EN ISO 12219 Indvendig luft i vejkøretøjer

Standarden "EN ISO 12219 Indvendig luft i vejkøretøjer", som er en europæisk standard og efterfølgende udgivet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), består af følgende underafsnit udgivet under samme titel:

• Standarden “EN ISO 12219-1 Kabineluft i vejkøretøjer - Del 1: Hele køretøjets testkammer - Specifikation og metode til bestemmelse af flygtige organiske forbindelser i kabinen” beskriver hele køretøjets testkammer, opsætning af dampprøveudtagning og driftsforhold til bestemmelse af flygtige organiske forbindelser (VOC'er) og carbonylforbindelser i køretøjets kabineluft.

I henhold til denne standard udføres følgende tre målinger:

• Under simulering af omgivelsesforhold uden luftudskiftning ved standardforhold på 23-25 ​​grader for flygtige organiske forbindelser og carbonylforbindelser (omgivelsestilstand)
• Kun til formaldehydmåling ved høje temperaturer (parkeringstilstand)
• For flygtige organiske forbindelser og carbonylforbindelser (køretilstand), simulering af kørsel efter at køretøjet har været parkeret i solen ved høje temperaturer.

For at simulere gennemsnitlig solbestråling anvendes en konstant bestråling i hele køretøjets testkammer. VOC-metoden kan anvendes til måling af ikke-polære og let polære VOC'er i koncentrationsområder fra mikrogram til et par milligram pr. kubikmeter. Ved hjælp af principperne beskrevet i denne metode kan nogle semi-flygtige organiske forbindelser også analyseres.

Kompatible forbindelser er forbindelser, der kan opfanges og frigives fra sorbentrør som beskrevet i ISO 16000-6-standarden, og omfatter flygtige organiske forbindelser (VOC'er) med flygtighed mellem n-C6 og n-C16.

Prøveudtagnings- og analyseproceduren for formaldehyd og andre carbonylforbindelser udføres ved at opsamle luft i patroner belagt med 2,4-dinitrophenylhydrazin (DNPH) og derefter analysere den ved hjælp af højtydende væskekromatografi (HPLC) med detektion ved ultraviolet absorption. Formaldehyd og andre carbonylforbindelser kan måles i koncentrationer fra cirka 1 µg/m3 til 1 mg/m3. Denne metode kan anvendes på personbiler.

Denne standard giver vejledning om:

• Transport og opbevaring af testværktøj indtil teststart
• Konditionering af testkøretøjets omgivelser, selve testkøretøjet og hele køretøjets testkammer
• Konditionering af testkøretøjet før målinger
• Simulering af omgivende vejrforhold (omgivelsestilstand)
• Formaldehydprøvetagning ved høje temperaturer (parkeringstilstand)
• Køresimulering efter at testkøretøjet er parkeret i solen (køretilstand)

Testmetoden, der er specificeret i denne standard, omfatter en procedure til screening for VOC'er, formaldehyd og andre carbonylforbindelser ved hjælp af prøveudtagningsposer. Denne standard giver tredjeparts testlaboratorier og fremstillingsindustrien en omkostningseffektiv tilgang til:

• Evaluering og screening af prototyper, lavdiffusionsmaterialer eller produkter under udvikling
• Sammenligning af diffusioner fra produkter inden for et specifikt sortiment (f.eks. forskellige farver eller mønstre).

Denne standard specificerer design, konstruktion, ydeevne, evaluering og brug af prøveudtagningsposer til test af organiske emissioner i dampfase fra køretøjers indvendige komponenter.

Denne testmetode er en procedure til beregning af prøveposeværdier for VOC'er, formaldehyd og andre carbonylforbindelser, der kan udledes fra køretøjers indvendige komponenter. En eller flere testprøver, der er placeret i en prøvepose, opvarmes til en bestemt temperatur, hvorefter en del af gassen i prøveposen opsamles for at måle testkoncentrationerne. Ved at sammenligne testkoncentrationerne med de tilsvarende blindprøvekoncentrationer kan prøveposeværdierne for VOC'er, formaldehyd og andre carbonylforbindelser, der udledes fra en testprøve, beregnes.

• Standarden “EN ISO 12219-3 Del 3: Screeningsmetode til bestemmelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra køretøjers indvendige dele og materialer - Mikroskala kammermetode” beskriver en hurtig, kvalitativ og semi-kvantitativ screeningsmetode for organiske forbindelser (flygtige og nogle semi-flygtige) i dampfasen frigivet fra køretøjers polstringsmaterialer under simulerede virkelige forhold ved hjælp af mikroskala testkamre.

Denne metode er designet til evaluering af nye indvendige beklædningskomponenter i køretøjer, men kan i princippet også anvendes på brugte køretøjskomponenter. Målanalytter omfatter VOC'er og flygtige carbonylforbindelser såsom formaldehyd. Den analytiske procedure, der er specificeret for VOC'er, er ISO 16000-6, og for formaldehyd og visse andre lette carbonylforbindelser er ISO 16000-3. Anvendelsen, der er specificeret i denne standard, supplerer eksisterende standarder.

Denne standard giver tredjeparts testlaboratorier og fremstillingsindustrien en omkostningseffektiv tilgang til:

• Overvågning og screening af VOC-emissioner som en del af rutinemæssig kvalitetskontrol
• Overvågning af produktensartethed eller overensstemmelse mellem officielle certificeringstest
• Sammenligning af emissioner fra produkter inden for et interval (f.eks. forskellige farver eller mønstre)
• Evaluering af prototype, lavemissionsmaterialer eller produkter under udvikling.

Små kamre er designet til at overføre emissioner på køretøjsniveau. Denne metode er designet til evaluering af nye indvendige beklædningskomponenter i køretøjer, men kan i princippet også anvendes på brugte køretøjskomponenter.

Målforbindelser omfatter VOC'er og flygtige carbonylforbindelser såsom formaldehyd. Den analytiske procedure, der er specificeret for VOC'er, er ISO 16000-6, og for formaldehyd og visse andre lette carbonylforbindelser er den ISO 16000-3. Denne standard supplerer ASTM D5116 og VDA 276 og giver tredjeparts testlaboratorier og fremstillingsindustrien en tilgang til:

• At bestemme virkningen af ​​faktiske brugsforhold på specifikke VOC-emissionsdata.
• At sammenligne emissioner fra forskellige enheder for specifikke VOC-emissioner
• Vurder og rangordner specifikke samlinger for specifikke VOC-emissionsdata
• Lever specifikke VOC-emissionsdata for at udvikle og validere en korrelation mellem metoder på materialeniveau og metode på køretøjsniveau
• At evaluere prototype, "lavemissions"-enheder under udvikling.

Kammeremissionstest har til formål at bestemme det karakteristiske emissionsniveau for den enhedskomponent, der er installeret i køretøjet. Den specificerer også emissionstestkammeret, forberedelse af testprøven, tilslutning af dampprøvetagningsanordninger og testbetingelser. Denne metode kan anvendes på nye køretøjsinteriørkomponenter designet til køretøjer og kan også bruges til køretøjer, der er fjernet fra køretøjets kabine eller brugt.

Afhængigt af testformålet kan en række komponenter med flere enheder anvendes. Hvis der kræves bekræftende information om emissioner fra enheder mellem denne metode og metoden med lille kammer (ISO 12219-4-standarden), kan der anvendes dynamisk drift af emissionskammeret. Den analytiske procedure, der er specificeret for flygtige organiske forbindelser (VOC'er) (ISO 16000-6-standarden), er gyldig til bestemmelse af VOC'er i koncentrationer fra mindre end µg/m3 til et par mg/m3. Denne metode er også gyldig til måling af ikke-polære og let polære VOC'er med flygtighed fra n-C6 til n-C16. Nogle meget flygtige forbindelser og semi-flygtige organiske forbindelser kan også analyseres.

Denne standard supplerer eksisterende standarder og giver tredjeparts testlaboratorier og fremstillingsindustrien en tilgang til:

• At sammenligne emissioner fra forskellige enhedskomponenter (underenheder) med VOC-emissioner fra tilsvarende færdige enheder målt i andre tests
• Evaluer og kategoriser specifikke enhedskomponenter baseret på VOC-emissionsdata
• Sammenlign og korreler emissioner fra enhedskomponenter med VOC-emissionsdata opnået i andre tests for de forskellige materialer, der anvendes til at fremstille enhedskomponenten.
• Evaluer prototype- og lavemissionsenhedskomponenter under udvikling.

Denne standard kan implementeres som et valgfrit tillæg til ISO 12219-4 , hvilket muliggør testning af VOC, flygtige carbonylforbindelser og semiflygtige organiske forbindelser inden for én dag.

Denne standard blev introduceret for at give indsigt i emissionsadfærd og emissionspotentiale for udvalgte køretøjsinteriørkomponenter og materialer, der udsættes for højere temperaturer. Traditionelt er 100 grader Celsius sat som den maksimale temperatur.

Testen udføres i små emissionstestkamre (små kamre). Disse kamre er designet til at give en overførselsfunktion for emissioner på køretøjsniveau. Denne metode er designet til evaluering af nye indvendige beklædningskomponenter i køretøjer, men kan i princippet også anvendes på brugte køretøjskomponenter.

Den analytiske procedure, der er specificeret for semiflygtige organiske forbindelser og semiflygtige carbonyler, er ISO 16000-6. Denne standard supplerer eksisterende standarder og giver tredjeparts testlaboratorier og fremstillingsindustrien en tilgang til:

• At bestemme virkningen af ​​faktiske brugsforhold på specifikke VOC-emissionsdata og semi-flygtige organiske forbindelser.
• At sammenligne emissioner fra forskellige enheder med hensyn til specifikke emissioner af VOC og semiflygtige organiske forbindelser
• Vurder og rangordner specifikke samlinger for specifikke data om emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) og semiflygtige organiske forbindelser
• Lever specifikke data om emission af VOC og semiflygtige organiske forbindelser for at udvikle og validere en korrelation mellem metoder på komponentniveau og luftkvalitet i køretøjer
• Evaluering af prototyper og lavemissionsaggregater under udvikling.

Den beskrevne metode kan udføres som en højtemperaturtest alene eller i kombination med bestemmelse af VOC'er ved 65 grader i en enkelt kørsel som beskrevet i ISO 12219-4-standarden.

• Standarden "EN ISO 12219-7 Del 7: Lugtbestemmelse ved lugtmålinger i kabineluften i vejkøretøjer og i testkammerluften i udstyrskomponenter" beskriver en standardiseret og objektiv proces til analyse og bestemmelse af lugtegenskaberne hos komponenter, halvfabrikata og materialer, der er installeret i kabinen i vejkøretøjer. Lugtbestemmelse udføres ved hjælp af prøver taget fra kabineluften i vejkøretøjer eller luften i et emissionstestkammer.

Denne standard beskriver en metode til olfaktorisk screening baseret på forskellige olfaktoriske vurderingsskalaer, som er beskrevet i bilagene. Andre olfaktoriske vurderinger, såsom dem i ISO 16000-28, er også mulige, men er ikke fokus for dette dokument.

Lugtemissioner fra indvendigt polstring og beklædningskomponenter i vejkøretøjer måles ved hjælp af et sensorisk lugtpanel. Lugtprøvetagning fra materialedele eller hele køretøjets kabine kan udføres ved hjælp af den prøvetagningsposemetode, der er beskrevet i denne standard. Lugtdetektion kan udføres samtidig med kemiske emissionsmålinger i overensstemmelse med ISO 12219-1 og ISO 12219-4. Denne standard beskriver en lugtscreeningsmetode baseret på forskellige skalaer til lugtvurdering, der er beskrevet i bilagene.

• Standarden "EN ISO 12219-8 Del 8: Håndtering og emballering af materialer og komponenter til emissionsprøvning" beskriver udvælgelse, forberedelse, konditionering, emballering, mærkning, transport og opbevaring af materialer og komponenter, herunder, men ikke begrænset til, test af flygtige organiske forbindelser (VOC), forstøvningstest og lugttest. Den lægger særlig vægt på materialer, der er modtagelige for kontaminering eller hurtig fordampning af emissioner, for at sikre gentagelige og nøjagtige testresultater.
• Standarden "EN ISO 12219-9 Del 9: Bestemmelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra køretøjers indvendige komponenter - Big bag-metoden" beskriver en big bag-prøvetagningsmetode til måling af flygtige organiske forbindelser (VOC'er), formaldehyd og andre carbonylforbindelser, der udledes fra køretøjers indvendige komponenter til luften i vejkøretøjer. Denne metode er designet til evaluering af store nye køretøjers indvendige komponenter og komplette samlinger.

Dette er en screeningsmetode til rutinemæssig sammenligning af lignende bilkomponenter under lignende testforhold. Vurdering af VOC-emissioner fra køretøjers indvendige komponenter er et vigtigt element i køretøjers indeluftkvalitet. Denne standard supplerer eksisterende standarder og giver testlaboratorier og fremstillingsindustrien en omkostningseffektiv vurdering af køretøjers indvendige komponenter. Denne metode kan kun anvendes på nyproducerede køretøjskomponenter. Denne metode kan anvendes på alle typer køretøjer og køretøjsprodukter, der anvendes som komponenter i køretøjers indvendige dele.

• Standarden “EN ISO 12219-10 Del 10: Hele køretøjets testkammer - Specifikation og metoder til bestemmelse af flygtige organiske forbindelser i kabinens interiør - Lastbiler og busser” beskriver hele køretøjets testkammer, opsætningen af ​​dampprøveudtagning og driftsbetingelserne for bestemmelse af flygtige organiske forbindelser (VOC'er) og carbonylforbindelser i køretøjets kabineluft.

I henhold til denne standard udføres følgende tre målinger:

• Under simulering af omgivelsesforhold ved 23 grader og uden luftudskiftning for flygtige organiske forbindelser og carbonylforbindelser (ambient mode)
• Kun til formaldehydmåling ved høje temperaturer (parkeringstilstand)
• For flygtige organiske forbindelser og carbonylforbindelser (køretilstand), simulering af kørsel efter at køretøjet har været parkeret i solen ved høje temperaturer.

For at simulere gennemsnitlig solbestråling anvendes konstant bestråling i hele køretøjets testkammer. VOC-metoden kan anvendes til måling af ikke-polære og let polære VOC'er i et koncentrationsområde fra mikrogram til et par milligram pr. kubikmeter. Ved hjælp af de principper, der er beskrevet i denne metode, kan nogle semi-flygtige organiske forbindelser også analyseres. Kompatible forbindelser omfatter VOC'er med flygtighed mellem n-C6 og n-C16, der kan opfanges og frigives fra sorbentrør som beskrevet i ISO 16000-6-standarden.

Denne metode gælder for lastbiler og busser, som defineret i ISO 3833-standarden. Denne standard beskriver:

• Transport og opbevaring af testkøretøjet indtil testens start.
• Konditionering af testkøretøjets omgivelser, selve testkøretøjet og hele køretøjets testkammer.
• Konditionering af testkøretøjet før målinger.
• Simulering af omgivende vejrforhold (ambient mode).
• Formaldehydprøveudtagning ved høje temperaturer (parkeringstilstand).
• Køresimulering efter at testkøretøjet var parkeret i solen (køretilstand).

Materialer karakteriseres for typen og mængden af ​​organiske stoffer, der kan forgasses. Til dette formål bestemmes to semi-kvantitative sumværdier, der muliggør estimering af andelen af ​​flygtige organiske forbindelser (VOC-værdi) og andelen af ​​kondenserbare stoffer (værdi for lavflygtige forstøvningsstoffer). Derudover bestemmes individuelle emissionsstoffer. Under analysen ekstraheres prøverne termisk, emissionerne separeres ved gaskromatografi og detekteres ved massespektrometri.

Testmetoden præsenteret i denne standard giver værdier, der kun er gyldige under de forhold, der er beskrevet i denne standard. Resultaterne opnået med denne metode er ikke egnede til yderligere forudsigelse af sundhedseffekterne af udledte stoffer og bør ikke bruges som grundlag for resultater, der måtte findes i et stillestående køretøj under kørsel eller under kørselslignende forhold.

• Standarden “EN ISO 12219-12 Del 12: Testmetoder til bestemmelse af dugdannelsesegenskaberne af polstringsmaterialer fremstillet af polyvinylchlorid (PVC) eller polyurethan til bilers interiør” beskriver testmetoder, der har til formål at bestemme dugdannelsesegenskaberne af polyvinylchlorid (PVC) eller polyurethantekstiler, der anvendes som beklædningsmaterialer i motorkøretøjers interiør.

Disse metoder kan anvendes på de flydende, pastaformede, pulverformede eller faste råmaterialer, som sådanne trimmaterialer er baseret på eller produceret af. Metoderne kan også anvendes på andre materialer og færdigvarer. Procedurerne kan anvendes til måling af dugdannelse på glasoverflader inden for rammerne af testbetingelserne.

Disse tests måler ikke eller kan ikke nøjagtigt:

• Hvis kondensatets overfladespænding er lav, og dette forårsager for tidlig sammensmeltning til en tynd, transparent film
• Der er kondens i så store mængder, at dråberne samler sig og danner en tung, olieagtig/transparent film (denne tunge film vil forårsage unøjagtige aflæsninger)

I sådanne tilfælde anvendes den gravimetriske metode.

Vores organisation, som har eksisteret i mange år og følger den globale udvikling inden for videnskab og teknologi omhyggeligt, beskæftiger et team af erfarne fagfolk og en bred infrastruktur til at udføre test, måling og analyse inden for en bred vifte af områder for virksomheder på tværs af alle sektorer. I denne sammenhæng leverer vi også testtjenester i overensstemmelse med standarden EN ISO 12219 "Interiørluft i vejkøretøjer".