ISO 6504 Maling og lakker - Bestemmelse af opacitet

Standarden “ISO 6504 Maling og lakker – Bestemmelse af opacitet”, udgivet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), består af følgende underafsnit, der er udgivet under samme titel:

Standarden “ISO 6504-1 Del 1: Kubelka-Munk-metoden for hvide og lyse farvestoffer” beskriver en metode til bestemmelse af opaciteten (den nødvendige spredningshastighed for at opnå 98 % opacitet) af hvide eller lyse farvestoffer. Denne standard gælder for farvefilm med en tri-stimulusværdi på mindst 70 og en opacitet på over 80 %. Den gælder ikke for fluorescerende eller metalliske farvestoffer.

I denne standard refererer lys maling til en belægning med tristimulusværdier større end 25, målt med et spektrofotometer på et sort-hvidt underlag.

I princippet er denne metode baseret på Kubelka-Munk-ligningerne, som relaterer sprednings- og absorptionskoefficienterne for pigmenterede film til deres farve og opacitet. For at bestemme dækkeevnen skal både reflektans- og reflektivitetskoefficienterne for en malingsfilm med en specifik tykkelse på en sort baggrund inkluderes i Kubelka-Munk-ligningerne.

I verden af belægninger og overfladebehandlinger handler malings eller laks ydeevne ikke kun om farve eller holdbarhed; det handler også om, hvor godt den skjuler den underliggende overflade. Denne egenskab, kendt som dækkeevne eller opacitet, er afgørende for at give en jævn dækning, æstetisk udseende og funktionel beskyttelse. ISO 6504-1-standarden er baseret på årtiers forskning inden for farvevidenskab og optik og giver en præcis metode til at måle denne essentielle egenskab i hvide og lyse malinger og lakker. Den hjælper producenter, kvalitetskontrollaboratorier og forskere med pålideligt at måle dækkeevne.

Mens ISO 6504-1-standarden fokuserer på Kubelka-Munk-modellen til laboratoriebaserede analyser, omhandler andre dele af standarden praktiske anvendelser til specifikke overflader såsom murværk eller beton.

Dækevne refererer til en belægnings evne til at dække den underliggende overflade og dermed forhindre underlaget i at være synligt. Dette er især vigtigt for hvide og lyse malinger, da disse nuancer ofte bruges i grundere, toplag og dekorative overfladebehandlinger, hvor ensartethed er afgørende. Lav dækkeevne kan resultere i synlige striber, farvevariationer eller genskinseffekter.

Faktorer, der påvirker skjuleevnen, omfatter:

Pigmentkoncentration og -type: Højere pigmentvolumen kan øge opaciteten.
Partikelstørrelse og spredning: Finere partikler spreder lys mere effektivt.
Filmtykkelse: Tykkere lag giver generelt bedre skjuling, men standarder regulerer dette.
Forskelle i brydningsindeks: Mellem pigmenter og bindemidler.

Kernen i ISO 6504-1-standarden ligger Kubelka-Munk-teorien, en matematisk model, der forklarer lysets interaktion med uklare medier såsom malingsfilm, under hensyntagen til absorption og spredning. Den er særligt velegnet til hvide og lyse farver, fordi de reflekterer det meste af synligt lys, hvilket muliggør præcise målinger.

Standarden “ISO 6504-3 Del 3: Bestemmelse af dækkeevnen af maling til vægge, beton og indendørs brug” beskriver metoder til bestemmelse af dækkeevnen af hvide eller lyse malingslag med tristimulusværdier større end 25, påført et sort-hvidt panel eller en farveløs transparent folie. Tristimulusværdier måles på de sort-hvide paneler. Derefter beregnes dækkeevnen ud fra disse tristimulusværdier.

Denne standard indeholder også en simpel metode til beregning af diffusionshastigheden for flygtige malinger med lave fordampningshastigheder (f.eks. indvendige væg- og loftbelægninger som specificeret i EN 13300).

I forbindelse med denne standard gælder følgende definitioner:

Dækningsgrad: Det overfladeareal, som en given mængde belægningsmateriale kan dække for at opnå en tør film med den ønskede tykkelse.
Praktisk spredehastighed: Dette er den spredehastighed, der praktisk opnås på en given belagt overflade.
Teoretisk diffusionshastighed: Dette er diffusionshastigheden beregnet udelukkende ud fra volumenet af ikke-flygtigt stof.
Skjulevne: En belægnings evne til at maskere misfarvning eller farvevariationer på en overflade.
De tre stimulusværdier (for en farvestimulus): I et givet tricolor-system er disse mængderne af de tre referencestimuli, der kræves for at matche farven på den pågældende stimulus.

Denne standard er baseret på følgende principper:

For metode A fastgøres belagte transparente folier på et sort-hvidt panel. Spredningshastigheden beregnes ud fra målinger af overfladens rumvægt og teoretisk tørfilmtykkelse. Tristimulusværdierne for de belagte folier måles på sort-hvide områder. Dækkeevnen beregnes som en procentdel af disse værdier for hver belagt folie.
For metode B belægges og tørres eller bages sort-hvide grafikker. Dispersionshastigheden beregnes ud fra målinger af overfladens bulkdensitet og teoretiske målinger af tørfilmtykkelse. Tristimulusværdierne for hver belagt grafik måles over de sort-hvide områder. Dækkeevnen beregnes som en procentdel af disse værdier for hver belagt grafik.
For metode C coates sort-hvide grafer. Spredningsforholdet beregnes ud fra målinger af det coatede område (alle grafer), coatingmaterialets densitet og masseforskellen mellem de ubecoatede og coatede grafer. Coatingen tørres derefter. Tristimulusværdierne for hver coated graf måles på de sort-hvide områder. Dækkeevnen beregnes som en procentdel af disse værdier for hver coated graf.

I belægningsindustrien er det afgørende for både æstetisk udseende og funktionel ydeevne at sikre, at maling effektivt skjuler overflader såsom vægge eller beton. ISO 6504-3-standarden giver en standardiseret metode til måling af dækkeevnen af maling og lakker, der er specielt designet til beton og lignende porøse overflader. I modsætning til ISO 6504-1-standarden, som bruger Kubelka-Munk-teorien til spektralanalyse, fokuserer denne standard på praktisk, virkelighedsnær vurdering af opacitet ved et givet spredningsforhold.

ISO 6504-3-standarden gælder for vandbaserede og opløsningsmiddelbaserede malinger og lakker beregnet til vægge, beton og lignende cementbaserede overflader. Den specificerer en metode til bestemmelse af dækkeevne ved en konstant rækkeevne, der afspejler typiske anvendelsesforhold. Standarden er udviklet til:

Hvide og lyse belægninger (tristimulusværdi mindst 25).
Laboratorie- eller felttestning til kvalitetskontrol og produktcertificering.
Overholdelse af specifikationer inden for bygge- og arkitektsektoren.

I mange år har vores organisation, med sit kompetente og erfarne personale, forstået sine kunders behov, leveret de avancerede testtjenester, de har brug for, og hjulpet med etablering, implementering og forbedring af ledelsessystemer. Inden for denne ramme leverer vi også testtjenester til virksomheder i overensstemmelse med standarden "ISO 6504 Maling og lakker - Bestemmelse af opacitet".