Test af kulbrinter i olie (PHC)

Kulbrinter fra olie (PHC'er) er navnet på en bred vifte af kemikalier, herunder olie og raffinerede olieprodukter såsom benzin og diesel. Denne kemiske blanding kan også beskrives ved generelle kemiske egenskaber såsom kogepunktsintervaller eller molekylers størrelse. Disse egenskaber er afgørende for at bestemme værdien af ​​råolie. For eksempel indeholder en let råolie hovedsageligt små, værdifulde kemikalier, mens en tung bitumen hovedsageligt indeholder større, mindre værdifulde kemikalier og skal raffineres mere omfattende for at tilføre værdi.

De kemiske egenskaber ved kulbrinter fra olie er også vigtige, når man vurderer de potentielle virkninger af spildt materiale. Dette udgør dog et problem, fordi det er upraktisk at måle alle kemikalier forbundet med PHC'er. Visse grupper af kemikalier inden for PHC'er, såsom benzen og toluen og polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er), udgør særlige toksikologiske farer, og disse kemikalier måles individuelt i en PHC-blanding.

De resterende primære sundhedscentre er normalt grupperet sammen med specifikke sundhedsretningslinjer for gruppen eller grupperne. Hvordan dette opnås, er ikke globalt ensartet, og detaljerne kan være ret komplekse. Målemetoder varierer mellem lande, mellem provinser inden for et land og er endda skræddersyet til en bestemt lokation, afhængigt af arten af ​​​​primære sundhedscentre.

Den enkleste metode kaldes samlede råoliekulbrinter, som er en estimeret værdi for summen af ​​PHC'erne. Imidlertid genkender samlede råoliekulbrinter ikke toksicitetsområdet inden for PHC'er.

Det er generelt accepteret, at udvalget af PHC'er udgør en skala af toksikologisk fare. Mildere PHC'er udgør en højere fare end tungere PHC'er. Derfor er analyse af PHC'er normalt opdelt i fire fraktioner baseret på molekylstørrelse. Hver fraktion har specifikke retningslinjer for toksikologiske farer, således at metoden generelt kan tage højde for de forskellige farer forbundet med for eksempel let råolie og tung bitumenolie.

I USA opdeles samlede kulbrinter i råolie ofte i specifikke klasser, såsom organiske stoffer til benzinbrug eller dieselbrug. Dette tager højde for de forskellige farer forbundet med forskellige typer af PHC-produkter i Canada.

PHC'er fungerer også som et fingeraftryk af olieproduktet og bruges ofte i miljøretsmedicinske undersøgelser. Specifikke grupper af kemikalier kan bruges til at foretage en retsmedicinsk fastslåelse af, hvor en lækage kan være opstået, lækagens alder og i sidste ende forbinde lækagen med en ansvarlig part. PHC'ers fingeraftryk består af et sæt meget specifikke træk, som genereres af følgende mekanismer:

• Naturen af ​​levende materiale, der døde og forfaldt for tusinder af år siden
• Geologiske mekanismer for varme, tryk og kemisk katalyse, der omdanner organisk materiale til olie
• Raffinering og forbedring af olieproduktion
• Miljøerosioner såsom fordampning og mikrobiologiske forandringer

Ved at undersøge den samlede sammensætning af råoliekulbrinter (PHC'er) kan forskellige typer af kulbrintekilder identificeres. På det enkleste niveau kan dette gøres ved at analysere GC-kromatogrammet eller ekstraherede ionkromatogrammer og sammenligne dette med prøver af forskellige produkttyper.

En mere omfattende og præcis analyse kan udføres, når specifikke grupper af kemikalier inden for råoliekulbrinter analyseres. Mange af disse kaldes biomarkører. Dette er kemikalier, der bevarer nogle almindelige strukturer fra biologien. Omfattende analyse af biomarkører giver en grundlæggende metode til at bestemme kilden til et udslip eller karakterisere olieprodukter.

Kort sagt er forurening fra oliekulbrinter (PHC) et af de mest almindelige miljøproblemer, som miljøprofessionelle støder på. Miljøforurening fra olie, der udledes på land, overfladevand eller under jorden, er en bekymring, fordi kemikalierne i PHC'er kan udgøre en risiko for mennesker og miljøreceptorer, hvis koncentrationerne i miljømedier er høje nok. Gennem årene er der blevet udviklet forskellige afværgeteknologier for at reducere koncentrationerne af kulbrinteforurenende stoffer fra olie i jord og grundvand. Det er dog vanskeligt fuldstændigt at genoprette områder, hvor olie har forurenet jord og grundvand, fordi

• PHC'er i form af lette, ikke-vandige væsker kan blive fanget i jordens porer som en immobil, resterende fase.
• Nogle kemiske forbindelser i lette, ikke-vandige væsker kan nu overføres ud og migrere langs potentielle eksponeringsveje i grundvand, jord, sediment og luft.

Heldigvis er de fleste PHC-komponenter bionedbrydelige i aerobe eller anaerobe miljøer, hvilket gør PHC-forurenede steder lettere at rengøre end steder forurenet med typiske klorerede opløsningsmidler eller metaller.

Total kulbrinter fra råolie er et udtryk, der bruges til at beskrive enhver blanding af kulbrinter, der findes i råolie. Der findes flere hundrede af disse forbindelser, men ikke alle findes i en enkelt prøve. Fordi der er så mange forskellige kemikalier i råolie og andre olieprodukter, er det upraktisk at måle hver enkelt individuelt. Det er dog nyttigt at måle den samlede mængde af kulbrinter fra olie i et felt.

PHC'er opdeles generelt i to grupper: alifatiske og aromatiske stoffer:

• Alifatiske stoffer omfatter:
  • Alkaner med enkeltbindinger mellem kulstofatomer
  • Alkener, der indeholder en eller flere dobbeltbindinger mellem kulstofatomer
  • Cycloalkaner indeholder enkeltbundne kulstofatomer i cykliske strukturer.
• Aromatiske stoffer har en eller flere benzenringe som en del af deres struktur. Monoaromatiske forbindelser har en benzenring som en del af deres struktur, mens polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er) indeholder to eller flere bundne benzenringe.

Vores organisation har en stærk stab, der nøje følger udviklingen inden for videnskab og teknologi i verden og konstant forbedrer sig. Blandt de mange test-, måle-, analyse- og evalueringsarbejder, der leveres til virksomheder i forskellige sektorer, er testtjenester for oliekulbrinter (PHC) også inkluderet.