Den specifikke migrationsgrænse (SML) er en regulatorisk tærskelværdi, der definerer den maksimalt tilladte mængde af et givet stof, der må migrere fra fødevarekontaktmaterialer (såsom plast, belægninger eller emballage) til fødevarer eller fødevaresimulatorer. Denne værdi udtrykkes normalt som mg/kg (milligram stof pr. kilogram fødevare).
Formålet med denne grænse er at beskytte forbrugernes sundhed ved at begrænse eksponering for potentielt skadelige stoffer. Specifikke migrationsgrænser er fastsat af organisationer som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i henhold til forordning (EU) nr. 10/2011.
Specifikke migrationsgrænser gælder for tilsætningsstoffer, monomerer eller andre stoffer, der bevidst anvendes i produktionen af fødevarekontaktmaterialer. Migrationstest udføres under specificerede forhold for at simulere virkelige scenarier fra fødevarekontakt (temperatur, tid, fødevaretype). Hvis en plastikbeholder til fødevarer f.eks. har en specifik migrationsgrænse på 2 mg/kg, må kun 2 mg af det pågældende stof migrere til 1 kg fødevarer.
Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer fastsætter specifikke krav til fremstilling og markedsføring af følgende plastmaterialer og -genstande:
Denne forordning gælder for materialer og stoffer, der bringes i omsætning på EU-markedet, og som falder ind under følgende kategorier:
I henhold til denne forordning må plastmaterialer og -genstande ikke overføre deres komponenter til fødevarer i mængder, der overstiger de specifikke migrationsgrænser (SML), der er angivet i bilaget til forordningen. Disse specifikke migrationsgrænser (SML) er udtrykt som mg stof pr. kg fødevare (mg/kg). For stoffer, for hvilke der ikke er angivet nogen specifik migrationsgrænse eller andre restriktioner i bilaget, gælder en generel specifik migrationsgrænse på 60 mg/kg.
Med henblik på den samlede migrationsgrænse må plastmaterialer og -genstande ikke overføre deres komponenter til fødevaresimulatorer i mængder, der overstiger 10 milligram af de samlede komponenter, der frigives pr. dm² fødevarekontaktflade (mg/dm²). Plastmaterialer og -genstande, der er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, må ikke overføre deres komponenter til fødevaresimulatorer i mængder, der overstiger 60 milligram af de samlede komponenter, der frigives pr. kg fødevaresimulatorer.
Specifik migrationsgrænseanalyse (SML) refererer til testprocedurer, der anvendes til at bestemme, om et fødevarekontaktmateriale, såsom plastemballage, beholdere eller belægninger, frigiver et reguleret stof til fødevarer eller fødevaresimulatorer ud over den tilladte grænse. Disse procedurer har til formål at sikre overholdelse af sikkerhedsforskrifter og beskytte forbrugerne mod skadelig kemisk eksponering.
Det første trin i analysen af specifikke migrationsgrænser er udvælgelsen af fødevaresimulatorer. Simulanter er standardiserede stoffer, der efterligner fødevaretyper:
I andet trin fremstilles prøver af fødevarekontaktmaterialer i en kontaktklar form. Materialet konditioneres derefter i henhold til de specificerede forbehandlingskrav.
I det tredje trin fastlægges migrationstestbetingelserne. På dette tidspunkt simuleres den værst tænkelige anvendelse (f.eks. temperatur, tid). Prøverne nedsænkes derefter i eller udsættes for simulanten.
Det fjerde trin er ekstraktion og analyse. Efter eksponering analyseres simulanten for migrerende materiale. De vigtigste anvendte teknikker omfatter:
Det femte trin er kvantificering og sammenligning. Koncentrationen af stoffet i simulatoren måles (mg/kg). Derefter sammenlignes den med de specifikke migrationsgrænseværdier (SML), der er defineret i lovbestemmelser eller standarder.
Det sidste trin er overensstemmelsesvurderingen. Hvis migrationsværdien er under SML-grænseværdien, anses den for at være i overensstemmelse. Hvis migrationsværdien er over SML-grænseværdien, anses den for ikke-overensstemmende. Dette kræver omformulering eller anvendelsesbegrænsninger.
En anden specifik analysemetode til migrationsgrænser er f.eks. analysen af bisphenol A (BPA) i polycarbonat-babyflasker. Formålet med denne metode er at bestemme, om migrationen af bisphenol A (BPA) fra en polycarbonat-babyflaske holder sig inden for den tilladte grænse på 0,05 mg/kg.
En polycarbonat-babyflaske, der mistænkes for at indeholde resterende BPA, udvælges til analyse. Simulant B (3% eddikesyre) bruges til at simulere sure væsker såsom frugtjuice. Under testen udsættes prøven for 40 °C i 10 dage, hvilket simulerer langtidsopbevaring eller gentagen brug. Flasken fyldes med simulator, lukkes med låg og opbevares under de specificerede forhold. Ved afslutningen af testperioden fjernes simulatoren og analyseres ved højtydende væskekromatografi (HPLC) med UV-detektion. SML-grænsen for BPA er 0,05 mg/kg. Hvis den bestemte værdi er under denne værdi, betragtes den som overholdelse af reglerne.
Kort sagt er specifikke migrationsgrænseanalyser nødvendige for at sikre sikkerheden af materialer i kontakt med fødevarer og for at beskytte folkesundheden ved at forhindre skadelige stoffer i at forurene fødevarer.
Vores organisation, som i årevis har støttet virksomheder på tværs af alle sektorer gennem en bred vifte af test-, målings-, analyse- og evalueringsaktiviteter, har et stærkt team af medarbejdere, der nøje følger den globale udvikling inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig selv. I denne sammenhæng tilbyder vi også virksomheder specifikke migrationsgrænseanalyser (SML).
Du kan bede os om at udfylde vores formular for at få en aftale, for at få mere detaljerede oplysninger eller for at anmode om en evaluering.
