Standarden "EN ISO 2039 Plast - Bestemmelse af hårdhed", som er baseret på en europæisk standard og senere udgivet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), består af underafsnit udgivet under samme titel. Nemlig,
I denne standard udtrykker aftrykshårdheden belastningen på aftryksmaskinen divideret med overfladearealet af det aftryk, der forårsages af aftryksmaskinen efter en bestemt belastningstid. Det udtrykkes i Newton per kvadratmillimeter.
Denne metode består i at tvinge en kugle ned på overfladen af testprøven under en bestemt belastning. Trykdybden måles under belastning. Overfladearealet af trykket beregnes ud fra dets dybde. Kuglens indrykningshårdhed beregnes derefter ved hjælp af ligningen angivet i standarden.
Hårdhedsprøvningsmaskinen, der anvendes i testene, består i det væsentlige af en ramme med en justerbar platform udstyret med en plade til understøtning af testprøven, en indrykningsanordning med tilhørende beslag og udstyr til at påføre belastningen uden stød. Testeren skal også være udstyret med en anordning, der måler indtrængningsdybden af fordybningen med en nøjagtighed på plus/minus 0,4 mm i 0,005 mm-området. Rammen må ikke deformeres mere end 0,05 mm under maksimal belastning. Deformationen skal måles langs hovedaksen for den påførte kraft. Indrykningsværktøjet skal være en hærdet og poleret stålkugle. Bolden må ikke vise nogen deformation eller skade efter testen. Kuglens diameter skal være 5,0 mm plus/minus 0,05 mm. Disse tests bruger også en tidtagningsenhed med en nøjagtighed på plus/minus 0,1 s.
Hvert testeksemplar skal være en glat, flad plade eller blok af tilstrækkelig størrelse til at minimere kanteffekter på testresultatet (f.eks. 20 mm x 20 mm). Prøvestykkets overflader skal være parallelle. 4 mm tykkelse anbefales. Den understøttede overflade af prøveemnet må ikke udvise nogen deformation efter prøvning. Hvis der skal testes prøveemner med en tykkelse på mindre end 4 mm, er det muligt at stable flere prøveemner oven på hinanden. Hårdhedsværdierne opnået i stablede testprøver og i enkeltstående testprøver af samme tykkelse kan dog variere.
Selvom der gøres alt for at sikre prøvens parallelitet, er der nogle tilfælde, hvor det er vanskeligt at opnå helt flade testprøver, især i prøver, der er sprøjtestøbt af semikrystallinsk termoplast. Hvis sådanne let deformerede testprøver anvendes, svarer en del af den målte aftryksdybde faktisk til den afstand, som indentor'en tilbagelægger, når den presser testprøven mod bagpladen. Denne vanskelighed kan overvindes ved at bruge en cirkulær bagplade med en diameter på 10 mm plus 7 minus 1 mm. Denne diameter er også stor nok til helt flade testprøver. Det anbefales også, at testprøven placeres med den fladere side vendt mod bagpladen.
Testprøverne konditioneres i en af de standardatmosfærer, der er specificeret i ISO 291-standarden, inden testning.
For materialer med høj krybning og genvinding har de tidsfaktorer, der er involveret i påføring af store og små belastninger, en betydelig indflydelse på måleresultaterne. En alternativ metode til at bruge apparatet til at bestemme hårdhed på Rockwell-hårdhedsskalaen er inkluderet i tillægget til standarden.
Denne metode er en metode til bestemmelse af hårdhed inden for specificerede grænser for belastningstider ved at påføre en konstant lille belastning på en stålkugle, der hviler på det materiale, der skal testes, efterfulgt af at påføre en stor belastning og derefter vende tilbage til den samme lille belastning. Den faktiske måling opnås ved at trække indtrængningen på grund af den mindre belastning fra den samlede indtrængningsdybde minus den elastiske genvinding efter en fast tid efter fjernelse af hovedbelastningen. Rockwell-hårdhedstallet er afledt af nettostigningen i aftryksdybde, når belastningen på en fordybning øges fra en konstant mindre belastning til en større belastning og derefter vender tilbage til den samme mindre belastning.
Standardprøven skal være en flad plade med en tykkelse på mindst 6 mm. Den skal have tilstrækkelig plads til at opfylde kravene i denne standard. Testprøven behøver ikke nødvendigvis at være firkantet. Efter en test bør den understøttede overflade ikke vise spor af indrykningslegemet.
Når prøver med den minimumstykkelse, der er angivet i denne standard, ikke er tilgængelige, skal prøveemnet konstrueres af en stak tyndere prøveemner med samme tykkelse og fremstillet af samme materiale. Overfladerne på de enkelte dele skal dog være i fuldstændig kontakt og må ikke være adskilt af overfladefejl (f.eks. fordybninger eller grater fra savsnit).
Alle fordybninger må kun laves på én overflade af prøveemnet. Én testprøve er tilstrækkelig til at bestemme Rockwell-hårdheden, og der bør foretages mindst fem målinger på hver testprøve af isotrope materialer.
Hvis det materiale, der testes, er anisotropisk, skal indrykningsretningen specificeres i forhold til anisotropiakserne. Hvis der kræves resultater i mere end én retning, skal testprøver forberedes, så mindst fem Rockwell-hårdhedsmålinger kan bestemmes i hver retning.
Testprøverne konditioneres inden testning i den atmosfære, der er specificeret i den relevante internationale standard for det materiale, der testes, eller i en af dem, der er specificeret i ISO 291-standarden.
Vores organisation, som i årevis har forsøgt at støtte virksomheder fra alle sektorer med en bred vifte af test-, måle-, analyse- og evalueringsstudier, har et stærkt personale, der nøje følger udviklingen i verden inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig selv. I denne sammenhæng leveres der også testtjenester til virksomheder i overensstemmelse med standarden “EN ISO 2039 Plast - Bestemmelse af hårdhed”.
Du kan bede os om at udfylde vores formular for at få en aftale, for at få mere detaljerede oplysninger eller for at anmode om en evaluering.
