet med denne standard er at vejlede i anvendeligheden af ​​røgdensitetsmålinger beskrevet i del 2 af denne standard.

Der er gjort betydelige fremskridt i analysen af ​​brandrester i de senere år. Det er anerkendt, at sammensætningen af ​​forbrændingsproduktblandingen afhænger af forbrændingsmaterialernes art, de herskende temperaturer og ventilationsforhold, og især iltens adgang til brandkernen. En række faktorer, der er vigtige for kategorisering af brandatmosfærer og sammenligning af atmosfærer mellem brandstudier i laboratorieskala og fuldskala, er anført i tabellen med titlen "Generel klassificering af faktiske brandstadier i henhold til ISO/TR 9122-1", som er angivet i standarden.

Brand involverer et komplekst og indbyrdes forbundne sæt af fysiske og kemiske fænomener. Derfor er det stort set umuligt at simulere alle aspekter af en rigtig brand i et laboratorieapparat. Spørgsmålet om validering af brandmodeller er måske den mest forvirrende tekniske udfordring forbundet med al brandprøvning.

Efter antændelse kan brandudvikling forekomme på forskellige måder afhængigt af miljøforholdene og den fysiske placering af de brændbare materialer. Der kan dog etableres et generelt mønster for brandudvikling i et rum, hvor den samlede temperatur-tid-kurve viser tre stadier.

Den første fase er den indledende fase af en brand, før den bliver til en vedvarende flamme, og der er kun en lille stigning i temperaturen i brandkammeret. Antændelse og røgdannelse er de primære faser i denne fase. Den anden fase (udviklende brand) begynder med antændelse og afsluttes med en eksponentiel stigning i temperaturen i brandkammeret. Ud over røg er flammespredning og varmeudvikling de primære farer i denne fase. Den tredje fase (fuldt udviklet brand) begynder, når overfladen af ​​alt brændbart indhold i rummet er nedbrudt i en sådan grad, at der sker øjeblikkelig antændelse i hele rummet, hvilket resulterer i en hurtig og betydelig temperaturstigning (overtænding).

Ved afslutningen af ​​tredje fase er brændstofferne og ilten i vid udstrækning forbrugt, og derfor er temperaturen faldet med en hastighed, der varierer afhængigt af ventilationen og systemets varme- og masseoverføringsegenskaber.

I hvert af disse stadier kan der dannes en forskellig blanding af nedbrydningsprodukter, hvilket påvirker den røgdensitet, der produceres i det pågældende stadie. Derudover er kendskab til det pågældende brandscenarie nødvendigt, især den indkommende varmestrøm, ilttilgængeligheden og forholdene i røgudledningsanlægget.

• Standarden “ISO 5659-2 Del 2: Bestemmelse af optisk densitet ved en enkeltkammertest” beskriver en metode til måling af røgproduktion fra den eksponerede overflade af stort set flade materialer, kompositter eller samlinger, når de placeres i vandret position og udsættes for specificerede termiske bestrålingsniveauer i et lukket kabinet med eller uden anvendelse af en pilotflamme.

Denne testmetode kan anvendes på alle plasttyper og kan også bruges til at evaluere andre materialer (f.eks. gummi, tekstilbelægninger, malede overflader, træ og andre materialer).

De optiske densitetsværdier, der bestemmes af denne test, er beregnet til at være specifikke for prøven eller samlingsmaterialet i den testede form og tykkelse og er ikke beregnet til at blive betragtet som iboende, grundlæggende egenskaber. Testen er primært beregnet til brug i forskning og udvikling af bygninger, tog, skibe og lignende køretøjer samt i brandsikkerhedsteknik og er ikke beregnet til at blive brugt som grundlag for vurderinger i forbindelse med bygningsreglementer eller andre formål.

Der gives intet grundlag for at estimere den røgdensitet, der ville blive produceret ved at udsætte materialer for varme og flammer under andre (faktiske) eksponeringsforhold, og der er ikke fastslået nogen korrelation med målinger afledt af andre testmetoder. Denne testprocedure udelukker virkningen af ​​irriterende stoffer på øjet.

Denne testprocedure omhandler tab af synlighed forårsaget af røgdensitet, hvilket generelt ikke er forbundet med irriterende virkninger, som beskrevet i del 1 af denne standard. Det understreges, at røg, der udgår fra et materiale, varierer med det strålingsniveau, som prøven udsættes for.

Kort sagt blev denne standard udviklet for bedre at evaluere røggenereringspotentialet for materialer, der brænder under en bredere vifte af varmestrømningsforhold end alternative enkeltkammer-røgtest, og for at muliggøre testning af termoplast i vandret position.

• Standarden “ISO 5659-3 Del 3: Bestemmelse af optisk densitet ved den dynamiske strømningsmetode” beskriver en metode til måling af røgproduktion fra de eksponerede overflader af prøver bestående af stort set flade materialer, kompositter eller samlinger med en tykkelse på højst 25 mm, når de placeres i vandret position og udsættes for termisk bestråling på specificerede niveauer under tvungne ventilationsforhold, med eller uden anvendelse af en pilotflamme.

Denne testmetode kan anvendes på plast og kan også bruges til at evaluere andre materialer (f.eks. gummi, tekstilbelægninger, malede overflader, træ og andre byggematerialer). Optiske densitetsværdier bestemt ved denne test er specifikke for prøven eller samlingsmaterialet i den testede form og tykkelse og bør ikke betragtes som iboende, grundlæggende egenskaber.

Denne testmetode er beregnet til brug i forskning og udvikling og er ikke primært beregnet som et vurderingsgrundlag for bygningsreglementer eller andre formål. Der gives intet grundlag for at forudsige den røgdensitet, som materialer kan producere ved udsættelse for varme og flammer under andre eksponeringsforhold, såsom slutbrugsforhold, og der er ikke etableret nogen korrelation med målinger afledt af andre testmetoder. Det understreges, at røg fra et materiale varierer med ventilationsforhold og det bestrålingsniveau, som prøven udsættes for.

Vores organisation, som i årevis har støttet virksomheder på tværs af alle sektorer gennem en bred vifte af test-, måle-, analyse- og evalueringsaktiviteter, har et stærkt team af medarbejdere, der nøje følger den globale udvikling inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig. I denne sammenhæng leverer vi også testtjenester i overensstemmelse med standarden "ISO 5659 Plastics - Røgdannelse".