Toyota TSL5704G skummåtte

Standarden "Toyota TSL5704G Foam type floor mat", en Toyota-ingeniørstandard, beskriver kravene til skummåttematerialer, der skal anvendes på gulvet i køretøjer. Dele fremstillet af materialer, der er angivet i denne standard, skal overholde forbuddene og restriktionerne for miljøbetingede stoffer i TSZ0001G-standarden. Undtagne anvendelser, der er specificeret i direktivet om udtjente køretøjer (ELV-direktivet), skal overholde den seneste version af direktivet.

Måtterne bør være af skumtypen med ydre overfladelag hovedsageligt bestående af naturgummi eller syntetisk gummi og vinylklorid, og de bør forarbejdes ved vakuumskumning eller lignende metoder.

Måtter er klassificeret i typer vist i tabellen i henhold til deres materialesammensætning og kuldebestandighed:

• Klasse 1: Naturlig eller syntetisk gummi
• Klasse 2A: Vinylklorid, kuldebestandig klasse minus 25 grader
• Klasse 2B: Vinylklorid, normal klasse minus 15 grader
• Klasse 3: Olefin

Med hensyn til udseende er farve, tekstur, glans, mønster og lignende egenskaber angivet separat. Den ydre overflade må ikke have uregelmæssig farve, snavs, rynker, ridser, ruhed, ujævnheder eller tilsætning af fremmedlegemer eller andre defekter, der forringer måttens anvendelighed.

Måtter skal kvalitetstestes i henhold til denne standard og opfylde kravene i tabellerne.

Testprøver skal opbevares i et laboratorium ved en temperatur på 3 grader plus/minus 20 grader og en relativ luftfugtighed på 2 procent plus/minus 65 procent i mindst 5 timer før testen, og testen skal udføres i samme laboratorium. Hvis disse betingelser imidlertid ikke kan opfyldes, bør de faktiske testbetingelser noteres.

Som regel bør teststykker skæres ud af et fladt stykke skummåttemateriale. Skærepositionen kan fastsættes af de relevante parter.

De testmetoder, der er beskrevet i denne standard, er:

• Hårdhedstest: Denne test udføres i henhold til standarden Bunu JIS K 6253 eller ISO 48. Måtten stables til en tykkelse på 12 mm eller mere, og dens hårdhed måles på et par punkter på de andre overfladelag. Gennemsnitlig hårdhed er angivet.
• Varmetabstest: Et prøveemne på 100 mm x 100 mm skæres ud, og dets masse måles nøjagtigt. Testemnet hænges i en ældningstester ved 100 grader plus/minus 80 grader i 2 timer. Den fjernes fra testeren og holdes ved 1 grader plus/minus 20 C og 2 procent plus/minus 65 procent relativ luftfugtighed i 5 time eller mere, hvorefter dens masse måles igen. Varmetab beregnes som en procentdel ved hjælp af den givne ligning. Resultaterne udtrykkes ved at måle varmetabet for tre prøveemner og udjævne værdierne.
• Trækstyrketest: Til den trækstyrketest, der er specificeret i JIS K 6251-standarden, stanses vægtstangstesten med matrice nr. 1 i henholdsvis måttens længderetning og sideretning. Derefter markeres benchmarks med 40 mm mellemrum i midten af ​​prøveemnet. Et prøveemne trækkes med en hastighed på 200 mm/min med en trækprøvningmaskine. Den maksimale belastning, der kræves for at brække prøveemnet, måles, og afstanden mellem prøvemærkerne, når prøveemnet brækker, måles. Derefter beregnes trækstyrken og forlængelsen ved hjælp af ligningerne i standarden. Standardværdien angives ved den laveste af de værdier, der opnås ved at skære prøvestykket i længderetningen og ved at skære prøvestykket i sideretningen. Testresultatet vises med begge værdier. Måttens længde- og tværretninger er vist som henholdsvis retninger parallelle og vinkelrette på kalenderretningen.
• Rivestyrketest: Som specificeret i JIS K 6252- eller ISO 34-1-standarderne gennembores et ikke-slidset vinkelformet rivestyrketeststykke fra måttens længderetning og laterale retning. Testemnet trækkes af en trækprøvemaskine med en hastighed på 200 mm/min. Den maksimale belastning, der kræves for at rive prøveemnet, måles, og derefter udtrykkes den målte værdi som rivestyrken. Standardværdien er angivet ved den laveste af de værdier, der opnås ved teststykket skåret i længderetningen, og teststykket skåret i sideretningen. Testresultatet vises med begge værdier.
• Trækstyrketestning efter termisk ældning: De samme prøveemner som dem, der anvendes til trækstyrketest, fremstilles. Testemnerne hænges i en ældningstester kontrolleret ved 400 grader plus/minus 80 grader i 2 timer. Tag det ud af testeren og opbevar det ved stuetemperatur. Efter 16 til 96 timers termisk ældning måles prøveemnernes trækstyrke og forlængelse på samme måde som ved trækstyrketesten.
• Varmekrympningsforholdstest: Et prøveemne på 120 mm x 120 mm forberedes, og der placeres 100 mm referencemærker på det i både længde- og sideretningen. Disse opbevares i en ovn med ældningstester kontrolleret ved 100 grader plus/minus 80 grader i 2 timer. Den tages ud af testeren for at køle af til under stuetemperatur. Teststykkets størrelse måles igen, og det termiske krympningsforhold bestemmes i henhold til den givne ligning. Standardværdien er angivet med den største af de værdier, der opnås med det langsgående referencemærke og det laterale referencemærke. Testresultatet vises med begge værdier.

Denne standard beskriver også følgende testmetoder:

• Kuldebestandighedstest
• Farveægthedstest til lys
• Adhæsionstest
• Dugtest
• Test af slidstyrke
• Brandbarhedstest
• Bøjningsgendannelsestest
• Lugtprøve

Vores organisation, som i årevis har forsøgt at støtte virksomheder fra alle sektorer med en bred vifte af test-, måle-, analyse- og evalueringsstudier, har et stærkt personale, der nøje følger udviklingen i verden inden for videnskab og teknologi og konstant forbedrer sig selv. I denne sammenhæng leveres der også testtjenester til virksomheder i overensstemmelse med standarden "Toyota TSL5704G Foam type floor mat".