DIN 53357 Test af plastplader - Adhæsionstest

Standarden "DIN 53357 Testning af plastfolie - Vedhæftningstest", udgivet af det tyske standardiseringsinstitut (DIN), beskriver metoder til bestemmelse af vedhæftningen (eller bindingsstyrken) mellem lag i flerlagsplastfolie, film, laminater eller belagte materialer. Disse metoder bruges primært til at vurdere, hvor godt forskellige plastlag klæber til hinanden, eller hvor godt en belægning klæber til et underlag, ved at måle den kraft, der kræves for at adskille (skrælle) dem.

DIN 53357-standarden er ikke længere gældende. Mange laboratorier og virksomheder henviser dog stadig til denne standard til ældre test eller i visse sektorer. Det anbefales dog at bruge erstatnings- eller efterfølgerstandarder (såsom ISO 4578, ISO 11339, ASTM D903 eller ASTM D3330).

DIN 53357-standarden er vigtig for kvalitetskontrol og materialeudvikling inden for følgende områder:

• Fleksible plastfilm og -ark (f.eks. flerlagslaminater til emballage)
• Belagte stoffer eller presenninger
• Laminerede eller bundne plastmaterialer
• I nogle sammenhænge, ​​trykfølsomme klæbemidler
• Barrierefilm, landbrugs-/havebrugsfilm eller tekniske tekstiler.

Denne standard hjælper producenter med at verificere, at bundne lag ikke adskiller under brug, håndtering eller slutanvendelse (f.eks. fødevareemballage, etiketter, beskyttelsesfilm eller industrielle kompositter).

DIN 53357-standarden tilbyder to hovedmetoder:

• Metode A (DIN 53357-A): En konventionel afskrælningstest (180-graders eller T-afskrælningskonfiguration) til måling af den kraft, der kræves for at adskille lag af plastfolie eller -ark. Dette er en simpel træk-/afskrælningsopsætning udført ved hjælp af en universaltestmaskine.

Denne metode fokuserer på en standard peel-/separationstest til måling af vedhæftningsstyrken (bindingsstyrke eller separationskraft) mellem lag i flerlagsplastfilm, ark, laminater eller belagte materialer. Det er en simpel trækbaseret peel-konfiguration, typisk en 180-graders peel eller lignende direkte peel-opsætning, der ikke kræver noget specialiseret rulle-/hjulapparat.

Denne metode bestemmer den kraft, der kræves for at adskille/delaminere lag i fleksible plastmaterialer. Den evaluerer mellemlagsadhæsion i laminater, coekstruderede film, belagte ark eller bundne plastmaterialer.

• Metode B (DIN 53357-B): Kendt som den tyske hjulafskrælningstest eller rulleafskrælningstest. Dette er en speciel 90-graders afskrælningskonfiguration, der bruger et roterende hjul/valse (typisk 90 mm i diameter) til at understøtte prøven og opretholde en konstant afskrælningsvinkel. Værktøjet holder afskrælningsvinklen under kontrol, når krydshovedet trækker et lag. Det er især nyttigt til fleksible materialer, laminater på papir/pap, eller hvor standard 180-graders afskrælning kan resultere i krølning eller inkonsistente resultater.

Denne metode er designet til at opretholde en konstant 90-graders afskalningsvinkel under hele testen. Dette giver mere ensartede og gentagelige resultater sammenlignet med traditionelle afskalningsmetoder, især med fleksible materialer, laminater på underlag (såsom papir eller pap) eller i situationer, hvor vinkelvariationer kan påvirke resultaterne.

Denne metode måler den kraft, der kræves for at adskille/delaminere lag i flerlagsplastfilm, ark, belagte materialer, klæbefolier, laminerede slipbelægninger, tape eller plast/papir-kompositter. Den er især nyttig til materialer, hvor en konstant vinkel reducerer rynkning, bøjningseffekter eller inkonsistent spændingsfordeling.

Den typiske testprocedure følger disse trin:

• Prøverne konditioneres under standard laboratorieforhold.
• Prøver fremstilles normalt i strimler med en defineret bredde, for eksempel 25 mm eller 50 mm.
• Lagene er delvist adskilt i den ene ende og danner to fremspring.
• Prøven fastgøres til testopsætningen (standardholdere til metode A, hjul/rulle-enhed til metode B).
• Den skrælles med en konstant hastighed (almindelige hastigheder er 50-300 mm/min, afhængigt af materialet).
• Den kraft, der kræves for at adskille lagene, måles kontinuerligt.
• Skrællekraften (N) registreres, og skrællestyrken beregnes normalt (f.eks. N/5 cm eller N/25 mm).
• Fejltilstande evalueres: adhæsionsfejl, kohæsionsfejl, substratfejl osv.

Flere prøver testes normalt for at opnå pålidelige resultater. Den resulterende værdi repræsenterer den gennemsnitlige kraft, der kræves for at adskille lagene. Vedhæftningsstyrken bestemmes ved at beregne den gennemsnitlige afskrælningskraft over en specificeret testafstand.

Observationer under testen kan også omfatte følgende:

• Adhæsionsfejl (fejl, der opstår i materialelaget)
• Adhæsionsfejl (fejl ved forbindelsesfladen)
• Overfladerivning

Disse fejltilstande giver værdifuld information om vedhæftningskvalitet og materialekompatibilitet.

Kort sagt er hovedformålet med DIN 53357-standarden at måle den kraft, der kræves for at adskille sammenbundne lag i plastfolie eller laminat. Vedhæftningsevnen er kritisk, fordi dårlig vedhæftning kan føre til:

• Adskillelse af lagene
• Forringelse af overfladebelægning
• Reduceret mekanisk styrke
• For tidlig produktfejl under brug

Ved at bruge en standardiseret testmetode kan producenter og laboratorier sammenligne vedhæftningsevnen mellem materialer og produktionsbatcher.

DIN 53357-standardvedhæftningstesten udføres typisk ved hjælp af afskalningsmetoden. Testen kræver normalt følgende:

• Universel trækprøvningmaskine
• Apparat eller holder til afskalningstest
• Skæreværktøjer til prøveforberedelse.
• Tykkelsesmåler

Testmaskinen skal kunne opretholde en konstant tværhovedhastighed og nøjagtigt registrere afskalningskraften.

DIN 53357-standarden bruges almindeligvis til at teste følgende:

• Kunstlæder og belagte stoffer
• Laminerede plastfilm
• Plastikbelagte tekstiler
• Flerlagsmaterialer til bilinteriør
• Beskyttende plastbelægninger

Industrier som bilindustrien, møbler, emballage og tekniske tekstiler bruger denne test for at sikre langvarig vedhæftningsevne.

DIN 53357-standarden hjælper producenter inden for følgende områder:

• For at opretholde ensartet produktkvalitet.
• Verifikation af laminaters klæbestyrke.
• Sammenligning af forskellige klæbemidler eller belægningsprocesser
• Sikring af at materialerne opfylder kundens eller branchens specifikationer.

I applikationer, hvor lagdelte plasttyper udsættes for bøjning, temperaturændringer eller mekanisk belastning, er pålidelig vedhæftning afgørende for at opretholde strukturel integritet og udseende.

I mange år har vores organisation, med sit kompetente og erfarne personale, forstået sine kunders behov, leveret de avancerede testtjenester, de har brug for, og hjulpet dem med etablering, implementering og forbedring af ledelsessystemer. Inden for denne ramme leverer vi også testtjenester i overensstemmelse med DIN 53357-standarden.