ISO 787 Generelle testmetoder for pigmenter og extendere

Standarden "ISO 787 Generelle testmetoder for pigmenter og extendere", udgivet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), består af følgende underafsnit, der er udgivet under samme titel:

Standarden "ISO 787-1 Del 1: Farvesammenligning af pigmenter" beskriver en generel testmetode til sammenligning af farven på et farvet pigment med farven på en aftalt prøve. Enhver af de beskrevne procedurer er acceptable, men metoden, der anvender en automatiseret Müller-test, er referencemetoden. Hvor denne generelle metode kan anvendes på et specifikt pigment, skal der tilføjes en krydshenvisning til den internationale standard for det pågældende pigment sammen med en note, der beskriver eventuelle nødvendige ændringer under hensyntagen til materialets specifikke egenskaber. Kun når procedurerne i denne generelle metode ikke kan anvendes på et specifikt materiale, bør der specificeres en specifik metode til farvesammenligning.
Standarden “ISO 787-2 Del 2: Bestemmelse af flygtige stoffer ved 105 grader” beskriver en generel testmetode til bestemmelse af massefraktionen af flygtige stoffer i en pigment- eller fyldstofprøve ved 105 grader Celsius som en procentdel. Denne metode kan anvendes på pigmenter og fyldstoffer, der er stabile ved 105 grader Celsius.
Standarden “ISO 787-3 Del 3: Bestemmelse af vandopløseligt stof - Varmeekstraktionsmetode” beskriver en generel testmetode til bestemmelse af masseprocenten af vandopløseligt stof i en pigment- eller fyldstofprøve. ISO 787-8 specificerer en metode til bestemmelse af masseprocenten af vandopløseligt stof ved koldeekstraktion. For de fleste pigmenter og fyldstoffer giver disse to testmetoder forskellige resultater, og derfor er det vigtigt, at det tydeligt fremgår af specifikationen og testrapporten, hvilken metode der anvendes, og hvilken metode der blev anvendt.
Standarden “ISO 787-4 Del 4: Bestemmelse af surhedsgraden eller alkaliniteten af et vandigt ekstrakt” beskriver en generel testmetode til bestemmelse af surhedsgraden eller alkaliniteten af et vandigt ekstrakt af en pigment- eller extenderprøve.
ISO 787-5 Del 5: Bestemmelse af olieabsorptionsværdi beskriver en generel testmetode til bestemmelse af olieabsorptionsværdien for en pigment- eller fyldstofprøve. Olieabsorptionsværdien bør generelt sammenlignes med en værdi bestemt på en produktprøve, der er aftalt på samme tid.
Standarden “ISO 787-7 Del 7: Bestemmelse af restmængde på sigte - Vandmetode - Manuel procedure” beskriver en generel testmetode til bestemmelse af restmængde på en sigte fra en prøve af pigment eller fyldstof dispergeret i vand. ISO 787-18-standarden indeholder en generel testmetode til bestemmelse af restmængde på en sigte fra en prøve af pigment eller fyldstof ved hjælp af en mekanisk vaskeprocedure. For de fleste pigmenter og fyldstoffer giver ISO 787-7 og ISO 787-18 standarderne ofte forskellige resultater, og derfor er det vigtigt, at specifikationen tydeligt angiver, hvilken metode der anvendes, og hvilken metode der er angivet i testrapporten.
Standarden “ISO 787-8 Del 8: Bestemmelse af vandopløseligt stof - Koldekstraktionsmetode” beskriver en generel testmetode til bestemmelse af masseprocenten af vandopløseligt stof i en pigment- eller fyldstofprøve ved hjælp af koldekstraktion. ISO 787-3-standarden indeholder en metode til bestemmelse af masseprocenten af vandopløseligt stof ved varm ekstraktion. For de fleste pigmenter og fyldstoffer giver disse to testmetoder forskellige resultater, og derfor er det vigtigt, at det tydeligt fremgår af specifikationen og testrapporten, hvilken metode der anvendes, og hvilken metode der blev anvendt.
ISO 787-9 Del 9: Bestemmelse af pH i en vandig suspension beskriver en generel testmetode til bestemmelse af pH i en vandig suspension af en pigment- eller extenderprøve.
Standarden “ISO 787-10 Del 10: Bestemmelse af densitet - Pyknometermetode” beskriver generelle testmetoder til bestemmelse af densiteten af en pigment- eller extenderprøve ved hjælp af et pyknometer. ISO 787-23 specificerer en generel metode, der bruger centrifugering til at fjerne fanget luft.
Standarden “ISO 787-11 Del 11: Bestemmelse af komprimeret volumen og tilsyneladende densitet efter kompression” beskriver en generel testmetode til bestemmelse af det komprimerede volumen og den tilsyneladende densitet efter kompression af en pigment- eller extenderprøve.
ISO 787-13 Del 13: Bestemmelse af vandopløselige sulfater, klorider og nitrater” beskriver en generel testmetode til bestemmelse af vandopløselige sulfater, klorider og nitrater i pigmenter.
Standarden “ISO 787-14 Del 14: Bestemmelse af resistiviteten af vandige ekstrakter” beskriver en generel testmetode til bestemmelse af henholdsvis den elektriske resistivitet (specifik elektrisk modstand) eller den specifikke elektriske ledningsevne af et vandigt ekstrakt af et pigment. Denne metode kan anvendes på alle pigmenter og fyldstoffer undtagen dem, der er vandopløselige. Resistiviteten af et vandigt ekstrakt af et pigment betragtes som en egenskab, der er uafhængig af mængden af vandopløseligt stof. Hvis det er aftalt, kan koldekstraktionsmetoden anvendes.
ISO 787-15 Del 15: Sammenligning af lysmodstanden for lignende typer farvede pigmenter beskriver en generel testmetode til sammenligning af lysmodstanden for lignende typer farvede pigmentprøver (aftalt referencepigment og testprøve). Denne standard beskriver to eksponeringsmetoder. I metode A udsættes materialet for naturligt lys under glas. I metode B udsættes materialet direkte for kunstigt lys.
Standarden “ISO 787-16 Del 16: Bestemmelse af relativ farveevne (eller tilsvarende farveværdi) og farve ved reduktion af farvede pigmenter - Visuel sammenligningsmetode” beskriver en generel testmetode til sammenligning af farveevne og farve opnået ved reduktion af to lignende farvede pigmenter. Resultaterne udtrykkes som “relativ farveevne” eller “ækvivalent farveværdi”. ISO 787-24-standarden indeholder en generel testmetode til bestemmelse af den relative farveevne af farvede pigmenter ved hjælp af en fotometrisk metode.
Standarden “ISO 787-17 Del 17: Sammenligning af hvide pigmenters lysstyrke” beskriver en generel testmetode til sammenligning af lysstyrken for et hvidt pigment med en aftalt prøve af samme type. Denne standard omfatter to procedurer (A og B). Procedure A er hurtigere end procedure B og er egnet til test af en enkelt pigmentprøve. Procedure B er bedre til test af flere prøver, især hvis et pigment med ukendt lysstyrke testes.
Standarden “ISO 787-18 Del 18: Bestemmelse af rester på sigte - Mekanisk vaskeprocedure” beskriver en generel metode til bestemmelse af rester på en sigte fra en pigment- eller fyldstofprøve dispergeret i vand ved hjælp af en mekanisk vaskeprocedure. Denne metode kan også bruges til at undersøge andre pulvere eller granuler, der er uopløselige i vand. Den kan ikke anvendes på hydrofobe eller pelleterede pigmenter og fyldstoffer. ISO 787-7-standarden indeholder en generel testmetode til bestemmelse af rester på en sigte fra en pigment- eller fyldstofprøve dispergeret i vand ved hjælp af en manuel procedure. For de fleste pigmenter og fyldstoffer giver disse to testmetoder forskellige resultater, og det er derfor vigtigt tydeligt at angive, hvilken metode der blev anvendt, og hvilken metode der blev anvendt i testrapporten.
Standarden “ISO 787-19 Del 19: Bestemmelse af vandopløselige nitrater (salicylsyremetode)” beskriver en generel testmetode til bestemmelse af vandopløselige nitrater i en pigmentprøve ved hjælp af spektrofotometrisk metode med salicylsyre. ISO 787-13 omfatter en metode til bestemmelse af vandopløselige nitrater i en pigmentprøve ved hjælp af Nessler-metoden.
Standarden "ISO 787-20 Del 20: Sammenligning af dispersionslethed (oscillerende rystemetode)" beskriver en generel testmetode til sammenligning af dispersionsletheden af to lignende pigmenter i et givet medium. Resultatet udtrykkes som den rystetid, der kræves for at opnå den specificerede formalingsfinhed i en bestemt enhed. Denne metode er sandsynligvis indikativ for de sammenligningsresultater, der ville blive opnået, når de sammenlignede pigmenter formales i en harpiksopløsning i specifikke typer møller, f.eks. en kuglemølle.
ISO 787-21 Del 21: Sammenligning af pigmenters varmestabilitet ved hjælp af bagemedier beskriver en generel testmetode til sammenligning af varmestabiliteten af et pigment under test med en aftalt prøve.
Standarden “ISO 787-22 Del 22: Sammenligning af pigmenters blødningsmodstand” beskriver en generel metode til at sammenligne et pigments blødningsmodstand med en aftalt prøve.
Standarden “ISO 787-23 Del 23: Bestemmelse af densitet (ved centrifugering og fjernelse af luft)” specificerer en generel testmetode til bestemmelse af densiteten af en pigment- eller fyldstofprøve ved at fjerne luft ved hjælp af centrifugering. Denne standard indeholder en generel testmetode til bestemmelse af densiteten af en pigment- eller fyldstofprøve ved hjælp af et pyknometer.
Standarden “ISO 787-24 Del 24: Bestemmelse af den relative farveevne af farvede pigmenter og den relative spredningsevne af hvide pigmenter - Fotometriske metoder” beskriver fotometriske testmetoder til sammenligning i det synlige spektrum:
Farvestyrken af to ensfarvede pigmenter dispergeret i en alkydharpiks uden tørremiddel.
Spredningsevnen af to hvide pigmenter af samme type dispergeret i en alkydharpiks uden tørremiddel.

Disse testmetoder tilbyder et instrumentelt alternativ til dem, der er beskrevet i henholdsvis ISO 787-16 og ISO 787-17, ved at eliminere behovet for visuel matchning. Denne standard er ikke egnet til sammenligning af farvede pigmenter, hvis farve ændrer sig væsentligt, når de reduceres.

Standarden “ISO 787-25 Del 25: Sammenligning af farverne af hvide, sorte og farvede pigmenter i fuldfarvesystemer - Kolorimetrisk metode” beskriver en generel testmetode til sammenligning af farven af hvide, sorte eller farvede pigmenter i fuldfarvesystemer med farven af et aftalt referencepigment ved hjælp af en kolorimetrisk procedure.
Standarden “ISO 787-26 Del 26: Bestemmelse af relativ farveevne og permanent farveforskel af farvestoffer - Vægtet K/S-værdimetode” beskriver en metode til bestemmelse af den relative farveevne af farvestoffer og den permanente farveforskel mellem en testfarve og en referencefarve, når kriterieværdierne for farveevne er de samme. Denne metode er egnet til test af farvestoffer reduceret med et hvidt pigment i tekstiler, papir, opløsninger, transparente belægningsmaterialer eller trykfarver på et hvidt substrat, forudsat at de relevante teorier anvendes. Beregninger udføres kun for systemer, hvor Kubelka-Munk-teorien er anvendelig.
Standarden “ISO 787-27 Del 27: Bestemmelse af relativ farveevne (eller tilsvarende farveværdi) og farve ved reduktion af farvede pigmenter - Visuel sammenligningsmetode” beskriver en visuel sammenligningsmetode til bestemmelse af to grundlæggende egenskaber ved farvede pigmenter (relativ farveevne (også kaldet tilsvarende farveværdi)).
Hvor kraftigt et pigment farver en hvid base (normalt en fuld tone eller en dyb tone). Farvereduktion (farvning eller lysning af tone).
Farvens fremkomst, når pigmentet er stærkt reduceret (forøget) af en stor mængde hvidt pigment.

Disse metoder er en klassisk og traditionel tilgang, der anvendes til kvalitetskontrol og farvematchning i pigment-, farvestof-, belægnings-, plast- og trykfarveindustrien, hvor instrumentelle metoder (f.eks. spektrofotometri) ikke er påkrævet, eller visuel evaluering foretrækkes.

Standarden “ISO 787-28 Del 28: Bestemmelse af det samlede indhold af polyklorerede bifenyler (PCB'er) ved opløsning, rensning og GC-MS” beskriver en metode til bestemmelse af det samlede indhold af polyklorerede bifenyler (PCB'er) i pigmentmaterialer ved at kontrollere alle 209 mulige kongenerer. Denne standard gælder for et arbejdsområde mellem 1 mg/kg og 150 mg/kg. Den nedre kvantificeringsgrænse for denne metode er 1 mg/kg pr. kongener. Resultater under 1 mg/kg betragtes kun som kvalitative.
Standarden “ISO 787-29 Del 29: Bestemmelse af væskeresistens” er under udvikling. Denne standard indeholder generelle testmetoder til bestemmelse af pigmenters resistens over for vand, syre, alkali og opløsningsmidler.
Standarden “ISO 787-30 Del 30: Bestemmelse af hvide pigmenters lysstyrke - Visuel sammenligningsmetode” beskriver en visuel sammenligningsmetode til bestemmelse af lysstyrken (også kaldet reduktionsevne eller farveevne) af hvide pigmenter (primært titandioxid rutil og anatase, men også zinksulfid, lithopon osv.). Denne metode måler, hvor effektivt et hvidt pigment belyser en farvet pasta (normalt en sort eller farvet pigmentpasta), når den blandes i små mængder. Denne standard er den visuelle ækvivalent til den instrumentelle metode (ved hjælp af spektrofotometri) beskrevet i ISO 787-24.
Standarden “ISO 787-31 Del 31: Bestemmelse af hvide pigmenters lysstyrke - Instrumentel metode (kolorimetrisk metode med reflektansmålinger)” beskriver en metode til instrumentel (spektrofotometrisk) bestemmelse af farveevnen/lysstyrken/reduktionsevnen af hvide pigmenter (især titandioxid) ved at måle, hvor meget de lyser op i en sort pasta.
Standarden “ISO 787-32 Del 32: Bestemmelse af farven på pigmenterede pastaer ved hjælp af gråtonemetoden (visuel sammenligning)” beskriver en visuel metode til evaluering af subtile farveforskelle mellem to pigmenterede pastaer (normalt fuldtone eller intens tone) ved hjælp af den standardiserede ISO-gråtone (den samme 5-trins skala, der er kendt fra farveægthedstestning) for at vurdere farvevariation.

ISO 787-serien af standarder giver derfor et globalt grundlag for testning af pigmenter og fyldstoffer. Næsten alle pigmentdatablade, tekniske specifikationer, kontrakter og kvalitetskontrollaboratorier verden over refererer til en eller flere afsnit af denne standard.

I mange år har vores organisation, med sit kompetente og erfarne personale, forstået sine kunders behov, leveret de avancerede testtjenester, de har brug for, og hjulpet dem med etablering, implementering og forbedring af ledelsessystemer. Inden for denne ramme leverer vi også testtjenester til virksomheder i overensstemmelse med standarden "ISO 787 Generelle testmetoder for pigmenter og extendere".