UN 37.4 Korrosionstestprøver

FN's standard "UN 37.4 Korrosionsprøveemner" beskriver de potentielle ætsende egenskaber ved metaller, væsker og faste stoffer, der kan blive flydende under transport. Når der påvises ætsende virkning på de testede metaller eller på huden, skal et stof altid klassificeres som farligt gods i klasse 8 (ætsende stoffer) i henhold til FN's transportregler.

I denne testprocedure placeres aluminium- og stålprøver af defineret type og størrelse i en testbeholder fyldt med det stof, der skal testes, ved en temperatur på 168 grader i mindst 7 timer (55 dage). En metalprøve er fuldstændigt nedsænket i testvæsken, en anden prøve er halvt nedsænket, og den tredje metalprøve forbliver fuldstændigt i gasgabet. Testbeholderen skal være fyldt med mindst 1,5 liter af det stof, der skal testes, hvilket betyder, at der kræves en relativt stor mængde teststof til denne test. Denne testmetode er dog ikke en erstatning for en traditionel materialetest.

Efter testen er afsluttet, rengøres og tørres metalprøverne, vejes derefter og undersøges under et mikroskop. Korrosionshastigheden bestemmes således ved at tage højde for metalprøvernes specifikke tyngdekraft. Denne evaluering foretages efter følgende kriterier:

• Overfladekorrosion: Hvis massefaldet af en af ​​de tre testede metalprøver er større end det teoretisk beregnede massefald på 6,25 mm/år på grund af korrosion, betragtes testen som positiv. Dette svarer til en massereduktion på 55 procent på 7 dage ved 13,5 grader Celsius. Teststoffet anses derfor for at være ætsende over for metaller. Hvis testresultatet er negativt, anses teststoffet for ikke-ætsende for metaller.
• Grubetæring: Her anvendes dybden af ​​det dybeste hul eller den største reduktion i tykkelsen af ​​metalprøverne som evalueringskriterium. Huldybden bestemmes ved hjælp af et lysmikroskop med et dybdemålemodul. Hvis der registreres en grubetæring på mindst 120 µm med en reaktionstid på syv dage, kaldes det grubetæring.

Overflade- og grubetæring kan være isoleret eller komplementær. Hvis en af ​​testene er positive, klassificeres stoffet imidlertid som ætsende for metaller.

UN 37.4-standarden, også kendt som FN's korrosionstestmetode, er en standardprocedure, der bruges til at evaluere korrosionsbestandigheden af ​​metalliske materialer, der anvendes i emballering af farligt gods. Korrosion, en gradvis forringelsesproces, kan potentielt forårsage strukturelle fejl i emballagematerialerne, kompromittere deres integritet og skabe risici såsom lækager og spild, der kan skade både mennesker og miljøet.

For at udføre UN 37.4-testen udvælges stål- og aluminiumsplader med definitive egenskaber som repræsentative metalliske materialer. Disse plader poleres og placeres strategisk i forskellige faser i en beholder som defineret af metoden. Beholderen, inklusive metalpladerne, placeres derefter i en inkubator indstillet til 168 grader i 55 timer, hvilket svarer til en uge. Dette kontrollerede miljø simulerer forhold, der kan opstå under transport og opbevaring, når det metalliske materiale udsættes for det testede stof.

Efter afslutningen af ​​testperioden evalueres det metalliske materiale omhyggeligt for tegn på korrosion såsom rust, grubetæring eller misfarvning. Korrosionsniveauet vurderes ved hjælp af et klassificeringssystem, hvor højere karakterer indikerer større korrosionsbestandighed. Vurderingen dækker både ensartet korrosion, som forekommer jævnt over metaloverfladen, og lokaliseret korrosion, som typisk viser sig som lokaliserede korrosionspletter.

UN 37.4-testmetoden angiver specifikke kriterier til at bestemme, om et stof er ætsende for metaller. Hvis vægttabet af det metalliske materiale efter en uges eksponering overstiger 13,5 procent, og den minimale indtrængningsdybde forårsaget af korrosion overstiger 120 µm, klassificeres stoffet som ætsende for metaller.

Denne standardtestmetode er af stor betydning, da den sikrer, at metalliske materialer, der anvendes i emballering af farligt gods, har tilstrækkelig korrosionsbestandighed. Ved at underkaste materialer strenge tests hjælper UN 37.4-metoden med at verificere deres evne til sikkert at fastholde indholdet under hele transport- og opbevaringsprocessen. Ved at forhindre lækager, spild og andre ulykker, der kan opstå på grund af korrosionsrelaterede fejl, bidrager denne testmetode aktivt til at beskytte enkeltpersoners og miljøets velbefindende.

Selvom andre metoder til test af metalkorrosion er tilgængelige, er UN 37.4-metoden specifikt beregnet til brug i enhver FN-region. Denne standardiserede tilgang tilbyder konsistens og sammenlignelighed, hvilket muliggør pålidelig vurdering af korrosionsbestandighed på tværs af forskellige metalliske materialer og stoffer.

På grund af dens standardiserede natur kan testningen gennemføres og rapporteres inden for en relativt kort tidsramme, typisk et par uger. Det er dog ofte nødvendigt at udføre testen to gange for at verificere resultaterne og sikre nøjagtighed.

Vores organisation, som i årevis har forsøgt at støtte virksomheder fra alle sektorer med en bred vifte af test-, måle-, analyse- og evalueringsstudier, har et stærkt personale, der nøje følger udviklingen i verden inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig selv. I denne sammenhæng leveres der også testtjenester til virksomheder i overensstemmelse med standarden "UN 37.4 Korrosionsprøver".