EN ISO 8256 Plast - Bestemmelse af trækstyrke og slagstyrke

Standarden "EN ISO 8256 Plast - Bestemmelse af trækslagstyrke", baseret på en europæisk standard og efterfølgende udgivet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), beskriver to metoder (metode A og metode B) til bestemmelse af plasts trækslagstyrke under definerede forhold. Disse metoder kan beskrives som trækprøvninger ved relativt høje tøjningshastigheder.

Disse testmetoder kan anvendes til stive materialer som defineret i ISO 472-standarden, men er særligt nyttige til materialer, der er for fleksible eller tynde til at blive testet ved slagprøvninger i overensstemmelse med ISO 179- eller ISO 180-standarden.

Disse metoder bruges til at undersøge specificerede prøvers opførsel under specificerede slaghastigheder og til at forudsige deres sprødhed eller sejhed inden for de begrænsninger, der er forbundet med testbetingelserne. Disse metoder kan anvendes på både prøver fremstillet af støbematerialer og prøver fra færdige eller halvfabrikata (f.eks. støbninger, laminater eller ekstruderede eller støbte plader).

Resultater opnået ved test af støbte prøver i forskellige størrelser er ikke nødvendigvis de samme. Tilsvarende giver prøver skåret fra støbte produkter muligvis ikke de samme resultater som prøver af samme størrelse støbt direkte fra materialet. Testresultater opnået fra prøver fremstillet af støbemasse kan ikke anvendes direkte på støbninger af nogen form, da værdierne kan afhænge af støbeformens design og støbeforholdene. Resultater opnået fra metode A og metode B kan være sammenlignelige eller ej.

Disse metoder er ikke egnede som datakilder til beregninger af komponentdesign. Information om et materiales typiske opførsel kan dog opnås ved at teste forskellige typer testprøver, der er fremstillet under forskellige forhold og ved forskellige temperaturer. De to forskellige metoder er egnede til produktionskontrol og kvalitetskontrol.

I forbindelse med denne standard gælder følgende udtryk og definitioner:

• Trækslagstyrken for uhakkede prøver udtrykker den energi, der absorberes ved brud på en uhakkede prøve under specificerede forhold. Den refererer til prøvens oprindelige tværsnitsareal.
• Træk-slagstyrken for hakkede prøver udtrykker den energi, der absorberes ved brud på en hakkede prøve under specificerede forhold. Den refererer til prøvens oprindelige tværsnitsareal ved hakket.

I princippet brækker en prøve med et enkelt stød i bunden af ​​pendulsvinget på en trækslagmaskine. Prøven er vandret i brudøjeblikket. Den ene ende af prøven holdes af rammen eller pendulet i stødøjeblikket, mens den anden ende holdes af krydshovedet. De to beskrevne metoder er baseret på to forskellige måder at placere prøven, der holdes af krydshovedet: Prøven kan monteres stift på støtterammen (metode A) eller bæres nedad med pendulet (metode B). Brudstyrken bestemmes af den kinetiske energi, der frigives fra pendulet under prøvens brudstyrke. Der korrigeres for energien fra at kaste krydshovedet (metode A) eller hoppe (metode B).

Fem typer testprøver, som angivet i tabellen i standarden og vist i figuren, kan anvendes i test. Generelt kan alle typer anvendes på en af ​​to måder.

Metode A: For at overholde ISO 10350-1 og ISO 11403-3 er de foretrukne prøvetyper type 1 (som kan tages fra den multifunktionelle testprøve, der er specificeret i ISO 3167, eller støbes direkte i overensstemmelse med ISO 294-1) og type 4 (som kan støbes direkte i overensstemmelse med ISO 294-2 eller bearbejdes fra støbte plader i overensstemmelse med ISO 294-3).

Metode B: De foretrukne prøvetyper er type 2 og type 4. Testresultatet afhænger af prøvetypen, forberedelsen og den anvendte tykkelse. For at opnå repeterbare resultater eller i tilfælde af uenighed skal der aftales mellem type, forberedelse og tykkelse af prøven. Prøver testes ved deres oprindelige tykkelse op til og med 4 mm. Den foretrukne prøvetykkelse for type 1-prøver er 4 mm plus/minus 0,2 mm, og for type 4-prøver 3 mm plus/minus 0,2 mm. Inden for måleområdet skal tykkelsen holdes inden for en tolerance på plus/minus 5 procent. Over 4 mm kan de testmetoder, der er beskrevet i denne standard, ikke anvendes, og ISO 179- eller ISO 180-standarderne bør anvendes til at bestemme prøvernes slagfasthed.

For støbe- og ekstruderingsmasser skal prøver fremstilles i overensstemmelse med de relevante materialespecifikationer. Når ingen er tilgængelige, eller det modsatte er angivet, skal prøver ekstruderes direkte i overensstemmelse med den standard, der er relevant for materialet, eller kompressions- eller sprøjtestøbes af materialet i overensstemmelse med ISO 293, ISO 294-1, ISO 294-2 eller ISO 295, eller bearbejdes af ark eller plader, der er kompressions- eller sprøjtestøbt af massen i overensstemmelse med ISO 2818. Type 1-prøver kan fremstilles ud fra den universelle type A-testprøve, der er beskrevet i ISO 3167.

For paneler skal prøver behandles fra paneler i overensstemmelse med ISO 2818. For fiberforstærkede harpikser skal et panel fremstilles af kompositten i overensstemmelse med den relevante del af ISO 1268, og prøverne skal behandles i overensstemmelse med ISO 2818.

Udskæring af prøver (for type 1-prøver) bør udføres i overensstemmelse med ISO 2818 på passende forberedte, ikke-udskæringsprøver.

Vores organisation, som i årevis har støttet virksomheder på tværs af alle sektorer gennem en bred vifte af test-, måle-, analyse- og evalueringsaktiviteter, har et stærkt team af medarbejdere, der nøje følger den globale udvikling inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig. I denne sammenhæng leverer vi også testtjenester i overensstemmelse med standarden EN ISO 8256 Plast - Bestemmelse af trækstyrke og slagstyrke.