
EN ISO 178-standarden, udviklet af International Standards Organization (ISO), beskriver en testmetode til bestemmelse af bøjningsegenskaberne af fast og halvstiv plast under definerede forhold. En foretrukken testprøve er defineret i denne standard, men inkluderer også parametre for alternative prøvestørrelser til brug, hvor det er relevant.

Denne testmetode bruges til at undersøge bøjningsadfærden af prøveemner og til at bestemme bøjningsstyrken, bøjningsmodulet og andre aspekter af bøjningsspændingsforholdet under definerede forhold.
EN ISO 178-standarden er hovedsageligt velegnet til materialer som:
I overensstemmelse med ISO 10350-1 og ISO 10350-2 standarderne gælder EN ISO 178 standarden for fiberforstærkede forbindelser med fiberlængder mindre end 7,5 mm før forarbejdning. ISO 7,5 standarden gælder for langfiberarmerede materialer (laminater) med fiberlængder større end 14125 mm.
Testmetoden beskrevet i EN ISO 178 er normalt ikke egnet til brug med stive cellematerialer eller sandwichstrukturer, der indeholder cellematerialer. I sådanne tilfælde gælder ISO 1209-1- eller ISO 1209-2-standarderne.
For visse typer tekstilfiberforstærket plast anvendes firepunktsbøjningstestmetoden. Denne testmetode er beskrevet i ISO 14125-standarden.
EN ISO 178-testmetoden specificerer de foretrukne dimensioner for prøveemnet. Test på prøver af forskellig størrelse eller på prøver fremstillet under forskellige forhold giver uforlignelige resultater. Derudover påvirker faktorer som testhastighed og konditionering af prøver også resultaterne.
EN ISO 178-standarden er ikke beregnet til at blive brugt som datakilde til designberegninger.
Blandt de mange tests, målinger, analyser og evalueringer, som vores organisation tilbyder til virksomheder i forskellige sektorer, tilbyder vi også testtjenester til bestemmelse af plasts bøjningsegenskaber inden for rammerne af EN ISO 178-standarden, takket være vores uddannede og erfarne personale og avancerede teknologiske udstyr.
