Standarden "MBN 10526 Testmetoder for selvklæbende komponenter", udviklet af Mercedes-Benz koncernen, beskriver testmetoder til bestemmelse af klæbestyrken af klæbebånd og folier til selvklæbende komponenter.
Der findes forskellige metoder til at måle styrken af industrielle klæbemidler. Nogle af de mest almindelige tests er overlapnings-, forskydnings-, træk- og afskalningstests. Disse tests bestemmer, hvor meget kraft der kræves for at bryde bindingen. Forskydningstests bruges for eksempel til at sammenligne klæbebindingerne i materialer som folier og til at evaluere et lags vedhæftning.
Generelt kan disse forskydningstest udføres i både spændings- og kompressionsretninger, selvom trækprøver er konventionelle, da de er nemmere at udføre. Resultaterne af denne test er en forskydningsstyrke i plan forskydning. Ved test af relativt tynde og fleksible materialer kan der i enkeltlagede forskydningsprøver opstå vinkelfejl i spændingsplanet på grund af et effektivt bøjningsmoment, hvilket fører til en ujævn spændingsfordeling og dermed til en væsentlig målefejl.
Selvklæbende komponenter består af et materiale, der kaldes en bagside eller en bærer (papir, plastfilm, klud, skum, folie) belagt med et klæbemiddel og, om nødvendigt, en release liner. Den klæbemiddelbelagte bagside eller bærer pakkes derefter ind for at danne en lang rulle tape.
Selvklæbende tape, eller trykfølsom tape, består af et trykfølsomt klæbemiddel, der er coatet på et underlagsmateriale såsom papir, plastfilm, klud eller metalfolie. Uden varme eller opløsningsmiddel til aktivering er det klæbende og klæber til overflader med let tryk. Typiske klæbemidler er polymerer som akrylater og naturligt og syntetisk gummi. Disse tape kræver sædvanligvis et slipmiddel på deres bagside eller en release liner til at dække klæbemidlet.
MBN 10526 § 6.3 og MBN 10526 § 6.4 standarderne giver forskellige testmetoder for selvklæbende komponenter. Klæbestyrke er grænsefladestyrken mellem klæberen og underlaget og er ofte den vigtigste overvejelse, når man designer en stærk klæbefuge. Klæbestyrken er dog ikke den eneste afgørende faktor for at skabe en effektiv binding. Selvom der anvendes verdens mest holdbare klæbemiddel, vil bindingen svigte, hvis klæberen ikke klæber til underlagets overflade.
Klæbestyrke er den indre styrke af et klæbemiddel, klæbemidlets evne til at holde sig sammen under belastning. Jo højere sammenhængskraft, jo stærkere klæbemiddel. Sammenhængsstyrken bestemmes af limens kemiske sammensætning. Klæbemidler spænder i styrke fra trykfølsomme klæbemidler til strukturelle epoxy- og akrylklæbemidler.
Det er vigtigt at overveje de specifikke typer af stress, der vil virke på en klæbefuge. Almindelige spændinger omfatter forskydning, adskillelse, afskalning og trækstyrke. At kende størrelsen og hyppigheden af spændinger, som applikationen vil blive udsat for, hjælper med at vælge det klæbemiddel med den bedste sammenhængsstyrke til jobbet.
Klæbestyrken er den enkelte faktor, der er med til at sikre en stærk og holdbar binding. Holdbarheden sikrer, at klæbestyrken ikke forringes over tid. Så selvom holdbarhed er vigtig, handler en stærk binding ikke kun om vedhæftningsstyrke.
Blandt de talrige test-, måling-, analyse- og evalueringsundersøgelser, den leverer til virksomheder i forskellige sektorer, tilbyder vores organisation også certificerings- og testtjenester, der er defineret i standarden "MBN 10526 Testmetoder for selvklæbende komponenter", med dets uddannede og ekspert personale og avanceret teknologisk udstyr.
Du kan bede os om at udfylde vores formular for at få en aftale, for at få mere detaljerede oplysninger eller for at anmode om en evaluering.
