Ford FLTM BI 112-02 Tukon malingshårdhed

Standarden "Ford FLTM BI 112-02 Tukon paint hardness", udviklet af Ford Motor Company (FORD), beskriver en testmetode, der bruges til at bestemme malingens mikrohårdhed. Denne metode udføres ved at skabe en fordybning i malingsfilmen ved hjælp af et standard Knoop-fordybningsværktøj med en belastning på 25 g.

Tukon-hårdhedstesten er en testmetode til bestemmelse af mikrohårdhed ved hjælp af en Knoop-diamantindenter eller en Vickers-pyramideindenter med firkantet bund.

Hårdhed er en mekanisk test, der har været anvendt i vid udstrækning i forskellige former i mange år, og som anvendes på de fleste materialer og især metaller. Oplysningerne fra en hårdhedstest er komplementære og bruges ofte sammen med andre materialeverifikationsteknikker, såsom træk- eller kompressionsprøve, for at give kritiske oplysninger om ydeevne.

Maling har, ligesom enhver fast overflade, en vis hårdhed. Kort sagt refererer dette til den kraft, der kræves for at lave en ridse på en overflade. Meget blød maling bliver let ridset, men er også nemmere at polere. En hård overflade vil ikke ridse så let, men er vanskeligere at polere.

Malingens hårdhed kan skyldes flere forskellige faktorer. Såsom tørremetode, tykkelsen af ​​malingslaget, den anvendte malingstype eller de kemikalier, der anvendes i malingen. Det er meget svært at sige, hvorfor én bils lak er hårdere end en anden. Endnu vigtigere er det, ligesom med malingstykkelsen, at hårdheden kan variere fra panel til panel.

Når man polerer en overflade, fjerner man grundlæggende et meget tyndt lag af overfladen, samtidig med at man forsøger at efterlade en så glat overflade som muligt. Når en overflade er meget hård, tager det meget mere tid og kræfter at fjerne dette lag. Denne proces er meget nemmere, hvis malingen er meget blød. Det betyder dog også, at meget hård maling kræver en grovere polering og en polerpude med flere skærepuder. At vide, hvor hård malingen er, hjælper med at vide, hvornår man skal stoppe med at polere og begynde med vådslibning.

Der er grundlæggende tre hovedtyper af hårdhedsmåling: ridsehårdhed, indrykning og rebound. Hver af disse måleklasser har separate måleskalaer. Af praktiske årsager bruges konverteringstabeller til at konvertere mellem én skala og en anden.

En af disse metoder, Tukon-malingshårdhedsmetoden (ridsehårdhedsmetoden), er et mål for, hvor modstandsdygtig en prøve er over for brud eller permanent plastisk deformation på grund af friktion fra en skarp genstand. Princippet er, at en genstand lavet af et hårdere materiale vil ridse en genstand lavet af et blødere materiale. Ved test af belægninger refererer ridsehårdhed til den kraft, der kræves for at skære filmen ind i underlaget.

Knoop-tests udføres hovedsageligt ved testkræfter mellem 10 g og 1000 g. Disse tests er almindeligvis kendt som mikrohårdheds- eller mikroindrykningstests og anvendes bedst på små testområder eller sprøde materialer, fordi minimal materialedeformation forekommer i det korte diagonale område.

I maling- og overfladebehandlingsverdenen er det ikke nok at sige, at et produkt er hårdt eller meget hårdt. Fagfolk har brug for præcise målinger for at sikre, at de bruger de rigtige produkter til deres specifikke anvendelser.

Vores organisation har en stærk stab, der nøje følger udviklingen inden for videnskab og teknologi i verden og konstant forbedrer sig. Blandt de mange test-, måle-, analyse- og evalueringsundersøgelser, der tilbydes virksomheder i forskellige sektorer, er der også testtjenester i overensstemmelse med standarden "Ford FLTM BI 112-02 Tukon paint hardness".