
Lugtevaluering inkluderer standardpraksis til måling af lugtparametre såsom koncentration, intensitet, persistens og karakterbeskrivelser. Internationalt accepterede statistiske begreber og metoder, der anvendes til lugtvurdering, giver pålidelige analytiske data. Lugtparametre måles rutinemæssigt under kontrollerede laboratorieforhold af uddannede bedømmere (sensoriske panelmedlemmer).

Miljøingeniører, designere, industrihygiejnere, forskere og andre bruger lugtvurderinger i deres arbejde til retsmedicinske undersøgelser, produktudvikling, produktvalidering og byggematerialeacceptabilitet. Lugtevalueringer bruges også i indendørs luftkvalitetsforskning.
Det første trin i lugtvurderinger er tærskler. Lugtprøver evalueres og kvantificeres for at bestemme lugtkoncentration (lugtintensitet) ved hjælp af en enhed kaldet et olfaktometer med et lugtpanel. Disse dufte er vurderet i henhold til American National Standards Institute (ANSI) og American Society for Testing and Materials (ASTM) standarder. Især er den internationalt fulgte standard for olfaktometri "ASTM E679-91 Standardpraksis til bestemmelse af lugt- og smagstærskler ved hjælp af tvungen valgs stigende koncentrationsseriegrænsemetode."
Lugtpersistensen af en prøve kan bestemmes kvantitativt. Vedholdenhed er et udtryk, der bruges sammen med intensitet. Den opfattede intensitet af en lugt varierer afhængigt af dens koncentration. Ændringshastigheden mellem intensitet og koncentration er dog ikke den samme for alle lugte. Denne ændringshastighed kaldes duftens varighed.
Dosis-responsfunktionen af en lugt bestemmes ud fra intensitetsmålinger af lugtprøven ved fuld styrke og flere fortyndingsniveauer over tærskelniveauet. Værdier plottet som logaritmer af koncentration og fortyndingsforhold repræsenterer dosis-respons-funktionen. Hældning indikerer vedholdenhed.
Duft er den afstand, hvorfra du kan dufte parfumen eller i hvilken grad duften af parfumen når, og det udtrykker parfumens kraft til at sprede sig det sted. Vedholdenhed kaldes duftliv og betyder, hvor længe parfumen sidder på hud og tøj.
Permanensen af duften afhænger af forskellige faktorer. f.eks.
Duftens levetid er i bund og grund den tid, hvor tilstedeværelsen af en duft forbliver sporbar på brugerens hud. Det er ikke en let og forståelig periode for alle parfumer.
En parfumes levetid begynder i det væsentlige i de tidligste stadier af olieudvikling. Den første faktor i, hvordan en parfume præsterer efter påføring, og hvorfor nogle parfumer dvæler aromatisk på din hud længere end andre parfumer, er forholdet mellem den anvendte duftolieblanding. Citrusnoter forsvinder hurtigere fra huden, mens rav- og moskusnoter øger parfumens levetid markant. Blandingen af specifikke duftnoter kan øge levetiden.
Den anden faktor er den potentielle brug af en stabilisator. Et fikseringsmiddel er en basisingrediens eller blanding, der bruges i parfumer for at hjælpe duften med at blive længere på huden. Æterisk olie i en blanding kan spille rollen som stabilisator og samtidig bidrage til det samlede duftindtryk. Duftfiksere kan også være sikre syntetiske materialer, der både forbedrer det første indtryk og øger levetiden.
Blandt de talrige test-, måling-, analyse- og evalueringsundersøgelser, den leverer til virksomheder i forskellige sektorer, tilbyder vores organisation også tjenester til test af lugtpermanens med sit uddannede og ekspert personale og avanceret teknologisk udstyr.
