EN ISO 18314 Analytisk farvemåling

EN ISO 18314 Analytisk farvemåling

Standarden "EN ISO 18314 Analytisk farvemåling", udviklet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) og senere udgivet som en europæisk standard inden for rammerne af harmoniseringsindsatsen, består af følgende underafsnit udgivet under samme titel:

EN ISO 18314 Analytisk farvemåling

  • Standarden "EN ISO 18314-1 Del 1: Praktisk farvemåling" beskriver metoden til bestemmelse af farvekoordinaterne for en malingsfilm. Denne metode kan anvendes på malingsfilm, der fremstår monokromatiske, når de ses under normale forhold. Malingsfilm, der ikke fuldstændigt dækker en uigennemsigtig overflade, repræsenterer et uigennemsigtigt system og kan måles ved hjælp af den procedure, der er beskrevet i denne standard. Malingsfilm, der lyser i mørke, transparente malingsfilm, gennemskinnelige malingsfilm (f.eks. til display- eller lampeglas), retroreflekterende malingsfilm (f.eks. til trafikskilte) og metalliske malingsfilm er uden for denne standards anvendelsesområde.

Disse tests anvender et spektrofotometer. Målinger bør fortrinsvis udføres ved hjælp af spektrofotometre. Det spektrale måleområde bør være mindst mellem 400 nm og 700 nm. Den spektrale trinbredde og optiske båndbredde bør være maksimalt 20 nm (helst mellem 5 nm og 10 nm). Et tristimulus-kolorimeter anvendes også i testene. Disse kan bruges til applikationer, der ikke kræver overvågning af metamerisme.

Denne standard specificerer en praktisk metode til bestemmelse af farvekoordinaterne for en malingsfilm ved hjælp af instrumentel farvemåling. Den gælder især for malingsfilm, der fremstår ensartet monokromatiske (ensfarvede) set med normalt menneskeligt syn. Den dækker målinger af uigennemsigtige systemer, herunder tilfælde, hvor malingsfilmen ikke fuldstændigt dækker et uigennemsigtigt substrat (selvom den stadig anses for effektivt uigennemsigtig under måleproceduren).

Denne metode kan ikke anvendes på mere komplekse eller specialiserede malingsfilmtyper, herunder:

  • Skimrende malingsfilm
  • Transparente malingsfilm
  • Gennemsigtige malingsfilm (for eksempel til skærm- eller lampeglas)
  • Reflekterende malingsfilm (f.eks. trafikskilte)
  • Metalliske lakfilm

Disse kræver forskellige tilgange på grund af deres optiske adfærd (f.eks. lysudbredelse, transmission eller metalliske effekter).

  • Standarden “EN ISO 18314-2 Del 2: Saunderson-korrektion, løsninger af Kubelka-Munk-ligningen, toningsevne, opacitet” beskriver Saunderson-korrektionen for forskellige målegeometrier og løsningerne af Kubelka-Munk-ligningen for opake og transparente lag. Denne standard specificerer også metoder til beregning af toningsevne og opacitet, herunder resterende farveforskel, ved hjælp af forskellige kriterier. Procedurer for forberedelse af prøver til disse målinger er ikke en del af denne standard. Disse skal aftales mellem de kontraherende parter eller beskrives i andre nationale eller internationale standarder.

Ved beregning af farvemålinger er det nødvendigt at tage højde for overfladefænomener for at opnå gyldige resultater. Formlerne er udledt under antagelse af en ideel overflade, et perfekt uigennemsigtigt lag og perfekt diffust lysspredning i prøven. Enhver afvigelse fra disse antagelser fører til en evaluering af beregningernes anvendelighed.

Kubelka-Munk-teorien beskriver refleksionen af ​​et pigmenteret lag ved hjælp af to konstanter: absorption og spredning. Den er baseret på følgende antagelser:

  • Ideelt set anvendes diffus strålingsfordeling i bestrålingsprocessen.
  • Ideelt set er strålingsfordelingen i laget diffus.
  • Manglende hensyntagen til overfladefænomener som følge af diskontinuiteter i brydningsindekset.

Denne standard går ud over grundlæggende instrumentmåling (EN ISO 18314-1) ved at tilbyde avancerede, beregningsmæssige metoder til farveevaluering i malinger, pigmenter og belægninger. Den definerer præcise beregningsprocedurer til korrektion og fortolkning af reflektansdata fra malingsfilm og pigmentsystemer. Ved hjælp af klassiske teorier inden for pigmentoptik fokuserer den på uigennemsigtige og transparente lag.

De nævnte nøgleelementer er følgende:

  • Saunderson-korrektion: Justerer de målte reflektionsværdier for at tage højde for overfladereflektionseffekter (spejlende og diffuse komponenter) afhængigt af instrumentets geometri (f.eks. d/8 grader, 45/0 grader). Denne korrektion er nødvendig for nøjagtige interne reflektionsværdier, der bruges i efterfølgende beregninger.
  • Løsninger til Kubelka-Munk-ligningen: Den giver matematiske løsninger til både uigennemsigtige og transparente lag. Kubelka-Munk-teorien modellerer lysspredning og -absorption i uklare medier (såsom maling) og relaterer refleksion til absorptions- og spredningskoefficienter.
  • Farveevne: Metoder til beregning af et pigments farveevne, når det blandes med en reference (f.eks. hvid base), herunder evaluering gennem resterende farveforskel baseret på forskellige kriterier (f.eks. baseret på forskellige CIE-farverum eller nuancedybdekortlægning).
  • Skyggedybde: Dette relaterer sig til farveintensitet afhængigt af koncentrationen.
  • Dækningsevne (eller opacitet): Procedurer til bestemmelse af, hvor effektivt en belægning skjuler substratet; typisk ved hjælp af kontrastforhold eller den minimale filmtykkelse, der kræves for fuldstændig dækning.
  • Standarden "EN ISO 18314-3 Del 3: Særlige indekser" beskriver forskellige metoder til beregning af særlige indekser, som generelt bruges til at definere prøvers lysstyrke eller mørke, herunder kromaticitet eller tone inden for en enkelt farvekoordinat. Denne standard gælder for tristimulusværdier og kromaticitetskoordinater beregnet ved hjælp af farvematchningsfunktioner i CIE 1931 (2 grader) eller CIE 1964 (10 grader) standard kolorimetriske systemer. Den bruges til at specificere farvestimuli, der opfattes som tilhørende et reflekterende eller transmitterende objekt, hvor en endimensionel værdi er påkrævet.

Indekserne beskrevet i denne standard er som følger:

  • CIE hvidhedsindeks
  • Gulsotindeks
  • Sorthedsværdier
  • Sorthedsværdi uafhængig af farvetone.
  • Sorthedsværdi afhængig af farvetone.
  • Det absolutte bidrag fra farvetone
  • Gråskalaværdier
  • Gråtoneværdi uafhængig af farvetone.
  • Gråtoneværdi afhængig af farvetone.
  • Det absolutte bidrag fra farvetone
  • Flop-indeks

Denne standard specificerer metoder til beregning af proprietære indekser, der giver en enkelt numerisk værdi til at beskrive den opfattede farvekvalitet af næsten monokromatiske prøver (f.eks. dybe sorte, intense røde eller rene hvide). Disse indekser går ud over standard CIELAB-koordinater og fokuserer på specifikke egenskaber såsom lysstyrke eller mørke, ofte inklusive subtil kromaticitet eller toneeffekter. De gælder for:

  • Triple stimulusværdier (X, Y, Z) og kromaticitetskoordinater.
  • Reflekterende eller transmitterende objekter, der opfattes som tilhørende en enkelt farvekoordinat.
  • Farvestimuli, der kræver en endimensionel deskriptor.

Disse metoder er især nyttige, når der er behov for et simpelt, fortolkeligt tal til kvalitetskontrol eller specifikation, snarere end flerdimensionelle farveforskelle.

  • Standarden “EN ISO 18314-4 Del 4: Metamerismeindeks for prøvepar afhængigt af ændringen i lyskilden” beskriver en formalisme til beregning af belysningsmetamerismen for solide overfladefarver. Denne standard kan ikke anvendes på farverne i effektbelægninger uden metrisk tilpasning.

Denne standard dækker fænomenet metameri på grund af lysvariationer, hvilket er af afgørende betydning i praktisk anvendelse. Den giver anbefalinger til, hvilke korrigerende foranstaltninger der skal træffes, når de kromatiske koordinater for et par prøver ikke stemmer nøjagtigt overens under referenceforhold. I forbindelse med farvegengivelse bruges metameriindekset som et kvalitetsmål til at bestemme tolerancer for farveforskelle mellem en farveprøve og en farvematch under forskellige lysforhold.

Kvantificering af belysningsmetamerismen af ​​prøvepar udføres formelt med en farveforskelsvurdering, hvor tolerancer, der almindeligvis anvendes til evaluering af farveforskelle, kan anvendes.

Denne standard specificerer en formalisme (standardiseret beregningsmetode) til bestemmelse af luminescensmetamerismeindekset (luminescensudvekslingsmetamerisme) mellem par af farveprøver på faste overflader.

Metamerisme opstår, når to farver synes at matche (eller være meget ens) under én lyskilde/illuminator, men adskiller sig markant under en anden lyskilde/illuminator.

Temel-øjeblikke:

  • Dette gælder for ensartede, effektfri overfladefarver (ensartede, ikke-metalliske, ikke-perlemorfarvede belægninger).
  • Dette gælder ikke for effektbelægninger (f.eks. metalliske, perlemors-, interferenspigmenter) uden specifik metrisk tilpasning.
  • Den beregner et metamerismeindeks, der måler graden af ​​uoverensstemmelse, når illuminatorer udskiftes.
  • Den er baseret på spektrale reflektansdata og CIE-kolorimetriprincipper.
  • Standarden “EN ISO 18314-5 Del 5: Procedure for the colorimetric determination of color differences of object colors according to equidistant color spaces” beskriver proceduren og testrapporten for bestemmelse af små farveforskelle i objektfarver i henhold til equidistant color spaces. Bilagene til denne standard indeholder tre foreslåede kriterier for kvantitativ bestemmelse af små farveforskelle i ikke-lysende farver. Disse eksempler vedrører tre farverumsmodeller:
  • Bilag A: En almindelig moderne ensartet farveforskelsformel (f.eks. baseret på CIEDE2000 eller lignende avancerede kriterier).
  • Bilag B: En anden alternativ lige langt tilgang.
  • Bilag C: En tredje metode anbefalet til specifikke anvendelser.

Disse kriterier forbedrer nøjagtigheden for små farveforskelle, hvor den traditionelle CIELAB-farveforskel kan være opfattelsesmæssigt mindre ensartet (især i neutrale, mørke eller mættede områder).

Denne standard gælder for evaluering af pigmenter, farvestoffer og fyldstoffer i belægninger, plast og trykapplikationer, der vurderes parvis for farveoverensstemmelse og kun har mindre, mærkbare farveforskelle.

For at bestemme subtile farveforskelle mellem objektfarver i henhold til lige store farverum, bør en af ​​de tre procedurer beskrevet i bilagene anvendes. Tre foreslåede metrikker til kvantitativ bestemmelse af subtile farveforskelle i uoplyste farver er beskrevet i disse bilag til din orientering. Den beregningsmetrik, der anvendes til farveforskellen, bør angives i testrapporten.

Når formlerne beskrevet i bilagene anvendes til store farveforskelle (større end ca. 10 CIELAB-enheder), bør man forvente større uoverensstemmelser mellem beregnede farveforskelle og visuelle vurderinger. Dette skyldes den ikke-lineære sammenhæng mellem små og store farveforskelle. Hvis det er hensigten at anvende formler inden for dette interval, bør det udtrykkeligt aftales mellem de relevante parter.

Denne standard definerer standardiserede procedurer og krav til testrapportering ved beregning og rapportering af subtile farveforskelle mellem objektfarver (ikke-lysende, overfladefarver såsom maling og belægninger). Den understreger brugen af ​​lige langt fra hinanden beliggende farverum, hvor lige langt fra hinanden beliggende farver svarer bedre til de opfattede farveforskelle. Dokumentet indeholder tre anbefalede kriterier for sådanne beregninger (beskrevet i de informative bilag):

  • Standarden “EN ISO 18314-6 Del 6: Betingelser for måling af objekters farver” er stadig under udvikling.

I mange år har vores organisation, med sit kompetente og erfarne personale, forstået sine kunders behov, leveret de avancerede testtjenester, de har brug for, og hjulpet med etablering, implementering og forbedring af ledelsessystemer. Inden for denne ramme leverer vi også testtjenester i overensstemmelse med standarden "EN ISO 18314 Analytisk farvemåling".

WhatsApp