Ozonkorrosionstest

Alt udstyr og rørledninger i kontakt med ozon skal være lavet af et ozonbestandigt materiale, der kan modstå ozons gennemtrængende og oxiderende aktivitet. Ozon kan få materialer til at revne, blive skøre, miste styrke og undergå andre former for nedbrydning.

Materialer, der ikke er egnede til brug i kontakt med ozon, er: naturgummi, polybutadiengummi, polyurethanskum, PVC (polyvinylchlorid) og polystyrenskum.

Ozonresistens refererer til et materiales evne til at modstå virkningerne af eksponering for ozon, en meget reaktiv form for ilt. Ozon-resistente materialer kan modstå eksponering for ozon uden at nedbrydes eller nedbrydes, hvilket gør dem mere holdbare og langtidsholdbare.

For eksempel er Teflon (polytetrafluorethylen eller PTFE) modstandsdygtig over for ozon. Teflon er kendt for sin fremragende modstandsdygtighed over for ozon og andre miljøfaktorer som varme, fugt og kemikalier. Plastmaterialer er ikke modstandsdygtige over for ozon. Ozon kan nedbryde plastmaterialer over tid. Plastmaterialer kan miste styrke og andre mekaniske egenskaber selv ved meget lave ozonniveauer. Additiver kan øge ozonbestandigheden af ​​nogle plasttyper. Elastomerer og gummier er særligt modtagelige for ozonskader. Rustfrit stål betragtes generelt som et materiale med høj modstandsdygtighed over for ozon, men under visse forhold, især stål med højt krom- og nikkelindhold, kan det reagere med ozon, hvilket forårsager grubetæring og korrosion.

Ozon kan være ætsende. Når ozon reagerer med overfladen af ​​et materiale, producerer det oxiderende stoffer, der angriber overfladen og forårsager korrosion. Fordi ozon kan fremskynde korrosionsprocessen, kan det også forårsage korrosion i materialer, der allerede er korroderede eller forringede.

Følgende typer rør er modstandsdygtige over for ozon:

• Teflonrør: Denne type rør er lavet af en fluorpolymerfamilie af syntetiske polymerer, der er meget modstandsdygtige over for ozon. Det anbefales stærkt at bruge med ozongas.
• Rustfrit stål (316-serien): Rustfrit stålrør fremstillet af dette materiale er et almindeligt materiale, der bruges til våd ozon på grund af dets fremragende ozonbestandighed, styrke og holdbarhed.
• Silikoneslange: Dette er et fleksibelt slangemateriale, der almindeligvis anvendes i medicinske og fødevareapplikationer. Silikone er kendt for sin høje modstandsdygtighed over for ozongas.

I hvilken grad sæler påvirkes af ozoneksponering afhænger af flere faktorer, herunder ozonkoncentrationer, temperatur, luftfugtighed og eksponeringens varighed. Tætninger lavet af mere ozonbestandige materialer er mindre tilbøjelige til at blive beskadiget end tætninger lavet af naturgummi eller andre mindre ozonbestandige materialer.

De internationalt anerkendte testmetoder, der bruges til videnskabeligt at måle ozonresistens, er standarden "EN/ISO 1431 Rubber, vulcanized or thermoplastic - Resistance to ozon cracking", som er baseret på en europæisk standard og udgivet af International Organization for Standardization (ISO). De beskrevne testmetoder involverer anbringelse af gummibælteprøver i et ozontestkammer under spænding (f.eks. 20 procent forlængelse) og udsættelse af prøverne for højt koncentrerede niveauer af ozon i et bestemt tidsrum (f.eks. op til 96 timer).

Denne standard består af følgende sektioner under samme titel:

• I standarden "ISO 1431-1 Part 1: Static and dynamic tension test" udsættes vulkaniseret eller termoplastisk materiale for luft, der indeholder en vis koncentration af ozon under statisk eller dynamisk trækspænding, ved en bestemt temperatur og om nødvendigt ved en vis relativ luftfugtighed, under forhold uden påvirkning af direkte lys. Procedurer designet til brug ved forudsigelse af revnebestandigheden af ​​gummier er beskrevet. Disse procedurer bruger visuel observation eller billedanalyse til at evaluere dannelsen og væksten af ​​revner. Ændringer i fysiske eller kemiske egenskaber som følge af eksponering kan også bestemmes ved denne metode. Reference og alternative metoder til bestemmelse af ozonkoncentration er beskrevet i ISO 1431-3 standarden.
• Standarden "ISO 1431-2 Part 2: Dynamic tension testing" beskriver en metode designet til at blive brugt til at estimere revnebestandigheden af ​​vulkaniseret eller termoplastisk gummi under dynamisk trækspænding, i fravær af virkningerne af direkte lys, i luft indeholdende ozon ved en specificeret temperatur og ved en specificeret koncentration. Her er det nødvendigt at være meget forsigtig, når man forsøger at relatere testresultater til serviceydelse, fordi den relative ozonbestandighed af forskellige gummier kan variere betydeligt afhængigt af forhold, især ozonkoncentration og temperatur.
• Standarden "ISO 1431-3 Reference og alternative metoder til bestemmelse af ozonkoncentration i laboratorietestrum" beskriver tre testmetoder til bestemmelse af ozonkoncentration i laboratorietestrum:
  • Metode A UV-absorbans: Dette er referencemetoden og bruges som et kalibreringsværktøj til alternative metoder B og C.
  • Metode B Instrumentelle teknikker: B1 Elektrokemisk og B2 Kemiluminescens
  • Metode C Vådkemiske teknikker: Procedure I, Procedure II og Procedure III

Blandt de talrige test-, måling-, analyse- og evalueringsundersøgelser, den tilbyder for virksomheder i forskellige sektorer, leverer vores organisation også ozonkorrosionstesttjenester med sit uddannede og ekspert personale og avanceret teknologisk udstyr.