EN ISO 8130 Belægningspulver

Standarden "EN ISO 8130 Coating Powders", der blev udviklet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) og senere udgivet som en europæisk standard inden for rammerne af harmoniseringsindsatsen, består af følgende underafsnit, der er udgivet under samme titel:

Standarden "EN ISO 8130-1 Del 1: Bestemmelse af partikelstørrelsesfordeling ved sigtning" beskriver en metode til bestemmelse af partikelstørrelsesfordelingen af belægningspulvere ved hjælp af sigteanalyse. Partikelstørrelsesfordelinger mindre end 100 µm bestemmes ved laserdiffraktion (EN ISO 8130-13). Denne metode bruges især til at identificere store materialer eller tilstedeværelsen af forurenende stoffer og kan bruges som en kvalitetskontrolprocedure (pass/fail-test) ved at kontrollere den mængde, der tilbageholdes på en enkelt sigte.

Følgende partikelstørrelser er typiske for belægningspulvere, men partikelstørrelsen kan variere afhængigt af anvendelsen:

Tyndfilmsteknologi: 1 µm til 63 µm
Elektrostatisk belægning: 10 µm til 200 µm
Fluidiseret lejemetode: 100 µm og derover

Sigter med en maskestørrelse mindre end 32 µm er upraktiske og kan tilstoppes under brug.

I princippet adskilles en vejet mængde belægningspulver i fraktioner ved hjælp af en eller flere sigter, og massen af den fraktion, der forbliver på sigten, bestemmes. Sigteanalyse kan udføres manuelt eller med en maskine ved hjælp af individuelle sigter eller et sæt sigter. Passagen af belægningspulverpartikler gennem sigtenettet skyldes tyngdekraft, forskydning eller strømningskræfter.

Standarden “EN ISO 8130-2 Del 2: Bestemmelse af densitet ved gaskomparativ pyknometri (referencemetode)” beskriver en metode til bestemmelse af densiteten af alle typer belægningspulvere ved hjælp af gaskomparativ pyknometri.

I princippet beregnes densiteten ud fra massen og volumenet af testprøven. Volumenet af den vejede testprøve bestemmes ved at måle volumenet af gas, der fortrænges i beholderen, når testprøven placeres i den. Dette opnås ved at måle trykforskellen forårsaget af gasforskydningen.

Standarden "EN ISO 8130-3 Del 3: Bestemmelse af densitet ved væskeforskydningspyknometri" beskriver væskeforskydningspyknometrimetoden til bestemmelse af densiteten af belægningspulvere. Denne metode er baseret på bestemmelse af masse og volumen af en testprøve. Belægningspulvere med en densitet på op til 1 g/cm³ kan måles efter overensstemmelse i henhold til ISO 1183-1-standarden og den relevante metode.

I princippet bestemmes densiteten af belægningspulveret i et væskefortrængningspyknometer ved hjælp af en væske, der fuldstændigt befugter det testede produkt uden at svulme op eller opløse det.

Standarden "EN ISO 8130-4 Del 4: Beregning af den nedre eksplosionsgrænse" beskriver en metode til beregning af den nedre eksplosionsgrænse for belægningspulver, dvs. den minimale koncentration af belægningspulver, der vil danne en eksplosiv blanding i luft. Denne metode er baseret på måling af produktets bruttobrændværdi, som bestemt ved metoden beskrevet i ISO 1928-standarden.

I princippet beregnes den nedre eksplosionsgrænse for belægningspulver ved at måle den øvre brændværdi gennem forbrændingsvarmen for 1 g produkt ved hjælp af formlen angivet i standarden. Alternativt kan den nedre eksplosionsgrænse estimeres ud fra en anden formel ved at gange den øvre brændværdi for hver brændbar komponent med massen tilstede i 1 g produkt.

Standarden “EN ISO 8130-5 Del 5: Bestemmelse af flydeegenskaber for pulver/luft-blanding” beskriver metoden til at forudsige flydeegenskaberne for en blanding af belægningspulver og luft. De opnåede resultater påvirkes af belægningspulverets sammensætning, densitet, partikelstørrelsesfordeling og partikelform, samt partiklernes tendens til at aggregere og optage ladning.

I princippet placeres en vis mængde coatingpulver i en beholder og fluidiseres med ren, tør luft under kendte temperatur-, fugtigheds- og atmosfæriske trykforhold. Pulverets højde måles under og efter fluidisering, og massen af fluidiseret pulver, der strømmer gennem en specifik åbning i et givet tidsinterval, bestemmes. Disse målinger bruges til at beregne fluidiseringsfaktoren og pulverets strømningshastighed, som tilsammen definerer pulverets transport- og sprøjteegenskaber.

Standarden “EN ISO 8130-6 Del 6: Bestemmelse af geltiden for termohærdende belægningspulvere ved en specifik temperatur” beskriver en metode til bestemmelse af geltiden for et termohærdende belægningspulver ved en specifik temperatur. Den definerer en metode til at kontrollere batchvariationer og sikre kvalitetskontrol af et specifikt belægningspulver. Denne metode kan ikke anvendes til belægningspulvere med ultrakorte geltider (mindre end 15 sekunder).

I princippet opvarmes en prøve af belægningspulver til en bestemt temperatur i hulrummet i en varmeblok. Tidspunktet bestemmes, hvor der ikke kan trækkes mere garn fra det smeltede produkt.

Standarden "EN ISO 8130-7 Del 7: Bestemmelse af massetab under bagning" beskriver en metode til bestemmelse af massetabet af belægningspulvere påført ved elektrostatisk sprøjtning, flokksprøjtning eller fluidiseret leje under bagning (opvarmning). Denne metode er en simpel og praktisk test, der giver tilstrækkeligt nøjagtige resultater for belægningspulvere, der mister cirka 2 procent (efter masse) under bagning (opvarmning). Over 2 procent falder nøjagtigheden, når massetabet stiger. Denne metode bestemmer mængden af alle flygtige stoffer, inklusive vand. Den termogravimetriske test, der er beskrevet i ISO 11358-serien af standarder, kan bruges som en sammenligningsmetode.

I princippet placeres en testprøve af pulveret på en plade og bages (opvarmes) derefter. Massetab, der opstår under bagningen, beregnes ud fra vejninger foretaget før og efter bagning.

Standarden “EN ISO 8130-8 Del 8: Vurdering af opbevaringsstabilitet af termohærdende pulvere” beskriver en metode til estimering af opbevaringsstabiliteten af termohærdende belægningspulvere. Denne standard omfatter procedurer til bestemmelse af ændringer i både den fysiske tilstand og den kemiske reaktivitet af termohærdende belægningspulver, samt dets evne til at danne en tilfredsstillende slutbelægning.

I princippet udsættes termohærdende belægningspulver for kunstige opbevaringsforhold ved en defineret temperatur i en bestemt tidsperiode. Derefter registreres eventuelle ændringer i pulverets fluiditet og dets tendens til at klumpe eller kage. Efterfølgende evalueres eventuelle ændringer i pulverets evne til at reagere kemisk og danne et tilfredsstillende slutlag. Forholdene i bunden af beholderen kan simuleres ved at placere en vægt i testdelen for at simulere kompression.

Standarden “EN ISO 8130-9 Del 9: Prøveudtagning” beskriver metoder til prøveudtagning af belægningspulver fra forsendelser og opdeling af prøven i passende mængder for at anvende de relevante testmetoder, der er specificeret i andre dele af denne standard. Det antages, at denne standard vil blive brugt og anvendt af personer med passende kvalifikationer og erfaring. Procedurerne er beregnet til at blive udført af passende uddannet eller overvåget personale.
Standarden "EN ISO 8130-10 Del 10: Bestemmelse af aflejringseffektivitet" beskriver en metode til bestemmelse af den procentvise masseforhold af sprøjtepulver aflejret på et testobjekt under kendte sprøjtepistol- og miljøforhold. Denne metode kan anvendes til pulvere påført med corona- eller tribo-ladning og kan bruges til at sammenligne aflejringseffektiviteten af det samme pulver med de samme eller forskellige sprøjtepistoler. Denne metode bruges kun til sammenligning, når pulvere eller sprøjtepistoler evalueres sekventielt, da effekten af miljø og udstyr kan variere betydeligt over tid og sted.

I princippet består denne metode af at sprøjte et ladet pulver med en kendt flowhastighed og under kendte temperatur- og fugtighedsforhold. Pulveret sprøjtes på fem identiske stålstykker, der hver især er pakket ind i aluminiumsfolie. Massen af pulver, der aflejres på det centrale stykke, bestemmes, og ud fra dette beregnes aflejringseffektiviteten. Processen udføres i et luftevakueringskammer. Resultaterne afhænger af pulverets følgende egenskaber:

Kemisk sammensætning
intensitet
Partikelstørrelsesfordeling
Partikelform
Blandingens luftstrømningsegenskaber
fugtindhold
Standarden "EN ISO 8130-11 Del 11: Skråplansflydningstest" beskriver en sammenlignende metode til bestemmelse af flydeegenskaberne for smeltet termohærdende belægningspulver på et plan, der hælder i en bestemt vinkel i forhold til det vandrette plan. Formålet med denne testmetode er at give en indikation af graden af smelteflydning, der kan forekomme under hærdning af belægningspulveret. Denne egenskab bidrager til overfladens udseende og graden af belægning på skarpe kanter. Testen er en sammenlignende metode til at kontrollere batchbaseret variation i et bestemt belægningspulvers opførsel. Der forventes ingen korrelation mellem resultater opnået fra belægningspulvere med forskellige sammensætninger. Denne metode er ikke egnet til belægningspulvere med en geltid på mindre end 1 minut ved testtemperaturen, når de karakteriseres i henhold til ISO 8130-6-standarden. Denne metode er heller ikke egnet til teksturerede pulvere.

I princippet formes varmehærdende belægningspulver til en pellet i standardstørrelse og smeltes på en opvarmet, skrånende plade, så den kan strømme nedad. Strømningshastigheden måles over en bestemt tidsperiode fra pellets startposition.

Standarden “EN ISO 8130-12 Del 12: Bestemmelse af overensstemmelse” beskriver en visuel metode til at bestemme forringelsen af overfladekvaliteten af den endelige belægning, når to forskellige belægningspulvere blandes. Overfladekvaliteten afhænger af følgende egenskaber ved belægningspulverne:
Kemisk reaktivitet
Kemisk sammensætning
Smelteegenskaber.

Opståen, arten og omfanget af visuel uoverensstemmelse afhænger i høj grad af pulvernes blandingsforhold. Arten af uoverensstemmelsen i overfladens udseende kan manifestere sig på de forskellige måder, der er beskrevet her.

Denne test er nyttig til at forudsige muligheden for inkompatibilitet som følge af blanding af forskellige pulvere, både under produktionsprocessen og under påføringen af belægningspulveret.

Denne standard omhandler kun ændringer i belægningens visuelle aspekter. Blandingsserien kan også bruges til at teste egenskaber såsom mekaniske egenskaber, kemiske egenskaber, korrosionsegenskaber og modstandsdygtighed over for UV-stråling. Yderligere egenskaber kan aftales mellem de relevante parter.

I princippet blandes belægningspulvere i forskellige forhold, og hver blanding påføres standard testpaneler, bages og undersøges for tegn på overfladeinkompatibilitet.

Standarden "EN ISO 8130-13 Del 13: Partikelstørrelsesanalyse ved laserdiffraktion" beskriver en metode til bestemmelse af den ækvivalente sfæriske partikelstørrelsesfordeling af belægningspulvere ved laserdiffraktion for partikler i størrelse fra 1 µm til 300 µm. En anden optisk model kan være påkrævet for partikelstørrelser større end 300 µm. Denne standard er specifik for måling af belægningspulvere og refererer også til ISO 13320-standarden, som giver vejledning om instrumentegnethed og partikelstørrelsesfordeling. Laserdiffraktion er ikke egnet til bestemmelse af store materialer, hvilket kan verificeres ved sigteanalyse som beskrevet i ISO 8130-1 eller dynamisk billedanalyse som beskrevet i ISO 13322-2.

I princippet analyseres belægningspulverprøven ved dynamisk lysspredning. Pulverpartiklerne spreder lys, og deres intensiteter måles fra forskellige vinkler ved hjælp af en multi-array detektor for at opnå spredningsmønsteret. Dette mønster konverteres derefter til numeriske værdier ved hjælp af en passende optisk model og matematisk procedure, og forholdet mellem det samlede partikelvolumen for et specifikt antal størrelsesklasser, der udgør den volumetriske partikelstørrelsesfordeling, opnås.

Standarden “EN ISO 8130-14 Del 14: Terminologi” beskriver den specifikke terminologi, der anvendes inden for malingpulver. Andre termer og definitioner relateret til malinger og lakker findes i ISO 4618-standarden.
Standarden “EN ISO 8130-15 Del 15: Reologi” beskriver metoder til bestemmelse af den reologiske adfærd af belægningspulver i både dets partikelformige og smeltede tilstand.

I princippet bestemmes forskellige fluidiseringsegenskaber ved hjælp af et rheometer. Ud over rotationshastighed og drejningsmoment kan luftstrømningshastigheden gennem pulverlejet styres præcist, og trykfaldet kan bestemmes. Dette muliggør en fuldstændig analyse af alle fluidiseringsparametre, der påvirker pulverlakeringsprocessen. For at karakterisere pulveret i dets smeltede tilstand bør et rheometer, der overholder ISO 3219-2-standarden, anvendes til at bestemme dets smelte- og polymerisationsegenskaber.

Standarden “EN ISO 8130-16 Del 16: Bestemmelse af densitet ved væskefortrængningsmetode i en målecylinder” beskriver en metode til bestemmelse af densiteten af belægningspulvere ved væskefortrængning i en målecylinder. Metoden er baseret på bestemmelse af masse og volumen af en testprøve. Den kan bruges til alle typer belægningspulvere.

Hvis pulveret ikke svulmer op ved kontakt med den anvendte fortrængningsvæske, og fortrængningsvæsken erstatter luften mellem pulverpartiklerne, kan denne metode anvendes og er sammenlignelig med metoden beskrevet i ISO 8130-3.

I princippet bestemmes densiteten af belægningspulveret ved hjælp af væskefortrængningsmetoden i en målecylinder. Ved målingen anvendes en væske, der fuldstændigt befugter det testede produkt uden at hæve eller opløse det.

I mange år har vores organisation, med sit kompetente og erfarne personale, forstået sine kunders behov, leveret de avancerede testtjenester, de har brug for, og hjulpet dem med etablering, implementering og forbedring af ledelsessystemer. Inden for denne ramme leverer vi også testtjenester i overensstemmelse med EN ISO 8130-standarden.