
Standarden “LP-463KC-09-01 Lugtevaluering af interiørbeklædningsmaterialer”, udviklet af Fiat Chrysler Automobiles (FCA), en italiensk-amerikansk bilproducent, beskriver en testmetode til lugtevaluering af materialer eller materialesamlinger.

Formålet med denne standard er at måle og evaluere lugtegenskaberne ved materialer, der anvendes inde i køretøjer. Tilstedeværelsen af ubehagelige lugte kan påvirke den opfattede kvalitet af et køretøj og passagerernes komfort betydeligt. Derfor giver denne standard en metode til evaluering af intensiteten og arten af lugte, der udsendes af bilindvendige materialer under specificerede forhold.
Prøver af indvendige beklædningsmaterialer fremstilles og konditioneres ved en specifik temperatur for at fremme frigivelsen af flygtige forbindelser, der kan bidrage til lugt. Lugtvurderinger udføres generelt af uddannede paneldeltagere eller lugteksperter i et kontrolleret miljø. En skala defineret af standarden bruges normalt til at vurdere lugte fra umærkelig til ekstremt stærk, og lugtintensiteten og karakteren af materialeprøver evalueres.
Når paneldeltagernes resultater er indsamlet, analyseres de for at bestemme materialets overordnede lugtegenskaber. Dette kan omfatte beregning af gennemsnitsscorer for intensitet og bestemmelse af eventuelle specifikke lugtbeskrivelser, der anvendes på materialet.
Formålet med denne test omfatter i bund og grund:
Kilderne til lugtgener fra bilers indvendige polstring er forskellige. For eksempel kan læder indeholde nedbrudte rester fra proteiner, naturlige olier og urenheder fra kemikalier, der anvendes i læderfremstillingsprocessen. Disse stoffer kan frigives i køretøjet og opfattes som ubehagelige lugte.
Følgende stoffer i lædermaterialet anses for at være problematiske og forårsager ubehagelige lugte i bilens kabine:
Derudover er næsten alle indvendige dele af en nyproduceret bil lavet af plastik, læder eller stof. Disse dele holdes sammen med fugemasse og klæbemidler. Disse indeholder flygtige organiske forbindelser (VOC'er), som er den primære kilde til lugt. Disse forbindelser har en tendens til at fylde et lukket rum over tid, hvilket forårsager en blanding af lugte. Det er, hvad duften af en ny bil indebærer. Typisk har denne lugt en koncentration på 20-40 mg/m3 i luften i bilen, og langvarig eksponering kan være skadelig. Men klæbemidler, maling, plastik og tekstiler er alle vigtige komponenter i sammensætningen af en bil, og det er umuligt at undgå dampene helt. Nogle bilproducenter har dog en grænse for mængden af VOC'er, der anses for sikre i en ny bil.
Bilproduktion er en af de potentielle kilder til luftforurening, især flygtige organiske forbindelser (VOC'er). Fremstillingsprocesserne omfatter støbning og formning, drivlinje, prægning, karosseri i hvid, harpiks og maling, endelig montering og endelig inspektion. Store mængder af forskellige kemikalier anvendes i denne industri, især i harpiks- og farvningssektionen. For eksempel har det vist sig, at mere end 95 procent af kemikalierne anvendes i denne proces. Under lakeringsfasen vaskes metalkarosserier med en opløsning og klargøres til lakeringsprocessen ved hjælp af fosfateringsmidler. Derefter sendes de gennem sprøjteprocesserne, startende med primer, baselak og klarlak, før de går til den endelige forarbejdning. De fleste VOC-emissioner kommer fra sprøjteaktivitet, som tegner sig for cirka 85 procent af de samlede VOC-emissioner. I bilindustrien, især til sprøjteaktiviteter, har man fundet ud af, at lugtgenererende flygtige organiske forbindelser er de vigtigste forbindelser i de samlede VOC'er.
Vores organisation, som i årevis har forsøgt at støtte virksomheder fra alle sektorer med en bred vifte af test-, måle-, analyse- og evalueringsstudier, har et stærkt personale, der nøje følger udviklingen i verden inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig selv. I denne sammenhæng leveres der også testtjenester til virksomheder i overensstemmelse med standarden "FCA LP-463KC-09-01 Lugtevaluering af indvendige møbleringsmaterialer".
